Sindets Mekanismer

Frigivelse af undertrykte følelser forbundet med tidligere oplevelser.

Processer hvorved et individ påvirker hvilke følelser der opstår, hvornår de opstår, og hvordan de opleves og udtrykkes.

Systematisk påvirkning af vurdering og beslutningstagning som følge af følelsesmæssige tilstande.

Menneskers forudsigelse af deres fremtidige følelsesmæssige reaktioner, ofte systematisk fejlbehæftet.

Aftagende følelsesmæssig respons ved gentagen eksponering.

Hurtige og uforudsigelige skift i følelsesmæssig tilstand.

Processen hvor følelser integreres i bevidst oplevelse og adfærd.

Styrken af en følelsesmæssig oplevelse uafhængigt af dens valens.

Tværfagligt felt der studerer de neurale mekanismer bag følelser.

Ubevidst påvirkning af følelsesmæssige vurderinger via forudgående stimuli.

Processen hvor følelsesmæssig balance gradvist genetableres efter belastning.

Den samlede evne til at regulere følelsesmæssige tilstande.

Den følelsesmæssige betydning et stimulus tillægges og prioriteres efter.

Den grundlæggende behagelige eller ubehagelige kvalitet af en følelsestilstand.

Frigørelse af ophobet følelsesmæssig spænding gennem oplevelse eller udtryk.

Gradvis reduktion af følelsesmæssig spænding.

Evnen til følelsesmæssigt at tune sig ind på et andet menneske.

Område hvor følelsesmæssig intensitet udløser alarmreaktioner.

Gradvis ophobning af følelsesmæssigt pres.

Mønstre i hvordan følelsesmæssigt pres opbygges og aftager.

Tempo hvormed følelsesmæssigt pres opbygges.

Toppen af følelsesmæssig belastning før sammenbrud eller skift.

Tilstand hvor yderligere følelsesmæssigt pres ikke kan rummes.

Individets karakteristiske mønster for følelsesmæssig belastning.

Bevægelse mod øget eller mindsket følelsesmæssigt pres.

Tidligt følelsesmæssigt tegn på begyndende overbelastning.

Det område hvor følelsesmæssig intensitet begynder at udfordre regulering.

Evnen til at bevæge sig frit mellem følelsestilstande.

Område hvor følelsesmæssige skift kan ske uden tab af regulering.

Manglende integration af følelsesmæssige dele.

Justering af følelsesmæssige reaktionsmønstre over tid.

Tempo hvormed følelsesmæssig balance vender tilbage.

Subjektivt punkt hvor følelsesmæssig intensitet bliver svær at rumme.

Oplevelse af følelsesmæssig sammenhæng og helhed.

Individets karakteristiske vej mod følelsesmæssig helhed.

Hukommelse forbundet med følelsesmæssige oplevelser.

Gentaget måde at tilpasse følelsesmæssig intensitet på.

Område hvor følelsesmæssige ændringer kan ske gradvist.

Den mængde følelsesmæssig intensitet et individ kan rumme uden at miste regulering.

Det punkt hvor følelsesmæssig belastning ikke længere kan rummes.

Den følelsesmæssige form eller kurve en oplevelse antager over tid.

Den følelsesmæssige intensitet knyttet til et minde eller stimulus.

Forløbet af følelsesmæssig intensitet over tid i en oplevelse.

En samlebetegnelse for psykiske lidelser, der involverer forstyrrelser i stemningslejet (affekter). Typiske affektive lidelser er depression, dystymi og bipolar affektiv lidelse.

Fastlåsning i én dominerende følelsestilstand.

Ændring af følelsesmæssig intensitet ved bevidst styring af opmærksomhed.

Justering af følelsesmæssig intensitet gennem indre eller ydre regulering.

Tilstand hvor følelsesmæssig intensitet overstiger reguleringskapaciteten.

Den samlede belastning på reguleringssystemet.

