Ordbog

Midlertidig immobilitet fremkaldt hypnotisk.

En følelsesmæssig renselse eller forløsning, hvor stærke følelser udtrykkes og integreres. Begrebet stammer fra Aristoteles og anvendes i terapi.

Gradvis følelsesmæssig forløsning gennem oplevelse.

Ubevidst forudsigelse af overvældende udfald.

Kognitiv forvrængning hvor man forventer værst tænkelige udfald.

Evnen til at se tanker som mentale fænomener frem for sandheder.

En proces, hvor uhensigtsmæssige tanker identificeres og erstattes med mere realistiske og funktionelle fortolkninger.

Samklang mellem tanke og følelse i oplevelsen.

Harmonisk samspil mellem tænkning og følelser.

Sammenhæng mellem tankeprocesser og følelser.

Total energimæssig nedlukning ved ekstrem belastning.

Indlært automatisk reaktion på en stimulus.

Tilpasning af følelsesudtryk til situationen.

Ydre rammer der understøtter regulering.

Suggestion der opstår implicit via ramme og forventning.

Tryghed der opstår som følge af rammer og relation.

Den bevidste vurderingsfunktion, der omgås i hypnose.

Fokus på kropslige signaler som reguleringsredskab.

Regulering der primært sker via kroppen frem for tænkning.

Terapeutisk teknik, hvor opmærksomhed rettes mod kroppen for at skabe stabilitet, tryghed og regulering af nervesystemet.

Kropslige reaktioner lagret uden sproglig repræsentation.

Fysiologisk reaktion der reducerer spænding.

Fysiologisk respons der reducerer muskelspænding.

Kropsfornemmelse der signalerer begyndende ro.

Automatisk kropslig reaktion der reducerer aktivering.

Oplevelse af at være samlet i kroppen.

Oplevelse af igen at være hjemme i kroppen.

Stabil balance mellem kropslig sansning og regulering.

Små kropslige justeringer der stabiliserer nervesystemet.

Dæmpning af aktivering via kropslige processer.

Retning af opmærksomhed mod kropslige signaler.

Automatisk kropslig reaktion mod eller væk fra stimuli.

Brug af kropslige signaler til at genfinde stabilitet.

Kropslig kapacitet der beskytter mod overbelastning.

Genetablering af kropslige reguleringsprocesser.

Styrken af kropslige reguleringsreaktioner.

Maksimal styrke af kropslig regulering.

Kroppens midlertidige opgivelse af regulering.

Midlertidig aflastning gennem kropslig hvile.

Gentagen række af kropsbaserede reguleringsskridt.

Fysiologisk træthed i reguleringssystemet.

Fysiologisk gensvar på emotionelle signaler.

Det område hvor kropslige reaktioner opleves som regulerende.

Stabilisering mellem aktivitet og hvile.

Periode hvor kroppen genopbygger reguleringskapacitet.

Tilstand hvor kroppen midlertidigt giver slip for at overleve.

Kropsligt tegn på genopladning.

Fysiologisk reaktion der fremmer genopladning.

Tempo i kroppens genopladning.

Kropsligt tegn på begyndende regulering.

Kropsfornemmelse der signalerer oplevet sikkerhed.

Oplevet kropslig ro og tryghed.

Kropsfornemmelse der signalerer ro og regulering.

Subjektiv oplevelse af sikkerhed forankret i kropsfornemmelser.

Kropsligt oplevet signal om sikkerhed.

Tilbagevenden af kropsligt oplevet sikkerhed.

Kropslig fornemmelse der fungerer som stabiliserende anker.