Ordbog

Frigivelse af undertrykte følelser forbundet med tidligere oplevelser.

En form for depression, der kan opstå som led i abstinenssymptomer, når en person stopper med at bruge et afhængighedsskabende stof eller en afhængighedsskabende adfærd.

En nyere form for kognitiv adfærdsterapi. ACT bruges til behandling af forskellige psykiske lidelser (fx PTSD, angst, depression, stress, kroniske smerter m.m.).

En opmærksomhedsforstyrrelse beslægtet med ADHD. ADD er kendetegnet ved koncentrationsbesvær, manglende organisering og glemsomhed, men ikke ved den hyperaktive, impulsive adfærd som ses ved ADHD.

En neuropsykiatrisk lidelse, der bl.a. medfører betydelige problemer med koncentration og opmærksomhed, manglende filtrering af indtryk, samt udpræget impulsivitet og hyperaktivitet.

Processer hvorved et individ påvirker hvilke følelser der opstår, hvornår de opstår, og hvordan de opleves og udtrykkes.

Systematisk påvirkning af vurdering og beslutningstagning som følge af følelsesmæssige tilstande.

Menneskers forudsigelse af deres fremtidige følelsesmæssige reaktioner, ofte systematisk fejlbehæftet.

Aftagende følelsesmæssig respons ved gentagen eksponering.

Hurtige og uforudsigelige skift i følelsesmæssig tilstand.

Processen hvor følelser integreres i bevidst oplevelse og adfærd.

Styrken af en følelsesmæssig oplevelse uafhængigt af dens valens.

Tværfagligt felt der studerer de neurale mekanismer bag følelser.

Ubevidst påvirkning af følelsesmæssige vurderinger via forudgående stimuli.

Processen hvor følelsesmæssig balance gradvist genetableres efter belastning.

Den samlede evne til at regulere følelsesmæssige tilstande.

Den følelsesmæssige betydning et stimulus tillægges og prioriteres efter.

Den grundlæggende behagelige eller ubehagelige kvalitet af en følelsestilstand.

Frigørelse af ophobet følelsesmæssig spænding gennem oplevelse eller udtryk.

Gradvis reduktion af følelsesmæssig spænding.

Evnen til følelsesmæssigt at tune sig ind på et andet menneske.

Område hvor følelsesmæssig intensitet udløser alarmreaktioner.

Gradvis ophobning af følelsesmæssigt pres.

Mønstre i hvordan følelsesmæssigt pres opbygges og aftager.

Tempo hvormed følelsesmæssigt pres opbygges.

Toppen af følelsesmæssig belastning før sammenbrud eller skift.

Tilstand hvor yderligere følelsesmæssigt pres ikke kan rummes.

Individets karakteristiske mønster for følelsesmæssig belastning.

Bevægelse mod øget eller mindsket følelsesmæssigt pres.

Tidligt følelsesmæssigt tegn på begyndende overbelastning.

Det område hvor følelsesmæssig intensitet begynder at udfordre regulering.

Evnen til at bevæge sig frit mellem følelsestilstande.

Område hvor følelsesmæssige skift kan ske uden tab af regulering.

Manglende integration af følelsesmæssige dele.

Justering af følelsesmæssige reaktionsmønstre over tid.

Tempo hvormed følelsesmæssig balance vender tilbage.

Subjektivt punkt hvor følelsesmæssig intensitet bliver svær at rumme.

Oplevelse af følelsesmæssig sammenhæng og helhed.

Individets karakteristiske vej mod følelsesmæssig helhed.

Hukommelse forbundet med følelsesmæssige oplevelser.

Gentaget måde at tilpasse følelsesmæssig intensitet på.

Område hvor følelsesmæssige ændringer kan ske gradvist.

Den mængde følelsesmæssig intensitet et individ kan rumme uden at miste regulering.

Det punkt hvor følelsesmæssig belastning ikke længere kan rummes.

Den følelsesmæssige form eller kurve en oplevelse antager over tid.

Den følelsesmæssige intensitet knyttet til et minde eller stimulus.

Forløbet af følelsesmæssig intensitet over tid i en oplevelse.

En samlebetegnelse for psykiske lidelser, der involverer forstyrrelser i stemningslejet (affekter). Typiske affektive lidelser er depression, dystymi og bipolar affektiv lidelse.

Fastlåsning i én dominerende følelsestilstand.

Ændring af følelsesmæssig intensitet ved bevidst styring af opmærksomhed.

Justering af følelsesmæssig intensitet gennem indre eller ydre regulering.

Tilstand hvor følelsesmæssig intensitet overstiger reguleringskapaciteten.

Den samlede belastning på reguleringssystemet.

Tempoet hvormed følelsesmæssig regulering sker.

Den dominerende bevægelse mod op- eller nedregulering.

Hastighed hvormed regulering bevæger sig mod balance.

Træthed i følelsesmæssige reguleringssystemer.

Omstrukturering af følelsesmæssige mønstre.

Når følelser overføres og mærkes mellem mennesker.

Det område hvor følelsesmæssig gensidighed opleves som regulerende frem for overvældende.

Periode hvor følelsesmæssig kapacitet gradvist genopbygges.

Evnen til løbende at justere egne følelsesmæssige tilstande.

Automatisk overførsel af følelser mellem mennesker uden bevidst refleksion.

Område hvor følelsesmæssig spænding er forhøjet men håndterbar.

Det samlede spektrum af følelsesmæssig intensitet et individ kan rumme.

Vedvarende følelsesmæssig sammenhæng.

Gradvis genetablering af følelsesmæssig stabilitet.

Tidsmæssig samordning af følelsesmæssige tilstande mellem mennesker.

Evnen til at rumme intense følelser uden at miste funktion.

Situation hvor følelsesmæssig kapacitet afprøves.

Situation hvor følelsesmæssig kapacitet presses.

Gradvis øgning af evnen til at rumme følelser.

Det personlige spænd, hvor følelser kan opleves uden overvældelse.

Den følelsesmæssige ladning af en oplevelse, som kan være positiv, negativ eller neutral.

Evnen til at håndtere følelsesmæssig intensitet uden at miste funktion.

Guidet tilbagevenden til normal bevidsthed.

Angst for at gå ud eller være på steder, hvor det kan være svært at slippe væk hurtigt – fx åbne pladser, offentlige transportmidler, folkemængder eller lignende.

I psykologisk sammenhæng henviser det til den tilstand, hvor hjernen og kroppen er aktiveret til at reagere på en potentiel trussel eller stress – det såkaldte “kamp-eller-flugt”-respons.

Oplevelse af fremtidige situationer under hypnose.

Specifik genoplevelse af tidligere alderstrin.

Vanskelighed ved at identificere og beskrive egne følelser.

Den kumulative fysiologiske og psykologiske belastning forårsaget af kronisk stress.

Den samlede fysiologiske og psykologiske belastning ved langvarig stress.

Løbende regulering for at opretholde funktion under skiftende krav.

Tilpasning af reguleringssystemer over tid for at opretholde stabilitet.

Punkt hvor adaptive reguleringsmekanismer begynder at belaste systemet.

Et symptom, der viser sig som “talefattigdom” – dvs. begrænset og langsom tale. Alogi ses oftest ved fx skizofreni, hvor patienten har svært ved at formulere sig og mangler spontan tale.

Afgrænset del af personligheden med eget perspektiv og følelsesregister.

Enhver bevidsthedstilstand der afviger fra almindelig vågen opmærksomhed.

Samtidig tilstedeværelse af to modsatrettede følelsesmæssige holdninger over for den samme person, genstand eller situation (f.eks. kærlighed og had på én gang).

Tilknytningsmønster præget af uforudsigelig omsorg og følelsesmæssig usikkerhed.

En tilstand hvor amygdala midlertidigt overtager kontrollen og hæmmer rationel tænkning i præfrontal cortex, typisk under intens stress eller frygt.

En følelsesmæssig tilstand karakteriseret ved frygt i forventning om en nært forestående fare, ulykke eller katastrofe, ofte ledsaget af en række fysiske symptomer (hjertet banker, sved, rysten m.m.).

Betegner noget (en situation, oplevelse eller adfærd) der fremkalder angst hos en person.

En psykisk tilstand kendetegnet ved manglende evne til at føle glæde eller lyst ved ting, man normalt ville finde behag i.

Reduceret evne til at reagere med glæde på positive stimuli.

En stimulus der kobles til en bestemt indre tilstand og senere kan genaktivere den.

Aktivering af tilknytningssystemet i relationelle situationer.

Regulering af følelser gennem relationel tryghed.

Adfærd eller følelsesmæssigt udtryk der aktiverer tilknytningsrespons hos andre.

Subtile signaler der kommunikerer behov for kontakt eller tryghed.

Den aktuelle følelsesmæssige og fysiologiske tilstand i relationelle situationer.

Traumer opstået i tidlige relationer, hvor omsorg og tryghed var ustabil eller fraværende.

En teknik inden for NLP og hypnose, hvor en specifik stimulus knyttes til en bestemt følelsestilstand.

En spiseforstyrrelse karakteriseret ved et bevidst fremkaldt og vedligeholdt vægttab. Personen er ekstremt optaget af mad, vægt og krop og har et forvrænget selvbillede af at være “for stor” trods undervægt.

Tilstanden af at være anspændt – altså fysisk eller psykisk spænding og uro i kroppen. (Antonymen er afslappethed.)

Angst der opstår i forventning om en fremtidig begivenhed.

Fællesbetegnelse for lægemidler, der anvendes til behandling af depression. Antidepressiva bruges ofte også mod angst og andre psykiske lidelser.

Processer der forstærker angstoplevelse over tid.

Det aktiveringsniveau hvor angstreaktioner udløses.

Reduktion af angst gennem gentagen ikke-forstærket eksponering.

Processer der opretholder angst over tid.

Vedvarende reduktion eller ophør af angst­symptomer.

Frygt for angstrelaterede kropslige og mentale symptomer.

Måleinstrument til vurdering af angstfølsomhed.

Angstdæmpende medicin. Anxiolytika er lægemidler, der mindsker symptomerne på angst (også kaldet angstdæmpende medicin) og i nogle tilfælde helt kan fjerne dem.

Fysiologisk aktivering forbundet med angst.

Adfærd rettet mod at nærme sig belønning eller positive stimuli.

Automatisk tendens til at bevæge sig mod bestemte stimuli.

