Ordbog

Indlæring af at en tidligere truende stimulus er ufarlig.

Hjernenetværk der prioriterer relevante indre og ydre stimuli.

Selvinitieret styring af indre tilstande.

Troen på egen evne til at håndtere udfordringer.

Overvågning af egen adfærd og indre tilstande.

Bearbejdning af information relateret til selvet.

Evnen til at regulere egne følelser, impulser og adfærd.

Sammenbrud i evnen til selvregulering.

Midletidig reduktion i selvreguleringskapacitet.

Sammenhængende brug af reguleringsstrategier.

Genopretning af evnen til selvregulering.

Evnen til at berolige sig selv uden ekstern støtte.

Adfærd rettet mod at skabe ro og tryghed.

Evnen til at opretholde psykologiske grænser.

Evnen til selvstændigt at regulere indre tilstande.

Evnen til at bringe sig selv i ro.

Evnen til at dæmpe aktivering indefra.

Integration der sker uden at overskride kapacitet.

Automatisk strategi for at undgå psykisk smerte.

Automatisk skift i fokus for at undgå overbelastning.

Regulering der primært har til formål at undgå smerte.

Tempo hvormed beskyttende regulering aktiveres.

Gentaget automatisk strategi til at undgå overbelastning.

Når beskyttende regulering stopper pga. udmattelse.

Midlertidig tilbagetrækning for at bevare regulering.

Automatisk bevægelse mod sikkerhed.

Gentaget rækkefølge af beskyttende regulering.

Automatisk ændring i regulering for at undgå overbelastning.

Beskyttende tilgang der muliggør genopladning.

Evnen til selv at inducere hypnotisk tilstand.

Løbende finjustering af indre tilstande.

Oplevelse af indre sammenhæng og stabil identitet.

Venlig og accepterende holdning til egne vanskeligheder.

Løbende observation af egne indre tilstande.

Helhed der opstår uden aktiv styring.

Regulering der opstår spontant uden bevidst styring.

Stabilitet der opstår uden bevidst styring.

Punkt hvor regulering spontant stabiliseres.

Periode hvor regulering sker spontant.

Situation hvor spontan regulering ikke længere sker.

Naturligt tempo i spontan regulering.

Spontant skift i regulering uden bevidst styring.

Genopretning af balance uden aktiv indsats.

Periode hvor genopladning sker spontant.

Spontan genoprettelse af balance uden bevidst indsats.

Processer der genetablerer indre reguleringskapacitet.

Oplevelse af samlet og fleksibel selvregulering.

Feedback-loop der stabiliserer indre tilstande.

Små handlinger der reducerer belastning.

Små handlinger der spontant stabiliserer indre tilstand.

Små spontane reguleringsskift.

Meget subtil indikation af behov for regulering.

Meget små justeringer der stabiliserer oplevelsen.

Sidste-udvej-strategi for at bevare funktion.

Evnen til at styre impulser, følelser og adfærd i overensstemmelse med mål.

Handling der spontant reducerer indre uro.

Evnen til at genetablere indre balance uden ekstern støtte.

Små handlinger der understøtter indre stabilitet.

Bevidst rettet fokus der virker stabiliserende.

Oplevelse af at gå ud over den sædvanlige selvoplevelse.

Sammenkobling af sanser og bevægelse.

Midlertidig reduktion af sanseinput som beskyttelse.

Dæmpning af aktivering gennem sanseinput.

Automatisk dæmpning af sanseinput.

Sansemæssig tilstand der reducerer overstimulering.

Reduktion af aktivering via sanseinput.

Automatisk nedsættelse af sanseinput.

Brug af sanseindtryk til at skabe nærvær og stabilitet.

Hjernens filtrering af irrelevante sanseindtryk.

Sansebaseret område hvor restitution lettes.

Tilbagevenden af fuld sanseoplevelse.

Grænse for hvor meget sanseinformation der kan integreres.

Maksimal mængde sanseinput der kan håndteres.

Reduceret sanseoplevelse som beskyttelsesrespons.

Kraftig reduktion af sanseinput ved overbelastning.

Tilbagevenden til nuanceret sanseoplevelse.

