Ordbog

Relativt adskilte dele af personligheden med egne følelser og funktioner.

Terapeutisk metode, hvor klienten gradvist eller direkte konfronteres med angstfremkaldende stimuli for at reducere undgåelse og frygtrespons.

Evnen til præcist at skelne mellem forskellige følelser.

Den måde følelsesmæssige informationer registreres, fortolkes og integreres.

Evnen til at identificere andres følelsesmæssige udtryk.

Metoder til at påvirke følelsers intensitet, varighed eller udtryk.

Forsøg på at undertrykke følelsesmæssigt udtryk.

Tendens til bestemte handlinger udløst af følelser.

Indlæring hvor følelser fungerer som primær feedback.

Opmærksomhed styret af følelsesmæssig relevans.

Adfærd primært styret af aktuelle følelser.

Håndtering af stress gennem regulering af følelsesmæssige reaktioner.

Adfærd styret af integrerede følelsesmæssige signaler.

Hukommelse der aktiveres af følelsesmæssige tilstande.

Vurderingsproces hvor en situation tillægges følelsesmæssig betydning.

Fysiologisk og psykologisk aktivering forbundet med følelser.

Forsøg på at undgå bestemte følelser eller følelsestilstande.

Evnen til at registrere og identificere egne følelser.

Evnen til tydeligt at forstå og skelne egne følelser.

Sammenhæng mellem følelsesmæssig oplevelse, krop og adfærd.

Evnen til at forstå, udtrykke og regulere følelser.

Overførsel af følelsesmæssige tilstande mellem mennesker.

Evnen til at skelne præcist mellem forskellige følelser.

Evnen til at identificere og navngive følelser med høj præcision.

Indlæring hvor følelsesmæssig betydning spiller en central rolle.

Hukommelse hvor følelsesmæssig betydning spiller en central rolle i lagring og genkaldelse.

Bearbejdning af følelsesmæssigt materiale så det kan integreres adaptivt.

Reaktion præget af følelsesmæssig afstand eller tomhed.

Stærk følelsesmæssig kobling til personer eller oplevelser.

Evnen til at opretholde følelsesmæssig funktion over tid.

Den mængde følelsesmæssigt pres der kan rummes over tid.

Midlertidigt sammenbrud i følelsesmæssig sammenhæng.

Oplevelse af uklarhed eller forvirring omkring egne følelser.

Manglende sammenhæng mellem følelse, krop og kontekst.

Oplevelse af manglende følelsesmæssig bevægelse.

Overvældelse af intense følelser der overstiger reguleringsevnen.

Manglende sammenhæng mellem følelsesmæssige oplevelser.

Reaktion præget af opsplitning i følelsesmæssig oplevelse.

Oplevelse af følelsesmæssig opsplitning.

Oplevelse af at følelser kan bevæge sig frit uden blokering.

Hukommelse knyttet til følelsesmæssige oplevelser. Emotionelle minder lagres ofte dybere og aktiveres hurtigere end neutrale minder.

Genaktivering af følelsesmæssige minder via triggere.

Varigt lagret følelsesmæssig respons knyttet til tidligere oplevelser.

Evnen til at identificere, forstå og regulere egne og andres følelser.

Mængden af følelsesmæssig intensitet et individ kan rumme.

Evnen til at opleve og skelne mellem flere samtidige følelser.

Fastlåsning af nye følelsesmønstre som standard.

Processen hvor følelser får tydeligere form og retning.

Overførsel af følelsesmæssig intensitet mellem situationer eller relationer.

Langvarig indlejring af følelsesmæssige reaktioner i nervesystemet.

Stabil evne til at rumme og bruge følelser adaptivt.

Tilstand hvor yderligere følelsesmæssig stimulation ikke kan bearbejdes.

Punkt hvor yderligere følelsesmæssig input ikke kan integreres.

Evnen til at registrere, forstå og regulere egne følelser uden at blive overvældet. Central i psykoterapi, udviklingspsykologi og hypnosearbejde.

Genforening af adskilte følelsesmæssige dele.

Ny strukturering af følelsesmæssige reaktioner.

Fase hvor nye følelsesmønstre konsolideres.

Bevægelsesmønstre under følelsesmæssig omstrukturering.

Periode hvor følelsesmæssige mønstre er i opbrud.

Skift mellem faser i følelsesmæssig omstrukturering.

Sammenfletning af nye følelsesmønstre i helheden.

Forløb af følelsesmæssig omstrukturering.

Gradvis omstrukturering af følelsesmæssige mønstre.

Bevægelse mod mere eller mindre sammenhæng i følelser.

Punkt hvor følelsesmæssige mønstre begynder at ændre sig.

Genforening af tidligere adskilte følelsestilstande.

Pludselig reduktion i følelsesmæssig og energimæssig kapacitet.

Typisk vej tilbage mod følelsesmæssig balance.

Ekstra kapacitet der beskytter mod ustabilitet.

Periode med fokus på genetablering af regulering.

Tempoet hvormed følelsesmæssig balance genetableres.

Indlejring af stabilitet i hverdagsfunktion.

Fase hvor regulering langsomt genetableres.

Bevægelse mod genetablering af balance.

Gentaget metode til genetablering af regulering.

Den grundlæggende følelsesmæssige spændingstilstand i nervesystemet.

Periode præget af svingende følelsesmæssig regulering.

Villighed til at opleve følelser uden undgåelse.

Subjektivt oplevet niveau for optimal indre energi.

Subjektiv oplevelse af regulering af indre energi og spænding.

Det interval af indre energi der opleves som funktionelt.

Hvordan individet fordeler mental og emotionel energi.

Relationel sammenfiltring med manglende psykologiske grænser.

Læring gennem direkte oplevelse frem for kognitiv instruktion.

Stabilisering af nye oplevelser i nervesystemet.

Sammenkobling af nye oplevelser med eksisterende mentale strukturer.

Stabil lagring af oplevelser gennem gentagelse og integration.

Forsøg på at undgå indre oplevelser frem for ydre situationer.

Kognitive funktioner der muliggør planlægning, hæmning og fleksibilitet.

Terapeutisk metode hvor individet konfronteres med frygtudløsende stimuli.

Midlertidig forøgelse af respons før udslettelse sker.

Stabilisering af udslettelseslæring i hukommelsen.

Afhængighed af kontekst for vedligeholdelse af udslettelse.

Overførsel af udslettelseslæring til nye kontekster.

Forstyrrelser der hæmmer udslettelseslæring.

Indlæring hvor en tidligere betinget respons svækkes.

Variation i hvor effektiv udslettelseslæring er.

Evnen til at genkalde indlært udslettelse af frygt.

Vedligeholdelse af indlært udslettelse over tid.