Motivation rettet mod at opsøge belønning eller positive stimuli.

Neuralt system der understøtter opsøgende og belønningsrettet adfærd.

Genoptagelse af opsøgende adfærd efter undgåelse.

Neuralt og motivationsmæssigt system rettet mod belønning.

Motivationskonflikt hvor samme stimulus både tiltrækker og frastøder.

Samspil mellem tilnærmelses- og undgåelsessystemer.

Det samarbejdende bånd mellem klient og terapeut.

Universelle symbolske mønstre i psyken, der former oplevelse og adfærd.

Grad af fysiologisk og psykologisk aktivering i nervesystemet.

Styring af aktiveringsniveau i nervesystemet.

Sekvens af følelser aktiveret gennem indbyrdes associationer.

Aktivering af følelser via indirekte associationer.

Aktivering af minder gennem følelsesmæssige eller sanselige associationer.

Trancetilstand præget af fri bevægelse mellem indre associationer.

Tænkning der bevæger sig via forbindelser frem for logisk rækkefølge.

Medfødt motivationssystem der regulerer behovet for nærhed og tryghed.

Systematisk opmærksomhedsforskydning mod bestemte typer stimuli, fx trusler.

En gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som typisk opstår tidligt i barndommen. Autisme påvirker især social kommunikation og interaktion samt fører til snævre interesser og repetitive adfærdsmønstre.

Personlige minder knyttet til selvopfattelse og livshistorie.

Justering af autonom aktivitet i forhold til omgivelser og indre tilstande.

Aktivering af det autonome nervesystem som respons på indre eller ydre stimuli.

Dynamisk samspil mellem sympatisk og parasympatisk aktivitet.

Finregulering af det autonome nervesystems aktivitet.

Nervesystemets evne til selv at regulere arousal, stress og restitution.

Det nervesystem der regulerer ufrivillige kropsfunktioner som puls, vejrtrækning og stressrespons.

Selvpåvirkning via gentagne indre udsagn eller forestillinger.

Adfærd rettet mod at undgå ubehagelige indre eller ydre stimuli.

Indlæring hvor adfærd opretholdes ved undgåelse af ubehag.

Gentagende mønster hvor undgåelse opretholder symptomer.

Indlæring hvor adfærd reducerer eller forhindrer ubehag.

Motivation rettet mod at undgå trussel eller ubehag.

Nedbringelse af undgåelsesadfærd over tid.

Styrkelse af undgåelsesadfærd gennem reduktion af ubehag.

Håndteringsstrategi der reducerer kontakt med stressorer.

En psykoaktiv te (afkog) brygget på særlige sydamerikanske planter (bl.a. lianen Banisteriopsis caapi), som indeholder bevidsthedsudvidende stoffer. Ayahuasca kan fremkalde hallucinationer og trancelignende tilstande og har traditionelt været brugt i shamanistiske ritualer.

En psykisk lidelse (også kaldet dysmorfofobi), hvor personen er sygeligt optaget af indbildte eller stærkt overdrevne defekter ved sit udseende. Lidelsen indebærer en ekstrem fiksering på små eller usynlige fejl i udseendet.

Tvangsoverspisning – en spiseforstyrrelse kendetegnet ved gentagne episoder med ukontrollérbar overspisning, ofte efterfulgt af skam- og skyldfølelse. Modsat bulimi forsøger personen ikke at kompensere (fx ved opkast) efter overspisningerne.

Tendens til tilbageholdenhed og undgåelse i mødet med nye eller truende situationer.

Tilstande eller perioder, hvor en person oplever høj grad af stress, pres eller psykisk belastning. Belastningstilstande kan påvirke både fysisk og mental sundhed og opstår ofte som reaktion på svære begivenheder eller længerevarende pres i tilværelsen.

Forhøjet indre parathed til handling eller forsvar.

Grundniveau af indre parathed i nervesystemet.

Automatiske mønstre udviklet for at undgå psykisk smerte.

En læringsproces hvor en neutral stimulus kobles til en reaktion. Klassisk betingning (Pavlov) og operant betingning (Skinner) er centrale begreber i adfærdspsykologi.

Viljestyret justering af følelsesmæssigt niveau.

Viljestyret påvirkning af følelsesmæssig intensitet.

Viljestyret åbning mod følelsesmæssigt indhold.

Viljestyret bevægelse gennem følelsesmæssige tilstande.

Fase hvor indsigt og oplevelse smelter sammen.

Evnen til aktivt at rette fokus mod indre eller ydre oplevelser. Bruges bl.a. i mindfulness, kognitiv terapi og hypnotiske tilstande som et regulerende redskab.

Viljestyret justering af opmærksomhed for stabilisering.

Viljestyret pause i reguleringsforsøg.

Aktiv genoptagelse af reguleringsstrategier efter kollaps.

Finjustering af regulering under belastning.

Aktiv ændring af reguleringsstrategi.

Aktiv beslutning om hvordan en indre tilstand håndteres.

Den del af sindet, som rummer det, vi er opmærksomme på i øjeblikket: tanker, sanseindtryk, følelser og beslutninger. I psykologi ses bevidsthed som et dynamisk felt snarere end et fast sted i hjernen.

Dybt fokuseret opmærksomhed med reduceret perifer bevidsthed.

Grad af indadvendt opmærksomhed og absorption.

Det samlede rum af samtidige oplevelser i opmærksomheden.

Mekanisme der bestemmer hvilke stimuli der når bevidst opmærksomhed.

Stabilisering af oplevelse gennem fokuseret opmærksomhed.

Afgrænset oplevelseselement uden fuld integration.

Reduceret opmærksomhedsfelt, hvor fokus samles om få indre eller ydre stimuli.

Sammenkobling af tidligere adskilte oplevelser i bevidstheden.

Oplevet sammenhæng i bevidsthedens indhold.

Overgang mellem forskellige former for opmærksomhed og oplevelse.

Indskrænkning af opmærksomhedsfeltet til få stimuli.

Proces hvor opmærksomhed og oplevelse samles.

De kropslige eller genetiske forhold, der kan påvirke psyken. Biologiske faktorer omfatter f.eks. gener, hormoner og hjernens fysiologi, som kan have indflydelse på en persons adfærd og mentale helbred.

Tidligere kaldt maniodepressiv sygdom. En psykisk lidelse kendetegnet ved skift mellem depressive episoder (nedtrykthed, lavt energiniveau) og maniske episoder (eufori, overaktivitet, storhedsforestillinger).

Systematisk opmærksomhed på kropslige fornemmelser.

Forkortelse for borderline-personlighedsforstyrrelse, også kaldet emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse. Denne lidelse er kendetegnet ved stærkt svingende og intense følelser (fx vrede og angst for at blive forladt), et ustabilt selvbillede, kaotiske relationer samt impulsiv og selvdestruktiv adfærd.

Bearbejdning der starter i kroppen og sanserne før kognitiv fortolkning.

Bearbejdning der starter i sanser og krop før kognitiv fortolkning.

Regulering via krop og sanser frem for tænkning.

Evnen til at adskille egne følelser, behov og ansvar fra andres.

Det engelske navn for borderline-personlighedsforstyrrelse (BPD er forkortelse for Borderline Personality Disorder). BPD betegner altså en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse med de samme kendetegn som borderline, dvs. store følelsesmæssige udsving, identitetsforstyrrelse, kaotiske relationer og impulsiv adfærd.

En spiseforstyrrelse karakteriseret ved gentagne episoder med ukontrolléret overspisning (ædeflip) efterfulgt af kompenserende adfærd som fx selvfremkaldt opkastning, faste eller misbrug af afføringsmidler.

En psykolog, der er specialiseret i børns udvikling og psykologi. En børnepsykolog beskæftiger sig med diagnosticering og behandling af børns følelsesmæssige, adfærdsmæssige og udviklingsmæssige problemer.

Organisering af information i meningsfulde enheder for at lette hukommelse og læring.

Samtidig aktivering af følelsesmæssige og kropslige systemer.

Følelsesregulering der sker gennem samspil med et andet menneske.

Fælles regulerende tempo i relationel kontakt.

Adfærd eller udtryk der understøtter regulering hos andre.

Følelsesregulering der opstår gennem kontakt med et andet menneske.

Kognitiv vurdering af en situation som grundlag for emotionel respons.

Systematisk skævhed i vurdering af situationers betydning.

Evnen til at styre opmærksomhed, tanker og handlinger i overensstemmelse med mål.

Evnen til at se tanker som mentale begivenheder frem for fakta.

Den mentale energi der anvendes til tænkning og kontrol.

Oplevet belastning forbundet med mental indsats.

Evnen til at skifte perspektiv, strategi eller respons.

Mængden af mentale ressourcer der anvendes i en opgave.

Ændring af følelsesmæssig respons gennem ny fortolkning af situationen.

Midletidig udtømning af mentale ressourcer.

Sammenkobling af kognition og følelsesmæssig bearbejdning.

Indlært respons udløst af tidligere neutral stimulus.

Hukommelse der genkaldes lettere i samme kontekst som indlæringen.

Psykiske og adfærdsmæssige strategier, et menneske bruger for at håndtere stress, belastning eller svære følelser. Kan være både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige.

Et netværk i hjernen, der er aktivt, når vi ikke er fokuseret på en konkret opgave. Forbundet med selvrefleksion, identitet, dagdrømmeri og rumination.

Automatiske reaktioner der beskytter mod oplevet trussel.

Oplevelse af at flere mentale processer foregår parallelt med forskellig grad af opmærksomhed.

Evnen til at have fokus på flere niveauer af oplevelse samtidigt.

Gradvis reduktion af følelsesmæssig reaktivitet over for tidligere belastende stimuli.

Tilknytningsmønster præget af frygt og manglende sammenhængende strategi.

Klart formuleret forslag givet i trance.

Adskillelse mellem oplevelse, bevidsthed og sansning.

Oplevet følelsesmæssig eller kropslig fjernhed.

Ubevidst frakobling som beskyttelse mod overvældelse.

Midlertidig frakobling der reducerer oplevet overvældelse.

Utydelighed i perception eller følelse som følge af dissociation.

Tilpasning til belastning gennem psykisk frakobling.

En trancelignende tilstand, hvor opmærksomheden er stærkt indadrettet, og omgivelserne opleves fjerne. Forekommer naturligt og i hypnotisk arbejde.