Tempoet hvormed følelsesmæssig regulering sker.

Den dominerende bevægelse mod op- eller nedregulering.

Hastighed hvormed regulering bevæger sig mod balance.

Træthed i følelsesmæssige reguleringssystemer.

Omstrukturering af følelsesmæssige mønstre.

Når følelser overføres og mærkes mellem mennesker.

Det område hvor følelsesmæssig gensidighed opleves som regulerende frem for overvældende.

Periode hvor følelsesmæssig kapacitet gradvist genopbygges.

Evnen til løbende at justere egne følelsesmæssige tilstande.

Automatisk overførsel af følelser mellem mennesker uden bevidst refleksion.

Område hvor følelsesmæssig spænding er forhøjet men håndterbar.

Det samlede spektrum af følelsesmæssig intensitet et individ kan rumme.

Vedvarende følelsesmæssig sammenhæng.

Gradvis genetablering af følelsesmæssig stabilitet.

Tidsmæssig samordning af følelsesmæssige tilstande mellem mennesker.

Evnen til at rumme intense følelser uden at miste funktion.

Situation hvor følelsesmæssig kapacitet afprøves.

Situation hvor følelsesmæssig kapacitet presses.

Gradvis øgning af evnen til at rumme følelser.

Det personlige spænd, hvor følelser kan opleves uden overvældelse.

Den følelsesmæssige ladning af en oplevelse, som kan være positiv, negativ eller neutral.

Evnen til at håndtere følelsesmæssig intensitet uden at miste funktion.

Guidet tilbagevenden til normal bevidsthed.

Vanskelighed ved at identificere og beskrive egne følelser.

Afgrænset del af personligheden med eget perspektiv og følelsesregister.

Enhver bevidsthedstilstand der afviger fra almindelig vågen opmærksomhed.

Samtidig tilstedeværelse af to modsatrettede følelsesmæssige holdninger over for den samme person, genstand eller situation (f.eks. kærlighed og had på én gang).

Tilknytningsmønster præget af uforudsigelig omsorg og følelsesmæssig usikkerhed.

En følelsesmæssig tilstand karakteriseret ved frygt i forventning om en nært forestående fare, ulykke eller katastrofe, ofte ledsaget af en række fysiske symptomer (hjertet banker, sved, rysten m.m.).

Regulering af følelser gennem relationel tryghed.

Adfærd eller følelsesmæssigt udtryk der aktiverer tilknytningsrespons hos andre.

Den aktuelle følelsesmæssige og fysiologiske tilstand i relationelle situationer.

En teknik inden for NLP og hypnose, hvor en specifik stimulus knyttes til en bestemt følelsestilstand.

En spiseforstyrrelse karakteriseret ved et bevidst fremkaldt og vedligeholdt vægttab. Personen er ekstremt optaget af mad, vægt og krop og har et forvrænget selvbillede af at være “for stor” trods undervægt.

Universelle symbolske mønstre i psyken, der former oplevelse og adfærd.

Sekvens af følelser aktiveret gennem indbyrdes associationer.

Aktivering af følelser via indirekte associationer.

Aktivering af minder gennem følelsesmæssige eller sanselige associationer.

Personlige minder knyttet til selvopfattelse og livshistorie.

Nervesystemets evne til selv at regulere arousal, stress og restitution.

Selvpåvirkning via gentagne indre udsagn eller forestillinger.

En psykoaktiv te (afkog) brygget på særlige sydamerikanske planter (bl.a. lianen Banisteriopsis caapi), som indeholder bevidsthedsudvidende stoffer. Ayahuasca kan fremkalde hallucinationer og trancelignende tilstande og har traditionelt været brugt i shamanistiske ritualer.

Tvangsoverspisning – en spiseforstyrrelse kendetegnet ved gentagne episoder med ukontrollérbar overspisning, ofte efterfulgt af skam- og skyldfølelse. Modsat bulimi forsøger personen ikke at kompensere (fx ved opkast) efter overspisningerne.

