Anknytningstraume

Anknytningstraume refererer til traumatiske erfaringer, der opstår i konteksten af tidlige tilknytningsrelationer, typisk mellem barn og primær omsorgsperson. Når den person, der skulle give tryghed, i stedet er kilde til frygt, forvirring eller forsømmelse, opstår der et fundamentalt dilemma: barnet kan ikke flygte fra eller bekæmpe truslen. Disse traumer påvirker ofte udviklingen af selvfølelse, affektregulering og relationelle mønstre livet igennem. Det er vigtigt at skelne anknytningstraume fra enkeltståande choktraumer, da mekanismerne og behandlingstilgangene er forskellige. Relationel terapi spiller ofte en central rolle i bearbejdning.