Modstridende budskaber der skaber psykologisk konflikt.

Hypnotisk tilstand med høj grad af dissociation.

Teknikker der intensiverer den hypnotiske tilstand.

En intense hypnotisk tilstand med stærk indre fokus.

Relativt adskilte dele af personligheden med egne følelser og funktioner.

Terapeutisk metode, hvor klienten gradvist eller direkte konfronteres med angstfremkaldende stimuli for at reducere undgåelse og frygtrespons.

Evnen til præcist at skelne mellem forskellige følelser.

Den måde følelsesmæssige informationer registreres, fortolkes og integreres.

Evnen til at identificere andres følelsesmæssige udtryk.

Metoder til at påvirke følelsers intensitet, varighed eller udtryk.

Forsøg på at undertrykke følelsesmæssigt udtryk.

Tendens til bestemte handlinger udløst af følelser.

Indlæring hvor følelser fungerer som primær feedback.

Opmærksomhed styret af følelsesmæssig relevans.

Adfærd primært styret af aktuelle følelser.

Håndtering af stress gennem regulering af følelsesmæssige reaktioner.

Adfærd styret af integrerede følelsesmæssige signaler.

Hukommelse der aktiveres af følelsesmæssige tilstande.

Vurderingsproces hvor en situation tillægges følelsesmæssig betydning.

Fysiologisk og psykologisk aktivering forbundet med følelser.

Forsøg på at undgå bestemte følelser eller følelsestilstande.

Evnen til at registrere og identificere egne følelser.

Evnen til tydeligt at forstå og skelne egne følelser.

Sammenhæng mellem følelsesmæssig oplevelse, krop og adfærd.

Evnen til at forstå, udtrykke og regulere følelser.

Overførsel af følelsesmæssige tilstande mellem mennesker.

Evnen til at skelne præcist mellem forskellige følelser.

Evnen til at identificere og navngive følelser med høj præcision.

Indlæring hvor følelsesmæssig betydning spiller en central rolle.

Hukommelse hvor følelsesmæssig betydning spiller en central rolle i lagring og genkaldelse.

Bearbejdning af følelsesmæssigt materiale så det kan integreres adaptivt.

Reaktion præget af følelsesmæssig afstand eller tomhed.

Stærk følelsesmæssig kobling til personer eller oplevelser.

Evnen til at opretholde følelsesmæssig funktion over tid.

Den mængde følelsesmæssigt pres der kan rummes over tid.

Midlertidigt sammenbrud i følelsesmæssig sammenhæng.

Oplevelse af uklarhed eller forvirring omkring egne følelser.

Manglende sammenhæng mellem følelse, krop og kontekst.

Oplevelse af manglende følelsesmæssig bevægelse.

Overvældelse af intense følelser der overstiger reguleringsevnen.

Manglende sammenhæng mellem følelsesmæssige oplevelser.

Reaktion præget af opsplitning i følelsesmæssig oplevelse.

Oplevelse af følelsesmæssig opsplitning.

Oplevelse af at følelser kan bevæge sig frit uden blokering.

Hukommelse knyttet til følelsesmæssige oplevelser. Emotionelle minder lagres ofte dybere og aktiveres hurtigere end neutrale minder.

Genaktivering af følelsesmæssige minder via triggere.

Varigt lagret følelsesmæssig respons knyttet til tidligere oplevelser.

Evnen til at identificere, forstå og regulere egne og andres følelser.

Mængden af følelsesmæssig intensitet et individ kan rumme.

Evnen til at opleve og skelne mellem flere samtidige følelser.

Fastlåsning af nye følelsesmønstre som standard.

Processen hvor følelser får tydeligere form og retning.

Overførsel af følelsesmæssig intensitet mellem situationer eller relationer.

Langvarig indlejring af følelsesmæssige reaktioner i nervesystemet.

Stabil evne til at rumme og bruge følelser adaptivt.

Tilstand hvor yderligere følelsesmæssig stimulation ikke kan bearbejdes.

Punkt hvor yderligere følelsesmæssig input ikke kan integreres.

Evnen til at registrere, forstå og regulere egne følelser uden at blive overvældet. Central i psykoterapi, udviklingspsykologi og hypnosearbejde.

Genforening af adskilte følelsesmæssige dele.

Ny strukturering af følelsesmæssige reaktioner.

Fase hvor nye følelsesmønstre konsolideres.

Bevægelsesmønstre under følelsesmæssig omstrukturering.

Periode hvor følelsesmæssige mønstre er i opbrud.

Skift mellem faser i følelsesmæssig omstrukturering.

Sammenfletning af nye følelsesmønstre i helheden.

Forløb af følelsesmæssig omstrukturering.

Gradvis omstrukturering af følelsesmæssige mønstre.

Bevægelse mod mere eller mindre sammenhæng i følelser.

Punkt hvor følelsesmæssige mønstre begynder at ændre sig.

Genforening af tidligere adskilte følelsestilstande.

Pludselig reduktion i følelsesmæssig og energimæssig kapacitet.

Typisk vej tilbage mod følelsesmæssig balance.

Ekstra kapacitet der beskytter mod ustabilitet.

Periode med fokus på genetablering af regulering.

Tempoet hvormed følelsesmæssig balance genetableres.

Indlejring af stabilitet i hverdagsfunktion.

Fase hvor regulering langsomt genetableres.

Bevægelse mod genetablering af balance.

Gentaget metode til genetablering af regulering.

Den grundlæggende følelsesmæssige spændingstilstand i nervesystemet.

Periode præget af svingende følelsesmæssig regulering.

Villighed til at opleve følelser uden undgåelse.

Subjektivt oplevet niveau for optimal indre energi.

Subjektiv oplevelse af regulering af indre energi og spænding.

Det interval af indre energi der opleves som funktionelt.

Hvordan individet fordeler mental og emotionel energi.

Relationel sammenfiltring med manglende psykologiske grænser.

Læring gennem direkte oplevelse frem for kognitiv instruktion.

Stabilisering af nye oplevelser i nervesystemet.

Sammenkobling af nye oplevelser med eksisterende mentale strukturer.

Stabil lagring af oplevelser gennem gentagelse og integration.

Forsøg på at undgå indre oplevelser frem for ydre situationer.

Kognitive funktioner der muliggør planlægning, hæmning og fleksibilitet.

Terapeutisk metode hvor individet konfronteres med frygtudløsende stimuli.

Midlertidig forøgelse af respons før udslettelse sker.

Stabilisering af udslettelseslæring i hukommelsen.

Afhængighed af kontekst for vedligeholdelse af udslettelse.

Overførsel af udslettelseslæring til nye kontekster.

Forstyrrelser der hæmmer udslettelseslæring.

Indlæring hvor en tidligere betinget respons svækkes.

Variation i hvor effektiv udslettelseslæring er.

Evnen til at genkalde indlært udslettelse af frygt.

Vedligeholdelse af indlært udslettelse over tid.

Vedvarende fokus på et stimulus eller indre indhold.

Indlæring hvor en neutral stimulus forbindes med frygt.

Proces hvor en indlært frygtrespons gradvist reduceres.

Graden af responsivitet over for indre og ydre feedback.

Regulering der opstår gennem relationelle og kontekstuelle felter.

Opmærksomhed rettet mod helheden af indre og ydre oplevelser frem for enkeltdetaljer.

Modtagelighed for stemninger og emotionelle signaler i omgivelserne.

Regulering der opstår i relationelle og sociale felter.

Pludselig genoplevelse af tidligere traumatiske hændelser uden tidsfornemmelse.

Evnen til hurtigt at ændre indre parathedsniveau.

Evnen til at skifte fokus uden tab af regulering.

En tilstand af dyb fordybelse, hvor tid og selvbevidsthed reduceres, og handling føles ubesværet. Ofte sammenlignet med let trance.

Kobling mellem stimulus og indre tilstand via hypnose.

Automatisk aktivering af en indre tilstand via et anker.

Regulering via direkte kontakt med kropslige fornemmelser.

Ubevidste strategier, sindet bruger til at beskytte individet mod psykisk smerte eller indre konflikt. Eksempler: benægtelse, rationalisering, projektion.

En ubevidst forsvarsmekanisme, hvor uacceptable tanker, impulser eller minder holdes ude af bevidstheden. Oprindeligt beskrevet af Freud.

Ufuldstændig eller usammenhængende lagring af oplevelser, ofte ved traumer.

Oplevelse af manglende sammenhæng i identitet.

Gentagne skift mellem trance og vågenhed for at fordybe hypnose.

Stimulus der udløser en følelsesmæssig eller fysiologisk reaktion.

Bevidst aktivering af oplevelsen af sikkerhed.

Neurale netværk der bearbejder trusler og aktiverer angstrespons.

Immobilisering som autonom respons på overvældelse.

Manglende følelsesmæssig bevægelse som beskyttelsesreaktion.

En proces, hvor undertrykte eller ophobede følelser frigives. Kan ske spontant eller som led i terapi og hypnoterapi.

Stabilisering af en ønsket følelsestilstand via gentagelse eller stimuli.

Forudsigelse formet af tidligere følelsesmæssige erfaringer.

Manglende match mellem oplevet og udtrykt følelse.

Undgåelse af følelser gennem intellektualisering eller spiritualisering.

Evnen til at skelne præcist mellem forskellige følelser.

Justering af emotionel respons til passende intensitet.

Små, subtile skift i følelsesmæssig tilstand.

Udvikling af større emotionel differentiering og stabilitet.

Den dominerende følelsesmæssige retning i oplevelsen.

Terapeutisk brug af guidede indre billeder.

Aftagende respons ved gentagen eksponering for samme stimulus.

Aftagende respons på gentagne stimuli.

Gradvis øget tolerance over for følelsesmæssig styrke.

Gradvis tilvænning til relationel nærhed.

Gradvis tilvænning til følelsesmæssig nærhed.

Gradvis normalisering af oplevelsen af sikkerhed.

Punkt hvor gentagne stimuli mister deres effekt.

Gruppeskala til vurdering af hypnotisk suggestibilitet.

Hypotetisk observerende del af bevidstheden under hypnose.

Psykologisk trygt rum der muliggør følelsesmæssig udvikling.

Systemers tendens til at opretholde indre stabilitet.

Overaktivering af nervesystemet præget af uro, angst og alarm.

Analyse af ubevidst materiale via hypnose.

Dybt engagement i indre oplevelse under hypnose.

