Ordbog

Frigivelse af undertrykte følelser forbundet med tidligere oplevelser.

En form for depression, der kan opstå som led i abstinenssymptomer, når en person stopper med at bruge et afhængighedsskabende stof eller en afhængighedsskabende adfærd.

En nyere form for kognitiv adfærdsterapi. ACT bruges til behandling af forskellige psykiske lidelser (fx PTSD, angst, depression, stress, kroniske smerter m.m.).

En opmærksomhedsforstyrrelse beslægtet med ADHD. ADD er kendetegnet ved koncentrationsbesvær, manglende organisering og glemsomhed, men ikke ved den hyperaktive, impulsive adfærd som ses ved ADHD.

En neuropsykiatrisk lidelse, der bl.a. medfører betydelige problemer med koncentration og opmærksomhed, manglende filtrering af indtryk, samt udpræget impulsivitet og hyperaktivitet.

Processer hvorved et individ påvirker hvilke følelser der opstår, hvornår de opstår, og hvordan de opleves og udtrykkes.

Systematisk påvirkning af vurdering og beslutningstagning som følge af følelsesmæssige tilstande.

Menneskers forudsigelse af deres fremtidige følelsesmæssige reaktioner, ofte systematisk fejlbehæftet.

Aftagende følelsesmæssig respons ved gentagen eksponering.

Hurtige og uforudsigelige skift i følelsesmæssig tilstand.

Processen hvor følelser integreres i bevidst oplevelse og adfærd.

Styrken af en følelsesmæssig oplevelse uafhængigt af dens valens.

Tværfagligt felt der studerer de neurale mekanismer bag følelser.

Ubevidst påvirkning af følelsesmæssige vurderinger via forudgående stimuli.

Processen hvor følelsesmæssig balance gradvist genetableres efter belastning.

Den samlede evne til at regulere følelsesmæssige tilstande.

Den følelsesmæssige betydning et stimulus tillægges og prioriteres efter.

Den grundlæggende behagelige eller ubehagelige kvalitet af en følelsestilstand.

Frigørelse af ophobet følelsesmæssig spænding gennem oplevelse eller udtryk.

Gradvis reduktion af følelsesmæssig spænding.

Evnen til følelsesmæssigt at tune sig ind på et andet menneske.

Område hvor følelsesmæssig intensitet udløser alarmreaktioner.

Gradvis ophobning af følelsesmæssigt pres.

Mønstre i hvordan følelsesmæssigt pres opbygges og aftager.

Tempo hvormed følelsesmæssigt pres opbygges.

Toppen af følelsesmæssig belastning før sammenbrud eller skift.

Tilstand hvor yderligere følelsesmæssigt pres ikke kan rummes.

Individets karakteristiske mønster for følelsesmæssig belastning.

Bevægelse mod øget eller mindsket følelsesmæssigt pres.

Tidligt følelsesmæssigt tegn på begyndende overbelastning.

Det område hvor følelsesmæssig intensitet begynder at udfordre regulering.

Evnen til at bevæge sig frit mellem følelsestilstande.

Område hvor følelsesmæssige skift kan ske uden tab af regulering.

Manglende integration af følelsesmæssige dele.

Justering af følelsesmæssige reaktionsmønstre over tid.

Tempo hvormed følelsesmæssig balance vender tilbage.

Subjektivt punkt hvor følelsesmæssig intensitet bliver svær at rumme.

Oplevelse af følelsesmæssig sammenhæng og helhed.

Individets karakteristiske vej mod følelsesmæssig helhed.

Hukommelse forbundet med følelsesmæssige oplevelser.

Gentaget måde at tilpasse følelsesmæssig intensitet på.

Område hvor følelsesmæssige ændringer kan ske gradvist.

Den mængde følelsesmæssig intensitet et individ kan rumme uden at miste regulering.

Det punkt hvor følelsesmæssig belastning ikke længere kan rummes.

Den følelsesmæssige form eller kurve en oplevelse antager over tid.

Den følelsesmæssige intensitet knyttet til et minde eller stimulus.

Forløbet af følelsesmæssig intensitet over tid i en oplevelse.

En samlebetegnelse for psykiske lidelser, der involverer forstyrrelser i stemningslejet (affekter). Typiske affektive lidelser er depression, dystymi og bipolar affektiv lidelse.

Fastlåsning i én dominerende følelsestilstand.

Ændring af følelsesmæssig intensitet ved bevidst styring af opmærksomhed.

