Self-efficacy

Self-efficacy er et centralt begreb i Albert Banduras sociale kognitive teori, der refererer til individets tro på egen evne til at organisere og udføre de handlinger, der kræves for at producere bestemte resultater. Høj self-efficacy fører til større vedholdenhed, højere mål og bedre stresshåndtering. Self-efficacy udvikles gennem mestringsoplevelser, vikar-læring (at se andre lykkes), social overbevisning og fysiologiske tilstande. Det er vigtigt at skelne self-efficacy fra selvtillid – self-efficacy er situation- og opgavespecifik, mens selvtillid er bredere. I terapi arbejdes der aktivt med at styrke mestringsoplevelser.