Skiftende faser af fordybelse i trance.

Evnen til at fordybe sig fuldt i indre oplevelser under hypnose.

Forankring af fleksible tilstande skabt i trance.

Indlejring af nye mønstre på en bæredygtig måde.

Skabelse af nye adaptive psykologiske mønstre.

Tilpasningsorienteret ændring af indre mønstre.

Fleksibel reaktion muliggjort af hypnose.

Skabelse af nye fleksible reaktionsmønstre.

Proces der gør forandringer robuste over tid.

Direkte adgang til følelsesmæssigt materiale via hypnose.

Reduktion af følelsesmæssig intensitet i trance.

Øgning af følelsesintensitet via suggestion.

Ny organisering af følelsesmæssige mønstre.

Midlertidig manglende erindring om oplevelser i trance.

Smertereduktion fremkaldt gennem hypnose.

Fuld eller delvis følelsesløshed via hypnose.

Adfærd der udføres automatisk efter suggestion.

Udjævning af autonome udsving gennem hypnose.

Ændring af autonome reaktioner via hypnose.

Harmonisering af autonome funktioner via hypnose.

Reduceret bevidsthed om ydre stimuli.

Villighed til at følge hypnotiske forslag.

Øget eftergivenhed som følge af hypnotisk kontekst.

Variation i villighed til at følge forslag under trance.

Implicit aftale om samarbejde i hypnose.

Aktivering af psykologiske delstrukturer i trance.

Observerbart tegn der indikerer trancedybde.

Skala til vurdering af hypnotisk respons og dybde.

Styrkelse af selvoplevelse gennem hypnotiske forslag.

Snæver opmærksomhed rettet mod indre oplevelse.

Grad af indadvendt opmærksomhed og absorption under hypnose.

Effekt af klientens forventninger på hypnotisk respons.

Oplevelse af fremtidige scenarier i trance.

Ændring af følelsesintensitet gennem suggestion.

Adskillelse mellem følelse og kontekst i trance.

Kontrolleret frigivelse af ophobet følelsesenergi.

Præcis regulering af følelsesintensitet.

Finjustering af følelsesintensitet i trance.

Ophævelse af følelsesmæssig ladning knyttet til oplevelser.

Systematisk fjernelse af følelsesladning.

Ændring af følelsesmæssige associationer.

Justering af følelsesmæssige tærskler og intensitet.

Oplevelse af sanseindtryk uden ydre stimulus.

Øget fleksibilitet i selvoplevelse under hypnose.

Ubevidst bearbejdning af materiale i trance.

Indlæring der sker uden bevidst opmærksomhed i trance.

Etablering af stabil indre balance gennem hypnose.

Modstandsdygtig indre balance etableret via hypnose.

Langsigtet stabilisering af indre balance.

Kommunikation mellem dele af psyken i trance.

Stabil retning for indre opmærksomhed i trance.

Skabelse af indre samklang gennem hypnose.

Finjustering af indre oplevelser i trance.

Modstandsdygtighed i evnen til indre justering.

Vedvarende evne til indre finjustering.

Samarbejde mellem psykologiske delprocesser i trance.

Guidet bevægelse gennem indre oplevelsesrum.

Opmærksomhed vendt mod indre oplevelse i trance.

Stabil retning for indre opmærksomhed gennem trance.

Aktivering af eksisterende psykologiske ressourcer.

Sammenkobling af flere ressourcetilstande.

Stabilisering af aktiverede ressourcer.

Koordinering af flere reguleringssystemer i trance.

Mekanisme der skaber indre ro via hypnose.

Langsigtet fastholdelse af indre stabilitet.

Subjektivt tegn på opnået indre stabilitet.

Overgang fra tranceoplevelse til vågen integration.

Graden hvormed suggestioner opleves som egne.

Proces hvor suggestioner integreres som egne oplevelser.

Vedvarende integration af suggestioner som egne.

Graden af aktiv deltagelse i den hypnotiske proces.

Øget mental fleksibilitet i trance.

Justering af kognitive vurderingsprocesser i trance.

Skift i tankeretning initieret via hypnose.

Ændring af tanke- og fortolkningsmønstre i trance.

Skift mellem indre scenarier under hypnose.

Øget kreativitet fremkaldt gennem hypnose.

Ændret oplevelse af kroppens grænser.

Stabilisering af oplevelser gennem kropslig sansning.

Selvregulering af kropslige tilstande via trance.

Påvirkning af kropslige tilstande gennem trance.

Ny meningsdannelse omkring tidligere oplevelser.

Meget subtile forslag indlejret i almindeligt sprog.

Blødgøring af fastlåste selvfortællinger.

Ændring af livsfortælling gennem trance.

Omformning af personlige narrativer i trance.

Skabelse af sammenhæng i personlige narrativer.

Midlertidig ophævelse af vanlige selvfortællinger.

Ændring af betydning gennem hypnotisk kontekst.

Afrunding af indre processer før dehypnotisering.

Kontrolleret afrunding af indre processer i trance.

Tilpasning af indre oplevelser til aktuelle behov.

Løbende justering af indre oplevelser i trance.

Stabil evne til at afstemme indre oplevelser.

Evnen til at adskille flere samtidige indre oplevelser.

Intensivering af indre billeder og sansninger.

Opdeling af oplevelse i adskilte elementer.

Oplevelse af sammenhængende indre helhed i trance.

Sammenkobling af tranceoplevelser med daglig bevidsthed.

Forstærkning af indre oplevelser i trance.

Oplevet indre sammenhæng under hypnose.

Vedvarende sammenhæng i indre oplevelser.

Oplevet sammenhæng mellem trance og vågen tilstand.

Koordinering af flere indre processer i trance.

Bevidst afslutning af indre processer før dehypnotisering.

Samtidig oplevelse af flere indre tilstande.

Omstrukturering af indre oplevelser.

Sammenkobling af flere oplevelser til helhed.

Klar afgrænsning af centrale oplevelser i trance.

Udvidelse af indre oplevelsesrum i trance.

Fast binding af opmærksomhed til indre oplevelse.

Evnen til at skifte fokus uden at forlade trance.

Ekstrem fokusering af opmærksomhed i trance.

Reduktion af opmærksomhedsfelt under hypnose.

Vedligeholdelse af fokuseret opmærksomhed i trance.

Tilpasning af sprog til klientens oplevelse.

Gentagen pacing for at fastholde trance.

Ændret fortolkning af sanseinput i trance.

Selektiv forstærkning af bestemte sanseindtryk.

Oplevelse af indre billeder som virkelige.

Midletidig fleksibilitet i oplevet virkelighed.

Oplevet forskydning i oplevelsen af virkelighed.

Midletidig omformning af oplevet virkelighed.

Ny fortolkning af oplevet virkelighed i trance.

Evnen til at skelne mellem indre oplevelse og ydre virkelighed efter trance.

Gørelse af ønskede responser automatiske.

Forskelle i respons på forskellige suggestionstyper.

Øgning af responsstyrke gennem gentagne suggestioner.

Indlejring af hypnotiske responser i daglig adfærd.

Graden af aktiv respons på hypnotiske forslag.

Stabilisering af hypnotisk respons over tid.

Tidsforsinkelse mellem suggestion og respons.

Individets karakteristiske måde at reagere på hypnose.

Konsistens i hypnotiske responser over tid.

Forankring af indre ressourcer via hypnose.

Trance hvor klientens indre ressourcer aktiveres.

Klientens ubevidste accept af hypnotisk rolle.

Ubevidst integration af hypnotisk rolle.

Ændret kropslig eller identitetsmæssig selvoplevelse.

Oplevet sammenhæng i selvoplevelse efter trance.

Oplevelse af at observere sig selv i trance.

Stabilisering af ny selvoplevelse efter hypnose.

Vedvarende stabil selvoplevelse efter hypnose.

Ændret oplevelse af identitet eller selvfornemmelse.

Evnen til at påvirke egne tilstande via hypnose.

Kapacitet til at styre egne hypnotiske tilstande.

Fast kobling mellem ord og indre oplevelse i trance.

Ændret betydningstolkning af ord under hypnose.

Ændring i sanseoplevelse fremkaldt via hypnose.

Forholdsregler der sikrer tryghed under hypnose.

Øget evne til at udholde smerte via hypnose.

Indlejring af suggestioner i almindeligt sprog.

Sikring af at klienten er fuldt orienteret efter hypnose.

Individets modtagelighed for hypnotiske forslag.

Individets mønster af respons på forskellige suggestionstyper.

Sekventiel opbygning af forslag for kumulativ effekt.

Mindste intensitet af suggestion der udløser respons.

Observerbar reaktion på specifikke hypnotiske forslag.

Tidspunktet hvor forslag gives for maksimal effekt i trance.

Grænse for mængde og intensitet af forslag.

Fremkaldelse af symbolske repræsentationer i trance.

Arbejde med indre symboler i trance.

Indlejring af symbolske oplevelser som ressourcer.

Stabilisering af symbolske oplevelser som ressourcer.

Reduktion eller ophør af symptom via hypnose.

Udskiftning af ét symptom med et andet.

Ændret oplevelse af tidens gang i trance.

Oplevelse af at bevæge sig bagud i subjektiv tid.

Oplevelse af at lang tid føles kort i trance.

Oplevelse af at kort tid føles lang i trance.

Hukommelse knyttet til specifik trance.

Evnen til at skelne mellem forskellige hypnotiske tilstande.

Præcis justering af tranceintensitet under sessionen.

Stabilisering af ønsket trance-tilstand.

Hvor stærkt en trance-tilstand er forankret.

Stabilisering af ønsket hypnotisk tilstand.

Koordination mellem forskellige trance-niveauer.

Kontrolleret justering af tranceintensitet.

Evnen til bevidst at styre ind- og udgang af trance.

Ændret bevidsthedstilstand karakteriseret ved fokuseret opmærksomhed.

Mængden af materiale der kan bearbejdes ubevidst i trance.

Automatisk lukning af øjne under induktion.

Underaktivering med følelsesløshed, lav energi og frakobling.

Ufrivillig bevægelse som respons på suggestion.

Ubevidste bevægelser udløst af mentale forestillinger.

Minimal bevægelse som ubevidst kommunikation.

Automatisk regulering af følelser uden bevidst indsats.

Ubevidst følelsesmæssig skævhed i vurdering.