Viljestyret justering af følelsesmæssigt niveau.

Viljestyret påvirkning af følelsesmæssig intensitet.

Viljestyret åbning mod følelsesmæssigt indhold.

Viljestyret bevægelse gennem følelsesmæssige tilstande.

Den del af sindet, som rummer det, vi er opmærksomme på i øjeblikket: tanker, sanseindtryk, følelser og beslutninger. I psykologi ses bevidsthed som et dynamisk felt snarere end et fast sted i hjernen.

Dybt fokuseret opmærksomhed med reduceret perifer bevidsthed.

Grad af indadvendt opmærksomhed og absorption.

Det samlede rum af samtidige oplevelser i opmærksomheden.

Mekanisme der bestemmer hvilke stimuli der når bevidst opmærksomhed.

Stabilisering af oplevelse gennem fokuseret opmærksomhed.

Afgrænset oplevelseselement uden fuld integration.

Reduceret opmærksomhedsfelt, hvor fokus samles om få indre eller ydre stimuli.

Sammenkobling af tidligere adskilte oplevelser i bevidstheden.

Oplevet sammenhæng i bevidsthedens indhold.

Overgang mellem forskellige former for opmærksomhed og oplevelse.

Indskrænkning af opmærksomhedsfeltet til få stimuli.

Proces hvor opmærksomhed og oplevelse samles.

De kropslige eller genetiske forhold, der kan påvirke psyken. Biologiske faktorer omfatter f.eks. gener, hormoner og hjernens fysiologi, som kan have indflydelse på en persons adfærd og mentale helbred.

Forkortelse for borderline-personlighedsforstyrrelse, også kaldet emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse. Denne lidelse er kendetegnet ved stærkt svingende og intense følelser (fx vrede og angst for at blive forladt), et ustabilt selvbillede, kaotiske relationer samt impulsiv og selvdestruktiv adfærd.

Evnen til at adskille egne følelser, behov og ansvar fra andres.

Det engelske navn for borderline-personlighedsforstyrrelse (BPD er forkortelse for Borderline Personality Disorder). BPD betegner altså en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse med de samme kendetegn som borderline, dvs. store følelsesmæssige udsving, identitetsforstyrrelse, kaotiske relationer og impulsiv adfærd.

En spiseforstyrrelse karakteriseret ved gentagne episoder med ukontrolléret overspisning (ædeflip) efterfulgt af kompenserende adfærd som fx selvfremkaldt opkastning, faste eller misbrug af afføringsmidler.

En psykolog, der er specialiseret i børns udvikling og psykologi. En børnepsykolog beskæftiger sig med diagnosticering og behandling af børns følelsesmæssige, adfærdsmæssige og udviklingsmæssige problemer.

Samtidig aktivering af følelsesmæssige og kropslige systemer.

Følelsesregulering der sker gennem samspil med et andet menneske.

Følelsesregulering der opstår gennem kontakt med et andet menneske.

Kognitiv vurdering af en situation som grundlag for emotionel respons.

Evnen til at styre opmærksomhed, tanker og handlinger i overensstemmelse med mål.

Evnen til at se tanker som mentale begivenheder frem for fakta.

Ændring af følelsesmæssig respons gennem ny fortolkning af situationen.

Midletidig udtømning af mentale ressourcer.

Sammenkobling af kognition og følelsesmæssig bearbejdning.

Psykiske og adfærdsmæssige strategier, et menneske bruger for at håndtere stress, belastning eller svære følelser. Kan være både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige.

Et netværk i hjernen, der er aktivt, når vi ikke er fokuseret på en konkret opgave. Forbundet med selvrefleksion, identitet, dagdrømmeri og rumination.

Oplevelse af at flere mentale processer foregår parallelt med forskellig grad af opmærksomhed.

Gradvis reduktion af følelsesmæssig reaktivitet over for tidligere belastende stimuli.