Justering af følelsesmæssig intensitet gennem indre eller ydre regulering.

Tilstand hvor følelsesmæssig intensitet overstiger reguleringskapaciteten.

Den samlede belastning på reguleringssystemet.

Tempoet hvormed følelsesmæssig regulering sker.

Den dominerende bevægelse mod op- eller nedregulering.

Hastighed hvormed regulering bevæger sig mod balance.

Træthed i følelsesmæssige reguleringssystemer.

Omstrukturering af følelsesmæssige mønstre.

Når følelser overføres og mærkes mellem mennesker.

Det område hvor følelsesmæssig gensidighed opleves som regulerende frem for overvældende.

Periode hvor følelsesmæssig kapacitet gradvist genopbygges.

Evnen til løbende at justere egne følelsesmæssige tilstande.

Automatisk overførsel af følelser mellem mennesker uden bevidst refleksion.

Område hvor følelsesmæssig spænding er forhøjet men håndterbar.

Det samlede spektrum af følelsesmæssig intensitet et individ kan rumme.

Vedvarende følelsesmæssig sammenhæng.

Gradvis genetablering af følelsesmæssig stabilitet.

Tidsmæssig samordning af følelsesmæssige tilstande mellem mennesker.

Evnen til at rumme intense følelser uden at miste funktion.

Situation hvor følelsesmæssig kapacitet afprøves.

Situation hvor følelsesmæssig kapacitet presses.

Gradvis øgning af evnen til at rumme følelser.

Det personlige spænd, hvor følelser kan opleves uden overvældelse.

Den følelsesmæssige ladning af en oplevelse, som kan være positiv, negativ eller neutral.

Evnen til at håndtere følelsesmæssig intensitet uden at miste funktion.

Guidet tilbagevenden til normal bevidsthed.

Angst for at gå ud eller være på steder, hvor det kan være svært at slippe væk hurtigt – fx åbne pladser, offentlige transportmidler, folkemængder eller lignende.

I psykologisk sammenhæng henviser det til den tilstand, hvor hjernen og kroppen er aktiveret til at reagere på en potentiel trussel eller stress – det såkaldte “kamp-eller-flugt”-respons.

Oplevelse af fremtidige situationer under hypnose.

Specifik genoplevelse af tidligere alderstrin.

Vanskelighed ved at identificere og beskrive egne følelser.

Den kumulative fysiologiske og psykologiske belastning forårsaget af kronisk stress.

Den samlede fysiologiske og psykologiske belastning ved langvarig stress.

Løbende regulering for at opretholde funktion under skiftende krav.

Tilpasning af reguleringssystemer over tid for at opretholde stabilitet.

Punkt hvor adaptive reguleringsmekanismer begynder at belaste systemet.

Et symptom, der viser sig som “talefattigdom” – dvs. begrænset og langsom tale. Alogi ses oftest ved fx skizofreni, hvor patienten har svært ved at formulere sig og mangler spontan tale.

Afgrænset del af personligheden med eget perspektiv og følelsesregister.

Enhver bevidsthedstilstand der afviger fra almindelig vågen opmærksomhed.

Samtidig tilstedeværelse af to modsatrettede følelsesmæssige holdninger over for den samme person, genstand eller situation (f.eks. kærlighed og had på én gang).

Tilknytningsmønster præget af uforudsigelig omsorg og følelsesmæssig usikkerhed.

En tilstand hvor amygdala midlertidigt overtager kontrollen og hæmmer rationel tænkning i præfrontal cortex, typisk under intens stress eller frygt.

En følelsesmæssig tilstand karakteriseret ved frygt i forventning om en nært forestående fare, ulykke eller katastrofe, ofte ledsaget af en række fysiske symptomer (hjertet banker, sved, rysten m.m.).

Betegner noget (en situation, oplevelse eller adfærd) der fremkalder angst hos en person.

En psykisk tilstand kendetegnet ved manglende evne til at føle glæde eller lyst ved ting, man normalt ville finde behag i.

Reduceret evne til at reagere med glæde på positive stimuli.

En stimulus der kobles til en bestemt indre tilstand og senere kan genaktivere den.

Aktivering af tilknytningssystemet i relationelle situationer.

Regulering af følelser gennem relationel tryghed.

Adfærd eller følelsesmæssigt udtryk der aktiverer tilknytningsrespons hos andre.

Subtile signaler der kommunikerer behov for kontakt eller tryghed.

Den aktuelle følelsesmæssige og fysiologiske tilstand i relationelle situationer.