Ubevidst forudsigelse af følelsesmæssige reaktioner.

Følelsesmæssig læring uden bevidst refleksion.

Ubevidste holdninger der påvirker vurdering og adfærd.

Følelsesmæssige minder uden bevidst genkaldelse.

Automatiske reguleringsprocesser uden bevidst indsats.

Følelsesmæssig læring uden bevidst erkendelse.

Ubevidst antagelse om fremtidige udfald.

Hukommelse der påvirker adfærd uden bevidst genkaldelse.

Indlæring der sker uden bevidst erkendelse.

Læring der sker uden bevidst opmærksomhed eller intention.

Hukommelse der påvirker adfærd uden bevidst genkaldelse.

Ubevidst strategi for håndtering af indre tilstande.

Ubevidst indlæring af sikkerhedssignaler.

Ubevidst indlæring af trusselsassociationer.

Den motiverende betydning et stimulus tillægges.

Forslag uden direkte kommandoform.

Forventning lagret i nervesystemet frem for sproget.

Minder integreret i kropslige og emotionelle mønstre.

Tidligt kropsligt eller følelsesmæssigt signal på overbelastning.

Ubevidste mentale modeller for relationer og selvopfattelse.

Metafor for tidlige emotionelle erfaringer lagret i nervesystemet.

Subjektivt signal på begyndende overbelastning.

Oplevet forløb af stigende og faldende indre pres.

Subtil indikation af stigende indre pres.

Den løbende samtale, vi fører med os selv. Kan være støttende eller selvkritisk og spiller en central rolle i selvopfattelse og emotionel regulering.

Metaposition hvor individet kan iagttage egne oplevelser.

Subjektiv reference for retning og stabilitet.

Subjektivt tegn på overskredet reguleringskapacitet.

Mønstre i hvordan indre pres opbygges og aftager.

Subjektiv indikator for stigende indre pres.

Indre referencepunkt der skaber stabilitet under belastning.

Tilbagekobling mellem indre signaler og reguleringsrespons.

Tidsforsinkelse mellem signal og reguleringsrespons.

Genetablering af feedback mellem signal og respons.

Hvor tydeligt reguleringsfeedback registreres.

Manglende oplevet feedback fra reguleringssystemet.

Cirkulær proces mellem indre signaler og reguleringsrespons.

Prioriteret rækkefølge af reguleringsstrategier.

Punkt hvor regulering bliver sammenhængende.

Samlet evne til selvstabilisering uden ekstern støtte.

Samlet oplevelse af egne reguleringsmuligheder.

Det reguleringsbehov der først kræver opmærksomhed.

Subjektivt indre pejlemærke for stabilitet.

Subjektivt oplevet plads til indre bevægelse.

Personligt tempo for regulering og restitution.

Oplevet harmoni mellem indre signaler og respons.

Subtil kropslig eller emotionel indikator for behov for regulering.

Genopståen af oplevede indre signaler.

Rangorden af hvilke indre signaler der kræver opmærksomhed først.

Hvor kraftigt indre signaler opleves.

Manglende oplevelse af indre reguleringssignaler.

For mange samtidige indre signaler til at kunne tolkes.

Hvilke indre signaler der trænger sig først på.

Hvor tydeligt indre signaler opleves.

Nedsat følsomhed over for indre signaler.

Mentale billeder og modeller af selvet og verden.

Subjektivt tegn på begyndende genopladning.

Subjektivt tegn på oplevet indre helhed.

Subjektiv oplevelse af stabilitet og tryghed.

Subjektiv følelse af tryghed uafhængigt af ydre forhold.

Subjektivt tegn på stigende indre spænding.

Indre oplevelse der fungerer som reguleringsanker.

Tilpasning af indre processers hastighed.

Regulering af hastighed i indre processer.

Samlet oplevelse af følelser, kropsfornemmelser og tanker i et øjeblik.

Proces hvor klienten guides ind i hypnotisk tilstand.

Evnen til at hæmme impulser og automatiske responser.

Evnen til at hæmme automatiske responser.

Midlertidig reduktion i evnen til at hæmme impulser.

Genopretning af evnen til at hæmme impulser.

Indlæring hvor nye associationer hæmmer gamle responser.

Model der forklarer angstbehandling via ny hæmmende læring.

Robustheden af hæmmende læring over tid.

Sammenkobling af adskilte psykologiske dele til en mere hel oplevelse.

Når ydre relationer og normer bliver en del af individets indre struktur.

Sansning af indre kropslige tilstande.

Finregulering baseret på indre kropslige signaler.

Vedvarende ro i oplevelsen af kropslige signaler.

Evnen til at rumme kropslige signaler uden overreaktion.

Bevidst opmærksomhed på indre kropslige signaler.

Tilgang der integrerer relationer, hjerne og sind.

Modtagelighed for andres følelsesmæssige signaler.

Følelsesregulering der sker gennem samspil med andre.

Tidsmæssig og emotionel afstemning mellem mennesker.

Bevidst iagttagelse af egne tanker, følelser og mentale processer. En af psykologiens tidligste metoder.

Midlertidig immobilitet fremkaldt hypnotisk.

En følelsesmæssig renselse eller forløsning, hvor stærke følelser udtrykkes og integreres. Begrebet stammer fra Aristoteles og anvendes i terapi.

Gradvis følelsesmæssig forløsning gennem oplevelse.

Ubevidst forudsigelse af overvældende udfald.

Kognitiv forvrængning hvor man forventer værst tænkelige udfald.

Evnen til at se tanker som mentale fænomener frem for sandheder.

En proces, hvor uhensigtsmæssige tanker identificeres og erstattes med mere realistiske og funktionelle fortolkninger.

Samklang mellem tanke og følelse i oplevelsen.

Harmonisk samspil mellem tænkning og følelser.

Sammenhæng mellem tankeprocesser og følelser.

Total energimæssig nedlukning ved ekstrem belastning.

Indlært automatisk reaktion på en stimulus.

Tilpasning af følelsesudtryk til situationen.

Ydre rammer der understøtter regulering.

Suggestion der opstår implicit via ramme og forventning.

Tryghed der opstår som følge af rammer og relation.

Den bevidste vurderingsfunktion, der omgås i hypnose.

Fokus på kropslige signaler som reguleringsredskab.

Regulering der primært sker via kroppen frem for tænkning.

Terapeutisk teknik, hvor opmærksomhed rettes mod kroppen for at skabe stabilitet, tryghed og regulering af nervesystemet.

Kropslige reaktioner lagret uden sproglig repræsentation.

Fysiologisk reaktion der reducerer spænding.

Fysiologisk respons der reducerer muskelspænding.

Kropsfornemmelse der signalerer begyndende ro.

Automatisk kropslig reaktion der reducerer aktivering.

Oplevelse af at være samlet i kroppen.

Oplevelse af igen at være hjemme i kroppen.

Stabil balance mellem kropslig sansning og regulering.

Små kropslige justeringer der stabiliserer nervesystemet.

Dæmpning af aktivering via kropslige processer.

Retning af opmærksomhed mod kropslige signaler.

Automatisk kropslig reaktion mod eller væk fra stimuli.

Brug af kropslige signaler til at genfinde stabilitet.

Kropslig kapacitet der beskytter mod overbelastning.

Genetablering af kropslige reguleringsprocesser.

Styrken af kropslige reguleringsreaktioner.

Maksimal styrke af kropslig regulering.

Kroppens midlertidige opgivelse af regulering.

Midlertidig aflastning gennem kropslig hvile.

Gentagen række af kropsbaserede reguleringsskridt.

Fysiologisk træthed i reguleringssystemet.

Fysiologisk gensvar på emotionelle signaler.

Det område hvor kropslige reaktioner opleves som regulerende.

Stabilisering mellem aktivitet og hvile.

Periode hvor kroppen genopbygger reguleringskapacitet.

Tilstand hvor kroppen midlertidigt giver slip for at overleve.

Kropsligt tegn på genopladning.

Fysiologisk reaktion der fremmer genopladning.

Tempo i kroppens genopladning.

Kropsligt tegn på begyndende regulering.

Kropsfornemmelse der signalerer oplevet sikkerhed.

Oplevet kropslig ro og tryghed.

Kropsfornemmelse der signalerer ro og regulering.

Subjektiv oplevelse af sikkerhed forankret i kropsfornemmelser.

Kropsligt oplevet signal om sikkerhed.

Tilbagevenden af kropsligt oplevet sikkerhed.

Kropslig fornemmelse der fungerer som stabiliserende anker.

Følelsesmæssigt indhold der er aktivt uden for bevidst opmærksomhed.

Skjulte følelsesmæssige bevægelser under bevidsthedsniveauet.

Følelser der er til stede uden at være bevidst erkendt.

I psykoanalysen: det skjulte, symbolske indhold i drømme eller symptomer, i modsætning til det manifeste (det umiddelbart oplevede).

Uudnyttet potentiale for selvregulering.

Ubevidst vurdering af sikkerhed eller fare.

Gradvis guidning af klientens oplevelse efter pacing.

Mild hypnotisk tilstand med bevaret ydre bevidsthed.

Emotionel afstemning mellem nervesystemer.

Et netværk af hjernestrukturer involveret i følelser, motivation, hukommelse og emotionel læring. Centrale dele er amygdala, hippocampus og hypothalamus.

Overgangstilstand mellem vågen bevidsthed og trance.

Processen hvor minder kan ændres, når de genaktiveres.

Evnen til at skifte perspektiv og strategi.

Evnen til at forstå egne og andres handlinger som styret af indre mentale tilstande som tanker, følelser og intentioner.

Evnen til at forstå mentale tilstande hos sig selv og andre.

Indre parathed til at reagere på oplevelser.

Aktuelt niveau af indre parathed.

Periode hvor ny forståelse kan indlejres stabilt.

Indre reference for reguleringsskift.

Oplevelse af at mentale ressourcer pludselig slipper op.

Oplevelse af manglende evne til at styre indre processer.

Punkt hvor kognitiv og emotionel kapacitet overskrides.

Forsøg på at kontrollere følelser udelukkende gennem tænkning.

Indre referencepunkt der hjælper med at fastholde regulering.

Pludseligt tab af evne til at styre indre processer.

Det samlede rum af aktive reguleringsprocesser.

Oplevelse af at reguleringsindsats ikke længere er mulig.

Utilstrækkelig mental kapacitet til regulering.