Sammenbrud som følge af ekstrem sensorisk overstimulering.

Kropslig reaktion på for mange sanseindtryk.

Tidligt tegn på sansemæssig overmætning.

Grænse for hvor meget sanseinput der kan håndteres.

Område hvor sanseinput overstiger kapacitet.

Overbelastning som følge af for mange sanseindtryk.

Tilstand hvor sanseinput overstiger kapacitet.

Sansebaseret reference for stabilitet.

Gentaget rækkefølge af sansebaserede reguleringstrin.

Gradvis genetablering af sanseoplevelse efter nedlukning.

Evnen til at genvinde regulering via sanserne.

Manglende evne til at restituere gennem sanserne.

Sansebaseret indikator for behov for hvile.

Hvor tydeligt sansebaseret genopladning opleves.

Sansebaseret metode til genopladning.

Sansebaseret område for genopladning.

Oplevelse af sammenhæng i sanseinput.

Beroligelse gennem sansebaserede handlinger.

Sansebaseret reference for ro.

Bevidst brug af sanser til regulering.

Oplevelse af kropslig og sanselig ro.

Evnen til at rumme sanseindtryk uden overvældelse.

Det spænd af sanseinput der kan rummes.

Aftalt tegn fra klienten under hypnose.

Bevidsthed om kropslige fornemmelser.

Kropsligt signal der informerer om indre tilstand.

Opmærksomhed rettet mod kropslige fornemmelser.

Sammenkobling af kropslige signaler og bevidst oplevelse.

Kropslige signaler der guider beslutninger.

Kropslig restitution efter belastning.

Genoptagelse af kropslig sansning efter dissociation.

Forstærket oplevelse af kropslige symptomer.

Kropsligt signal der indikerer potentiel fare.

Når psykiske konflikter udtrykkes som fysiske symptomer.

Kropslige signaler der ubevidst guider beslutninger.

En dyb hypnotisk tilstand, også kendt som 'søvngængerstadiet', karakteriseret ved bla. hukommelsestab.

Når en andens følelsestilstand genkendes og afstemmes.

Neuroner der aktiveres både ved egen og andres handlinger.

Standardiseret skala til måling af hypnotiserbarhed.

Teori der ser hypnose som en særskilt bevidsthedstilstand.

Læring der genkaldes bedst i samme indre tilstand.

Hukommelse der lettest genkaldes, når den indre tilstand matcher indlæringstilstanden.

Forskellige former for bevidsthedstilstande.

Kontrol af adfærd gennem ændring af stimuli.

Evnen til at skelne mellem lignende stimuli.

Genetablering af evnen til at skelne mellem stimuli.

Forventning om bestemte stimuli.

Overførsel af respons til lignende stimuli.

Ny fortolkning af tidligere truende stimuli.

Graden af opmærksomhedsværdi et stimulus har.

Styrken af forbindelsen mellem stimulus og respons.

Kognitiv vurdering af en situation som belastende eller håndterbar.

Systematisk skævhed i vurdering af stressorer.

Aktiv reduktion af stressrespons.

Aftagende stressrespons ved gentagen eksponering.

Gradvis opbygning af modstandskraft gennem kontrolleret belastning.

Hvor kraftigt et individ reagerer på stressorer.

Processen hvor systemet vender tilbage til baseline efter stress.

Genopbygning af modstandskraft mod stress.

Fysiologisk og psykologisk reaktion på belastning.

Øget reaktivitet efter gentagen stress.

Individets oplevede styrke af en følelse.

Den individuelle oplevelse af virkeligheden.

Individets karakteristiske mønstre for regulering.

Individets personlige spænd af håndterbar aktivering.

Individets personlige forløb for håndtering af intensitet.

Bearbejdning uden sproglige symboler.

Modtagelighed for suggestion via forventning, kontekst og relation.

Sprogets kirurgiske kniv. Et forslag, der accepteres af underbevidstheden som virkelighed.

Grænse for hvor stærke forslag klienten kan integrere.

Udtryk af indre oplevelser gennem symboler, billeder eller metaforer.

Terapi der ser individets problemer i relationelle og sociale systemer.