Ordbog

En psykisk lidelse (også kaldet dysmorfofobi), hvor personen er sygeligt optaget af indbildte eller stærkt overdrevne defekter ved sit udseende. Lidelsen indebærer en ekstrem fiksering på små eller usynlige fejl i udseendet.

Tvangsoverspisning – en spiseforstyrrelse kendetegnet ved gentagne episoder med ukontrollérbar overspisning, ofte efterfulgt af skam- og skyldfølelse. Modsat bulimi forsøger personen ikke at kompensere (fx ved opkast) efter overspisningerne.

Tendens til tilbageholdenhed og undgåelse i mødet med nye eller truende situationer.

Tilstande eller perioder, hvor en person oplever høj grad af stress, pres eller psykisk belastning. Belastningstilstande kan påvirke både fysisk og mental sundhed og opstår ofte som reaktion på svære begivenheder eller længerevarende pres i tilværelsen.

Forhøjet indre parathed til handling eller forsvar.

Grundniveau af indre parathed i nervesystemet.

Automatiske mønstre udviklet for at undgå psykisk smerte.

En læringsproces hvor en neutral stimulus kobles til en reaktion. Klassisk betingning (Pavlov) og operant betingning (Skinner) er centrale begreber i adfærdspsykologi.

Viljestyret justering af følelsesmæssigt niveau.

Viljestyret påvirkning af følelsesmæssig intensitet.

Viljestyret åbning mod følelsesmæssigt indhold.

Viljestyret bevægelse gennem følelsesmæssige tilstande.

Fase hvor indsigt og oplevelse smelter sammen.

Evnen til aktivt at rette fokus mod indre eller ydre oplevelser. Bruges bl.a. i mindfulness, kognitiv terapi og hypnotiske tilstande som et regulerende redskab.

Viljestyret justering af opmærksomhed for stabilisering.

Viljestyret pause i reguleringsforsøg.

Aktiv genoptagelse af reguleringsstrategier efter kollaps.

Finjustering af regulering under belastning.

Aktiv ændring af reguleringsstrategi.

Aktiv beslutning om hvordan en indre tilstand håndteres.

Den del af sindet, som rummer det, vi er opmærksomme på i øjeblikket: tanker, sanseindtryk, følelser og beslutninger. I psykologi ses bevidsthed som et dynamisk felt snarere end et fast sted i hjernen.

Dybt fokuseret opmærksomhed med reduceret perifer bevidsthed.

Grad af indadvendt opmærksomhed og absorption.

Det samlede rum af samtidige oplevelser i opmærksomheden.

Mekanisme der bestemmer hvilke stimuli der når bevidst opmærksomhed.

Stabilisering af oplevelse gennem fokuseret opmærksomhed.

Afgrænset oplevelseselement uden fuld integration.

Reduceret opmærksomhedsfelt, hvor fokus samles om få indre eller ydre stimuli.

Sammenkobling af tidligere adskilte oplevelser i bevidstheden.

Oplevet sammenhæng i bevidsthedens indhold.

Overgang mellem forskellige former for opmærksomhed og oplevelse.

Indskrænkning af opmærksomhedsfeltet til få stimuli.

Proces hvor opmærksomhed og oplevelse samles.

De kropslige eller genetiske forhold, der kan påvirke psyken. Biologiske faktorer omfatter f.eks. gener, hormoner og hjernens fysiologi, som kan have indflydelse på en persons adfærd og mentale helbred.

Tidligere kaldt maniodepressiv sygdom. En psykisk lidelse kendetegnet ved skift mellem depressive episoder (nedtrykthed, lavt energiniveau) og maniske episoder (eufori, overaktivitet, storhedsforestillinger).

Systematisk opmærksomhed på kropslige fornemmelser.

Forkortelse for borderline-personlighedsforstyrrelse, også kaldet emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse. Denne lidelse er kendetegnet ved stærkt svingende og intense følelser (fx vrede og angst for at blive forladt), et ustabilt selvbillede, kaotiske relationer samt impulsiv og selvdestruktiv adfærd.

Bearbejdning der starter i kroppen og sanserne før kognitiv fortolkning.

Bearbejdning der starter i sanser og krop før kognitiv fortolkning.

Regulering via krop og sanser frem for tænkning.

Evnen til at adskille egne følelser, behov og ansvar fra andres.

Det engelske navn for borderline-personlighedsforstyrrelse (BPD er forkortelse for Borderline Personality Disorder). BPD betegner altså en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse med de samme kendetegn som borderline, dvs. store følelsesmæssige udsving, identitetsforstyrrelse, kaotiske relationer og impulsiv adfærd.

En spiseforstyrrelse karakteriseret ved gentagne episoder med ukontrolléret overspisning (ædeflip) efterfulgt af kompenserende adfærd som fx selvfremkaldt opkastning, faste eller misbrug af afføringsmidler.

En psykolog, der er specialiseret i børns udvikling og psykologi. En børnepsykolog beskæftiger sig med diagnosticering og behandling af børns følelsesmæssige, adfærdsmæssige og udviklingsmæssige problemer.