Begrænset periode hvor regulering igen er mulig.

Kognitiv struktur der organiserer erfaringer.

Vanemæssigt niveau for emotionel aktivering.

Indre forestilling eller reference der skaber tryghed.

Bevidsthed om egne tanke- og følelsesprocesser.

Indirekte forslag formidlet gennem metaforer.

Evnen til at observere og regulere egne tankeprocesser – tænkning om tænkning.

Bevidst, ikke-dømmende opmærksomhed på nuværende oplevelse.

Tendens til at genkalde minder der matcher den aktuelle stemning.

Tendens til at stemninger vedvarer over tid.

Hyppige og uforudsigelige skift i stemning.

Tilbagevenden til følelsesmæssig baseline.

Hvor let stemningen påvirkes af ydre eller indre stimuli.

Processer der påvirker varighed og intensitet af stemninger.

Processer der genopretter negativ stemning.

Vedvarende stabilisering af stemningsleje.

Samtidig tilstedeværelse af konkurrerende mål eller behov.

Graden af betydning en stimulus har for adfærd og opmærksomhed.

Den indre fortælling individet bruger til at skabe mening og sammenhæng.

Manglende perception af faktisk tilstedeværende stimuli.

Samlebetegnelse for ubehagelige følelsestilstande som angst, tristhed og vrede.

Styrkelse af adfærd gennem fjernelse af ubehag.

Teori om parallelle bevidsthedsstrømme under hypnose.

Central nerve i det parasympatiske nervesystem, afgørende for regulering af stress og social kontakt.

Hjernens tilpasning til gentagne stimuli.

Grad af effektivitet i hjernens informationsbearbejdning.

Hjernens evne til at ændre struktur og funktion gennem erfaring.

Hjernens mekanismer for restitution efter stress.

Hjernens mekanismer til at stabilisere aktivering og respons.

Sammenbrud i hjernens reguleringsmekanismer.

Genkobling af tidligere fragmenterede neurale netværk.

Hjernenetværk involveret i stressrespons.

Samtidig aktivering af neurale netværk.

Hjernenetværk involveret i registrering og respons på trussel.

Tilbagekobling mellem følelser og neurale processer.

Ændring af følelsesmæssige neurale mønstre gennem erfaring.

Sammenhæng mellem følelsesmæssige oplevelser og neurale processer.

Evnen til at ændre følelsesmæssige neurale mønstre.

Ubevidst registrering af sikkerhed eller fare.

Hjernens evne til at ændre struktur og funktion som følge af erfaring og gentagelse.

Teori der forklarer hypnose uden særskilt bevidsthedstilstand.

Total fordybelse i oplevelse med reduceret ydre bevidsthed.

Fastlåsning af opmærksomhed på et bestemt indhold.

Bevidst reduktion af mentalt tempo.

Stabilisering af opmærksomhed gennem fokus.

Automatisk fastholdelse af opmærksomhed.

Styring af fokus for at påvirke indre tilstande.

Evnen til at fastholde fokus uden overanstrengelse.

Automatisk opmærksomhedsreaktion på nye stimuli.

Retning af opmærksomhed mod nye eller vigtige stimuli.

Systematisk retning af opmærksomhed mod bestemte stimuli.

Opmærksomhedsnetværk der retter fokus mod relevante stimuli.

Automatisk opmærksomheds- og kropsrespons på nye stimuli.

Aftagende orienteringsrespons over tid.

Automatisk opmærksomhedsreaktion på nye stimuli.

Tilbagevenden til fleksibel orienteringsrespons.

Genetablering af normal orienteringsrespons efter belastning.

Hæmning af orienteringsrespons under gentagen eksponering.

Tidligt tegn på at reguleringskapacitet er ved at overskrides.

Kognitiv forvrængning hvor enkelte hændelser generaliseres bredt.

Sansebearbejdning prioriteret mod potentiel fare.

Automatiske reaktioner designet til at sikre overlevelse.

For kraftig kontrol af følelser, der hæmmer fleksibilitet.

Ekstrem tilpasning til andres behov på bekostning af egne.

Oplevet sammenhæng i indre oplevelse.

Oplevet indflydelse på begivenheder og udfald.

Oplevet mulighed for at påvirke situationer.

Subjektiv oplevelse af sikkerhed, uafhængigt af objektiv risiko.

Genopbygning af oplevet sikkerhed.

Subjektiv oplevelse af fare.

Oplevelse af manglende forudsigelighed i omgivelser.

Oplevet sårbarhed over for trusler eller belastning.

Indskrænkning af perception under høj aktivering.

Reduceret sanseoplevelse som følge af dissociation.

Justering af sanseoplevelse til kontekst.

Hjernens sortering af sanseindtryk baseret på relevans.

Ændret oplevelse af sanseindtryk.

Oplevet kontinuitet i sanseindtryk.

Opretholdelse af ensartet sanseoplevelse trods variation.

Dissociation der opstår under en traumatisk hændelse.

Teori om hvordan det autonome nervesystem regulerer tryghed, kamp/flugt og immobilisering.

Teori om det autonome nervesystems hierarkiske regulering af tryghed og overlevelse.

Samlebetegnelse for behagelige følelsestilstande som glæde og interesse.

Forslag givet under hypnose som aktiveres efter trance.

Teori om at hjernen konstant forudsiger og justerer oplevelse.

Ubevidst påvirkning af efterfølgende tanker eller handlinger via tidligere stimuli.

Systematisk afslapning anvendt som hypnotisk induktion.

Maksimal belastning der kan håndteres over tid.

Fleksibilitet i mentale og emotionelle responser.

Sammenhæng mellem mentale tilstande og kropslige reaktioner.

Oplevet bevægelse af mental og emotionel energi.

Tendens til at vende tilbage til et indre ligevægtsniveau.

Sammenkobling af tidligere adskilte oplevelser, følelser og dele.

Oplevelse af tryghed til at udtrykke sig uden frygt.

Særligt tillids- og opmærksomhedsforhold i hypnose.

Oplevelse af tidligere livsfaser under hypnose.

Mid­lertidig psykologisk tilstand præget af tidligere udviklingsniveauer.

Systemets evne til at strække sig uden at bryde sammen.

Evnen til at skifte reguleringsstrategi efter behov.

Forløb af justeringer der fører tilbage til stabilitet.

Gentaget mønster til håndtering af indre tilstande.

Processen hvor minder kan ændres, når de genaktiveres.

Følelsesmæssig regulering der foregår i relationer.

Reduktion af belastning gennem relationel støtte.

Relationel kontekst der tillader nedsat krav og restitution.

Evnen til at justere sig følelsesmæssigt i relationer.

Bevidst eller ubevidst pause i relationel interaktion for regulering.

Gradvis reduktion af relationelt pres.

Gradvis ophobning af relationelt pres.

Punkt hvor relationel belastning ikke længere kan bæres.

Bevægelse i relationelt pres over tid.

Maksimal relationel belastning før regulering udfordres.

Gradvis ophobning af relationelt pres over tid.

Individets karakteristiske mønster for relationel belastning.

Hvor meget relationel intensitet der kan rummes.

Gendannelse af tryg relationel kontakt.

Vedvarende oplevelse af tryg relationel kontakt.

Når relationel intensitet overstiger bæreevnen.

Oplevet pres i relationer der udfordrer regulering.

Karakteristisk måde at regulere følelser i relationer.

Periode hvor relationel tillid og tryghed genopbygges.

Periode hvor relationel kontakt primært støtter genopladning.

Relationel kontekst der muliggør genopladning.

Gentagende mønstre i relationel interaktion.

Vedvarende kvalitet af tryg og stabil relation.

Gradvis ophobning af relationel belastning.

Reduktion af relationel intensitet for stabilisering.

Gradvis øgning af relationel intensitet.

Akkumulering af relationelt pres.

Justering af følelsesmæssig intensitet i relationer.

Grænse for hvor meget relationel intensitet der kan rummes.

Skabelse af tryghed gennem relationel kontinuitet.

Oplevelse af sikkerhed i relationel kontakt.

Pludseligt tab af oplevet sikkerhed i relation.

Styrkelse af oplevet sikkerhed i relationer over tid.

Signal der indikerer sikker relationel kontakt.

Gradvis etablering af sikkerhed i relationer.

Tempo hvormed relationel sikkerhed etableres.

Skift fra utryghed til oplevet relationel sikkerhed.

Genopretning af oplevet sikkerhed i relation.

Vedligeholdelse af relationel sikkerhed.

Evnen til at komme sig efter belastning og modgang.

Evnen til at komme sig efter belastning og modgang.

Proces hvor modstandskraft gradvist styrkes.

Det spænd af belastning der kan håndteres adaptivt.

Stabilisering gennem følelsesmæssig gensidighed.

Fælles emotionelt og relationelt felt mellem mennesker.

Tilpasning af følelsesmæssig gensidighed.

Når følelsesmæssig gensidighed bliver overvældende.

Evnen til at hæmme automatiske eller impulsive reaktioner.

Gentagende, cirkulær tænkning uden problemløsning.

Indlæring af at en tidligere truende stimulus er ufarlig.

Hjernenetværk der prioriterer relevante indre og ydre stimuli.

Selvinitieret styring af indre tilstande.

Troen på egen evne til at håndtere udfordringer.

Overvågning af egen adfærd og indre tilstande.

Bearbejdning af information relateret til selvet.

Evnen til at regulere egne følelser, impulser og adfærd.

Sammenbrud i evnen til selvregulering.

Midletidig reduktion i selvreguleringskapacitet.

Sammenhængende brug af reguleringsstrategier.

Genopretning af evnen til selvregulering.

Evnen til at berolige sig selv uden ekstern støtte.

Adfærd rettet mod at skabe ro og tryghed.

Evnen til at opretholde psykologiske grænser.

Evnen til selvstændigt at regulere indre tilstande.

Evnen til at bringe sig selv i ro.

Evnen til at dæmpe aktivering indefra.

Integration der sker uden at overskride kapacitet.

Automatisk strategi for at undgå psykisk smerte.

Automatisk skift i fokus for at undgå overbelastning.

Regulering der primært har til formål at undgå smerte.

Tempo hvormed beskyttende regulering aktiveres.

Gentaget automatisk strategi til at undgå overbelastning.

Når beskyttende regulering stopper pga. udmattelse.

Midlertidig tilbagetrækning for at bevare regulering.