Traumer opstået i tidlige relationer, hvor omsorg og tryghed var ustabil eller fraværende.

En teknik inden for NLP og hypnose, hvor en specifik stimulus knyttes til en bestemt følelsestilstand.

En spiseforstyrrelse karakteriseret ved et bevidst fremkaldt og vedligeholdt vægttab. Personen er ekstremt optaget af mad, vægt og krop og har et forvrænget selvbillede af at være “for stor” trods undervægt.

Tilstanden af at være anspændt – altså fysisk eller psykisk spænding og uro i kroppen. (Antonymen er afslappethed.)

Angst der opstår i forventning om en fremtidig begivenhed.

Fællesbetegnelse for lægemidler, der anvendes til behandling af depression. Antidepressiva bruges ofte også mod angst og andre psykiske lidelser.

Processer der forstærker angstoplevelse over tid.

Det aktiveringsniveau hvor angstreaktioner udløses.

Reduktion af angst gennem gentagen ikke-forstærket eksponering.

Processer der opretholder angst over tid.

Vedvarende reduktion eller ophør af angst­symptomer.

Frygt for angstrelaterede kropslige og mentale symptomer.

Måleinstrument til vurdering af angstfølsomhed.

Angstdæmpende medicin. Anxiolytika er lægemidler, der mindsker symptomerne på angst (også kaldet angstdæmpende medicin) og i nogle tilfælde helt kan fjerne dem.

Fysiologisk aktivering forbundet med angst.

Adfærd rettet mod at nærme sig belønning eller positive stimuli.

Automatisk tendens til at bevæge sig mod bestemte stimuli.

Motivation rettet mod at opsøge belønning eller positive stimuli.

Neuralt system der understøtter opsøgende og belønningsrettet adfærd.

Genoptagelse af opsøgende adfærd efter undgåelse.

Neuralt og motivationsmæssigt system rettet mod belønning.

Motivationskonflikt hvor samme stimulus både tiltrækker og frastøder.

Samspil mellem tilnærmelses- og undgåelsessystemer.

Det samarbejdende bånd mellem klient og terapeut.

Universelle symbolske mønstre i psyken, der former oplevelse og adfærd.

Grad af fysiologisk og psykologisk aktivering i nervesystemet.

Styring af aktiveringsniveau i nervesystemet.

Sekvens af følelser aktiveret gennem indbyrdes associationer.

Aktivering af følelser via indirekte associationer.

Aktivering af minder gennem følelsesmæssige eller sanselige associationer.

Trancetilstand præget af fri bevægelse mellem indre associationer.

Tænkning der bevæger sig via forbindelser frem for logisk rækkefølge.

Medfødt motivationssystem der regulerer behovet for nærhed og tryghed.

Systematisk opmærksomhedsforskydning mod bestemte typer stimuli, fx trusler.

En gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som typisk opstår tidligt i barndommen. Autisme påvirker især social kommunikation og interaktion samt fører til snævre interesser og repetitive adfærdsmønstre.

Personlige minder knyttet til selvopfattelse og livshistorie.

Justering af autonom aktivitet i forhold til omgivelser og indre tilstande.

Aktivering af det autonome nervesystem som respons på indre eller ydre stimuli.

Dynamisk samspil mellem sympatisk og parasympatisk aktivitet.

Finregulering af det autonome nervesystems aktivitet.

Nervesystemets evne til selv at regulere arousal, stress og restitution.

Det nervesystem der regulerer ufrivillige kropsfunktioner som puls, vejrtrækning og stressrespons.

Selvpåvirkning via gentagne indre udsagn eller forestillinger.

Adfærd rettet mod at undgå ubehagelige indre eller ydre stimuli.

Indlæring hvor adfærd opretholdes ved undgåelse af ubehag.

Gentagende mønster hvor undgåelse opretholder symptomer.

Indlæring hvor adfærd reducerer eller forhindrer ubehag.

Motivation rettet mod at undgå trussel eller ubehag.

Nedbringelse af undgåelsesadfærd over tid.

Styrkelse af undgåelsesadfærd gennem reduktion af ubehag.

Håndteringsstrategi der reducerer kontakt med stressorer.

En psykoaktiv te (afkog) brygget på særlige sydamerikanske planter (bl.a. lianen Banisteriopsis caapi), som indeholder bevidsthedsudvidende stoffer. Ayahuasca kan fremkalde hallucinationer og trancelignende tilstande og har traditionelt været brugt i shamanistiske ritualer.