Automatisk bevægelse mod sikkerhed.

Gentaget rækkefølge af beskyttende regulering.

Automatisk ændring i regulering for at undgå overbelastning.

Beskyttende tilgang der muliggør genopladning.

Evnen til selv at inducere hypnotisk tilstand.

Løbende finjustering af indre tilstande.

Oplevelse af indre sammenhæng og stabil identitet.

Venlig og accepterende holdning til egne vanskeligheder.

Løbende observation af egne indre tilstande.

Helhed der opstår uden aktiv styring.

Regulering der opstår spontant uden bevidst styring.

Stabilitet der opstår uden bevidst styring.

Punkt hvor regulering spontant stabiliseres.

Periode hvor regulering sker spontant.

Situation hvor spontan regulering ikke længere sker.

Naturligt tempo i spontan regulering.

Spontant skift i regulering uden bevidst styring.

Genopretning af balance uden aktiv indsats.

Periode hvor genopladning sker spontant.

Spontan genoprettelse af balance uden bevidst indsats.

Processer der genetablerer indre reguleringskapacitet.

Oplevelse af samlet og fleksibel selvregulering.

Feedback-loop der stabiliserer indre tilstande.

Små handlinger der reducerer belastning.

Små handlinger der spontant stabiliserer indre tilstand.

Små spontane reguleringsskift.

Meget subtil indikation af behov for regulering.

Meget små justeringer der stabiliserer oplevelsen.

Sidste-udvej-strategi for at bevare funktion.

Evnen til at styre impulser, følelser og adfærd i overensstemmelse med mål.

Handling der spontant reducerer indre uro.

Evnen til at genetablere indre balance uden ekstern støtte.

Små handlinger der understøtter indre stabilitet.

Bevidst rettet fokus der virker stabiliserende.

Oplevelse af at gå ud over den sædvanlige selvoplevelse.

Sammenkobling af sanser og bevægelse.

Midlertidig reduktion af sanseinput som beskyttelse.

Dæmpning af aktivering gennem sanseinput.

Automatisk dæmpning af sanseinput.

Sansemæssig tilstand der reducerer overstimulering.

Reduktion af aktivering via sanseinput.

Automatisk nedsættelse af sanseinput.

Brug af sanseindtryk til at skabe nærvær og stabilitet.

Hjernens filtrering af irrelevante sanseindtryk.

Sansebaseret område hvor restitution lettes.

Tilbagevenden af fuld sanseoplevelse.

Grænse for hvor meget sanseinformation der kan integreres.

Maksimal mængde sanseinput der kan håndteres.

Reduceret sanseoplevelse som beskyttelsesrespons.

Kraftig reduktion af sanseinput ved overbelastning.

Tilbagevenden til nuanceret sanseoplevelse.

Sammenbrud som følge af ekstrem sensorisk overstimulering.

Kropslig reaktion på for mange sanseindtryk.

Tidligt tegn på sansemæssig overmætning.

Grænse for hvor meget sanseinput der kan håndteres.

Område hvor sanseinput overstiger kapacitet.

Overbelastning som følge af for mange sanseindtryk.

Tilstand hvor sanseinput overstiger kapacitet.

Sansebaseret reference for stabilitet.

Gentaget rækkefølge af sansebaserede reguleringstrin.

Gradvis genetablering af sanseoplevelse efter nedlukning.

Evnen til at genvinde regulering via sanserne.

Manglende evne til at restituere gennem sanserne.

Sansebaseret indikator for behov for hvile.

Hvor tydeligt sansebaseret genopladning opleves.

Sansebaseret metode til genopladning.

Sansebaseret område for genopladning.

Oplevelse af sammenhæng i sanseinput.

Beroligelse gennem sansebaserede handlinger.

Sansebaseret reference for ro.

Bevidst brug af sanser til regulering.

Oplevelse af kropslig og sanselig ro.

Evnen til at rumme sanseindtryk uden overvældelse.

Det spænd af sanseinput der kan rummes.

Aftalt tegn fra klienten under hypnose.

Bevidsthed om kropslige fornemmelser.

Kropsligt signal der informerer om indre tilstand.

Opmærksomhed rettet mod kropslige fornemmelser.

Sammenkobling af kropslige signaler og bevidst oplevelse.

Kropslige signaler der guider beslutninger.

Kropslig restitution efter belastning.

Genoptagelse af kropslig sansning efter dissociation.

Forstærket oplevelse af kropslige symptomer.

Kropsligt signal der indikerer potentiel fare.

Når psykiske konflikter udtrykkes som fysiske symptomer.

Kropslige signaler der ubevidst guider beslutninger.

En dyb hypnotisk tilstand, også kendt som 'søvngængerstadiet', karakteriseret ved bla. hukommelsestab.

Når en andens følelsestilstand genkendes og afstemmes.

Neuroner der aktiveres både ved egen og andres handlinger.

Standardiseret skala til måling af hypnotiserbarhed.

Teori der ser hypnose som en særskilt bevidsthedstilstand.

Læring der genkaldes bedst i samme indre tilstand.

Hukommelse der lettest genkaldes, når den indre tilstand matcher indlæringstilstanden.

Forskellige former for bevidsthedstilstande.

Kontrol af adfærd gennem ændring af stimuli.

Evnen til at skelne mellem lignende stimuli.

Genetablering af evnen til at skelne mellem stimuli.

Forventning om bestemte stimuli.

Overførsel af respons til lignende stimuli.

Ny fortolkning af tidligere truende stimuli.

Graden af opmærksomhedsværdi et stimulus har.

Styrken af forbindelsen mellem stimulus og respons.

Kognitiv vurdering af en situation som belastende eller håndterbar.

Systematisk skævhed i vurdering af stressorer.

Aktiv reduktion af stressrespons.

Aftagende stressrespons ved gentagen eksponering.

Gradvis opbygning af modstandskraft gennem kontrolleret belastning.

Hvor kraftigt et individ reagerer på stressorer.

Processen hvor systemet vender tilbage til baseline efter stress.

Genopbygning af modstandskraft mod stress.

Fysiologisk og psykologisk reaktion på belastning.

Øget reaktivitet efter gentagen stress.

Individets oplevede styrke af en følelse.

Den individuelle oplevelse af virkeligheden.

Individets karakteristiske mønstre for regulering.

Individets personlige spænd af håndterbar aktivering.

Individets personlige forløb for håndtering af intensitet.

Bearbejdning uden sproglige symboler.

Modtagelighed for suggestion via forventning, kontekst og relation.

Sprogets kirurgiske kniv. Et forslag, der accepteres af underbevidstheden som virkelighed.

Grænse for hvor stærke forslag klienten kan integrere.

Udtryk af indre oplevelser gennem symboler, billeder eller metaforer.

Terapi der ser individets problemer i relationelle og sociale systemer.

Oplevet sammenhæng mellem handling og effekt over tid.

Oplevet sammenhæng i tid og selv.

Tendens til at nedvurdere fremtidige belønninger.

Forventning om hvornår en begivenhed vil indtræffe.

Brud på forventet timing af begivenheder.

Sammenkobling af oplevelser over tid.

Forudsigelse af hvornår begivenheder indtræffer.

Justering af tidsfornemmelse efter forstyrrelse.

Vurdering af en situation som truende eller sikker.

Skævhed mod at vurdere situationer som mere truende.

Forventning om kommende trussel.

Tendens til at udvide frygtrespons til lignende, men ufarlige stimuli.

Afslutning af oplevet trusselsrespons.

Hukommelsesspor for succesfuldt afsluttede trusler.

Graden af reaktivitet over for potentielle trusler.

Usikkerhed om truslers art eller timing.

Vedvarende opmærksomhed rettet mod trusler.

Det følelsesmæssige bånd mellem mennesker, især barn og omsorgsperson.

At bestemte minder eller ressourcer kun er tilgængelige i bestemte tilstande.

Indre tilstand hvor belastning lettere opbygges.

Integration der sker i bestemte indre tilstande.

Variation i funktionsniveau afhængigt af indre tilstand.

Oplevelse der afhænger af indre tilstand.

Sammenbrud i regulering udløst af specifik indre tilstand.

Øget risiko for sammenbrud i bestemte tilstande.

Indre tilstand hvor restitution lettest sker.

Variation i modstandsdygtighed afhængigt af indre tilstand.

Øget sårbarhed i bestemte indre tilstande.

Indre tilstand hvor belastning lettere fører til overvældelse.

Justering af indre tilstand i forhold til kontekst.

Justering af egen tilstand i samspil med andre.

Justering af respons i forhold til indre tilstand.

Belastning der varierer med indre tilstand.

Integration af oplevelser inden for samme tilstand.

Regulering der fungerer på tværs af livssituationer.

Læring knyttet til specifikke indre tilstande.

Overbelastning der opstår i specifikke indre tilstande.

Hvor meget regulering kan strækkes i en given tilstand.

Hvor meget regulering der er muligt i en given tilstand.

Ekstra reguleringsrum i bestemte tilstande.

Genopretning af regulering afhængigt af indre tilstand.

Modstandsdygtighed i regulering afhængigt af tilstand.

Total udmattelse af regulering i en given tilstand.

Genopladning der afhænger af indre tilstand.

Selvstøtte der virker bedst i bestemte indre tilstande.

Stabilisering inden for en given indre tilstand.

Restitution knyttet til specifikke indre tilstande.

Læring der fastholdes i bestemte indre tilstande.

Regulering der er mest effektiv i bestemte indre tilstande.

Valg af reguleringsstrategi baseret på aktuel tilstand.

Genopladning knyttet til specifikke indre tilstande.

Specifikt punkt hvor regulering bryder sammen.

Helhed oplevet stabilt i bestemte indre tilstande.

Indre reference for stabilitet i en given tilstand.

Stabilitet knyttet til bestemte indre tilstande.

Sårbarhed knyttet til specifikke indre tilstande.

Specifikt punkt hvor sårbarhed er højest.

Stabilisering af en indre tilstand over tid.

Når indre tilstande gensidigt forstærkes i relationer.

Gradvis eksponering i små, regulerede trin.

Gradvis sammenkobling af belastende materiale.

Gradvis tilgang til belastende materiale i små doser.

Grænse for hvor meget stimulation der kan håndteres.

Bevidst reduktion af følelsesmæssig aktivering.

Bevidst hæmning af følelsesmæssige eller automatiske responser.

Bevidst sammenkobling af oplevelser gennem refleksion.

Kognitiv regulering af emotionelle og kropslige responser.

Bearbejdning styret af forventninger og kognition.

Bevidst regulering af følelser via tænkning.

Mentalt kort over følelsesmæssige intensiteter og zoner.

Naturlig ændret bevidsthedstilstand med fokuseret opmærksomhed.

Særskilt logikstruktur gældende i hypnotisk tilstand.

Følelser der kun er tilgængelige i hypnotisk tilstand.

Indlæring der bedst genkaldes i samme hypnotiske tilstand.

Selektiv filtrering af sanseinput i hypnotisk tilstand.

Selvregulerende processer der kun er aktive i trance.

Integration af reguleringsfærdigheder lært i trance.

Indlæring af regulering der sker i trance.

Manglende erindring for dele af tranceoplevelsen.

Fuld integration af forandringer skabt i hypnose.

Langtidsholdbar forankring af forandringer skabt i hypnose.

Langsigtet stabilisering af forandringer skabt i trance.

Frigivelse af følelsesmæssigt materiale via hypnose.

Adskillelse af følelse fra udløsende stimulus.

Dybere ændring af følelsesmæssige reaktionsmønstre.

Ændring af automatiske associationer via hypnose.

Midlertidig frakobling fra overvældende følelser.

Reduktion af emotionelt pres via hypnose.

Automatisk reduktion af emotionelt pres i hypnose.

Skabelse af følelsesmæssig balance gennem hypnose.

Genskabelse af følelsesmæssig ligevægt.

Justering af følelsesmæssige tærskler i hypnose.

Ændring af følelsesmæssig respons via hypnose.

Integration af helingsprocesser initieret i hypnose.

Ensartet fortsættelse af helingsprocesser.

Stabilisering af heling initieret i hypnose.

Spontan helingsreaktion udløst i hypnose.

Dybere omstrukturering af indre processer via hypnose.

Pludselig forståelse opstået i hypnose.

Indlæring der sker mest effektivt i hypnotisk tilstand.

Stabilisering af ny indlæring via hypnose.

Ændring af ubevidste mønstre via hypnose.

Evnen til at fastholde ønskede indre tilstande.

Fastgørelse af centrale oplevelser som reference.

Dybere omstrukturering af indre oplevelser.

Justering af indre oplevelsesparametre.

Ny sammensætning af tidligere oplevelser i hypnose.

Stabil fastholdelse af ønsket indre oplevelse.

Omdirigering af sanseoplevelse via hypnose.

Udvælgelse af bestemte sanseindtryk i trance.

Løsning af problemer gennem hypnotisk tilstand.

Adgang til reguleringsmekanismer via hypnose.

Vedvarende personlig forandring initieret i hypnose.

Automatisk justering af indre tilstande i hypnose.

Spontan reorganisering af indre processer i hypnose.

Spontan etablering af indre stabilitet i hypnose.

Brug af hypnose til at skabe indre stabilitet.

Adskillelse af symptom og identitet.

Ændring af symptomets funktion eller betydning.

Ændring af symptomets udtryk eller funktion.

Dissociation der opstår specifikt i hypnotisk tilstand.

Hukommelse der er mest tilgængelig i trance.

Graden af absorption i den hypnotiske tilstand.

Adfærdsændring der stabiliseres gennem hypnose.

Opløsning af automatiske negative associationer.

Fastgørelse af nye associationer skabt i hypnose.

Adgang til minder via hypnotisk tilstand.

Opbygning af nye forståelseslag via hypnose.

Overførsel af indsigt fra trance til vågen bevidsthed.

Sammenkædning af flere indsigter opnået i trance.

Ensartet anvendelse af læring opnået i hypnose.

Overførsel af læring fra trance til hverdagsadfærd.

Stabilisering af læring via hypnotisk tilstand.

Perception der kun opstår eller forstærkes i trance.

Stabil selvoplevelse etableret i trance.

Feedback der øger trancedybde.

Teknikker der øger intensiteten af trance.

Observerbart fænomen under hypnose, fx ændret vejrtrækning.

Subjektiv fornemmelse af at være i trance.

Tidlige subjektive eller objektive tegn på trance.

Øget evne til at skifte følelsestilstand i hypnose.

Øget forandringsparathed i følelsessystemet under hypnose.

Omstrukturering af følelsesmæssige mønstre via hypnose.

Total opslugning af opmærksomheden i trance.

Vedvarende fastholdelse af fokuseret opmærksomhed i trance.

Automatisk skift i opmærksomhed fremkaldt af hypnose.

Aktivering af kroppens beroligende system i trance.

Adskillelse mellem smerte og bevidst oplevelse.

Nedsættelse af stressrespons under hypnose.

Aktivering af vagusrelaterede reguleringsmekanismer.

Induktion gennem fokusering på et ydre eller indre punkt.

Adfærd der naturligt ændres efter hypnose.

Sammenkobling af tranceoplevelse med vågen tilstand.

Den maksimale dybde og varighed af trance et individ kan opnå.

Punkt hvor opmærksomheden naturligt skifter indad.

Teknikker der holder klienten i hypnotisk tilstand.

Sproglige mønstre der stabiliserer hypnotisk tilstand.

Punkt hvor opmærksomhed skifter til indadvendt fokus.

Overførsel af tidligere relationelle mønstre til terapeuten.

Integration på tværs af sansemodaliteter.

Regulering der involverer flere sansekanaler samtidigt.

Oplevelse af at overskride den sædvanlige selvoplevelse.

Regulering gennem oplevelser af større sammenhæng.

Stimulus der aktiverer traumatiske minder eller responser.

Minder lagret uden normal tidslig og narrativ integration.

En overvældende oplevelse der overstiger individets reguleringsevne.

Stimulus der aktiverer tidligere følelsesmæssige eller kropslige reaktioner.

Én følelsesmæssig respons overtager styringen.

Automatisk sortering af følelsesmæssig information.

Spontan, ikke-viljestyret følelsesmæssig heling.

Automatisk sammensmeltning af følelsesmæssige processer.

Automatisk finregulering af følelsesmæssige tilstande.

Automatisk tilbagevenden mod følelsesmæssig baseline.

Automatisk overvægt af bestemte følelsesmæssige responser.

Automatisk vægtning af følelsesmæssige reaktioner.

Systematisk ubevidst vægtning af bestemte følelser.

Gentaget automatisk mønster for følelsesmæssig prioritering.

Automatisk tendens til at prioritere bestemte følelser.

Gentaget automatisk mønster for følelsesmæssig prioritering.

Automatisk forudsigelse af følelsesmæssige udfald.

Automatisk genetablering af følelsesmæssig balance.

Automatisk prioritering af bestemte følelsesreaktioner.

Skævhed i automatisk udvælgelse af følelsesreaktioner.

Automatisk tendens til at udvælge bestemte følelsesreaktioner.

Automatisk filtrering af følelsesmæssig information.

Automatisk prioritering af følelsesmæssige reaktioner.

Automatisk tendens til at prioritere bestemte følelser.

Automatisk prioritering af visse følelsesreaktioner.

Automatisk regulering uden bevidst kontrol.

Automatisk aktivering af mentale processer.

Automatisk forventningsdannelse uden bevidsthed.

Dybtliggende antagelser der former oplevelse.

Drivkræfter bag adfærd, som individet ikke har bevidst adgang til.

Sansemæssig bearbejdning uden bevidst erkendelse.

Automatisk mønster for håndtering af indre tilstande.

Det enorme lager af alle dine erindringer, vaner, følelser og kropslige funktioner.

Brug af klientens spontane reaktioner som hypnotisk materiale.

Handling styret af personlige værdier frem for kortsigtet undgåelse.

Skiftende evne til at håndtere psykisk pres.

Fleksibel anvendelse af forskellige reguleringsformer.

Fluktuerende evne til at rumme intensitet.

Vedvarende opmærksomhed rettet mod potentiel fare.

Oplevet bevægelse i følelsesmæssig livsenergi.

Oplevet følelsesmæssig livskraft.

Fuld integreret evne til at regulere livets belastninger.

Regulering af oplevet livsenergi.

Evnen til at tilpasse regulering under skiftende belastning.

Oplevet ligevægt i emotionel og kropslig energi.

Indre margin der beskytter mod overbelastning.

Område af ekstra reguleringskapacitet.

Evnen til at strække reguleringskapacitet uden sammenbrud.

Fuld genetablering af basal regulering.

Fuldt integreret basal regulering.

Den samlede evne til at opretholde emotionel og kropslig balance.

Øvre grænse for regulering før sammenbrud.

Sammenbrud i evnen til at opretholde basal regulering.

Forløb af oplevet indre balance over tid.

Ekstra kapacitet før regulering bryder sammen.

Evnen til at modstå sammenbrud under belastning.

Restkapacitet til at håndtere yderligere belastning.

Sidste tilgængelige reguleringskapacitet før sammenbrud.

Genopladning af basal reguleringskapacitet.

Modstandsdygtighed i evnen til at bevare indre balance.

Fleksibilitet i evnen til at opretholde indre balance.

Det interval hvor indre balance kan opretholdes.

Total udnyttelse af tilgængelig reguleringskapacitet.

Oplevelse af helhed i følelsesmæssig energi.

Regulering af oplevet livsenergi.

Genskabelse af oplevet indre balance.

Oplevet livsenergi i følelsesmæssige bevægelser.

Det spænd af følelsesintensitet der kan rummes.

Det spænd hvor følelser opleves sammenhængende.

Det optimale spænd for selvregulering.

Det spænd af relationel intensitet der kan rummes.

Det aktiveringsområde hvor bearbejdning kan finde sted uden overvældelse.

Det samarbejdende forhold mellem klient og terapeut.

Korttidshukommelsens aktive arbejdsfelt.

Optimal balance mellem fleksibilitet og stabilitet.

Tilstand hvor følelser kan opleves og integreres samtidigt.

Tilstand med vedvarende følelsesmæssig balance.

Tilstand hvor følelser opleves som sammenhængende.

Tilstand hvor opmærksomhed, krop og følelser er integreret.

Tilstand hvor følelser, krop og opmærksomhed er i balance.

Område hvor relationel kontakt stabiliserer oplevelsen.

Tilstand hvor regulering sker spontant uden aktiv kontrol.

Det område hvor støtte muliggør optimal regulering.