Adskillelse mellem oplevelse, bevidsthed og sansning.

Oplevet følelsesmæssig eller kropslig fjernhed.

Utydelighed i perception eller følelse som følge af dissociation.

Modstridende budskaber der skaber psykologisk konflikt.

Relativt adskilte dele af personligheden med egne følelser og funktioner.

Evnen til præcist at skelne mellem forskellige følelser.

Den måde følelsesmæssige informationer registreres, fortolkes og integreres.

Evnen til at identificere andres følelsesmæssige udtryk.

Metoder til at påvirke følelsers intensitet, varighed eller udtryk.

Forsøg på at undertrykke følelsesmæssigt udtryk.

Tendens til bestemte handlinger udløst af følelser.

Indlæring hvor følelser fungerer som primær feedback.

Opmærksomhed styret af følelsesmæssig relevans.

Adfærd primært styret af aktuelle følelser.

Håndtering af stress gennem regulering af følelsesmæssige reaktioner.

Adfærd styret af integrerede følelsesmæssige signaler.

Hukommelse der aktiveres af følelsesmæssige tilstande.

Vurderingsproces hvor en situation tillægges følelsesmæssig betydning.

Fysiologisk og psykologisk aktivering forbundet med følelser.

Forsøg på at undgå bestemte følelser eller følelsestilstande.

Evnen til at registrere og identificere egne følelser.

Evnen til tydeligt at forstå og skelne egne følelser.

Sammenhæng mellem følelsesmæssig oplevelse, krop og adfærd.

Evnen til at forstå, udtrykke og regulere følelser.

Overførsel af følelsesmæssige tilstande mellem mennesker.

Evnen til at skelne præcist mellem forskellige følelser.

Evnen til at identificere og navngive følelser med høj præcision.

Indlæring hvor følelsesmæssig betydning spiller en central rolle.

Hukommelse hvor følelsesmæssig betydning spiller en central rolle i lagring og genkaldelse.

Bearbejdning af følelsesmæssigt materiale så det kan integreres adaptivt.

Reaktion præget af følelsesmæssig afstand eller tomhed.

Stærk følelsesmæssig kobling til personer eller oplevelser.

Evnen til at opretholde følelsesmæssig funktion over tid.

Den mængde følelsesmæssigt pres der kan rummes over tid.

Midlertidigt sammenbrud i følelsesmæssig sammenhæng.

Oplevelse af uklarhed eller forvirring omkring egne følelser.

Manglende sammenhæng mellem følelse, krop og kontekst.

Oplevelse af manglende følelsesmæssig bevægelse.

Overvældelse af intense følelser der overstiger reguleringsevnen.

Manglende sammenhæng mellem følelsesmæssige oplevelser.

Reaktion præget af opsplitning i følelsesmæssig oplevelse.

Oplevelse af følelsesmæssig opsplitning.

Oplevelse af at følelser kan bevæge sig frit uden blokering.

Hukommelse knyttet til følelsesmæssige oplevelser. Emotionelle minder lagres ofte dybere og aktiveres hurtigere end neutrale minder.

Genaktivering af følelsesmæssige minder via triggere.

Varigt lagret følelsesmæssig respons knyttet til tidligere oplevelser.

Evnen til at identificere, forstå og regulere egne og andres følelser.

Mængden af følelsesmæssig intensitet et individ kan rumme.

Evnen til at opleve og skelne mellem flere samtidige følelser.

Fastlåsning af nye følelsesmønstre som standard.

Processen hvor følelser får tydeligere form og retning.

Overførsel af følelsesmæssig intensitet mellem situationer eller relationer.

Langvarig indlejring af følelsesmæssige reaktioner i nervesystemet.

Stabil evne til at rumme og bruge følelser adaptivt.

Tilstand hvor yderligere følelsesmæssig stimulation ikke kan bearbejdes.

Punkt hvor yderligere følelsesmæssig input ikke kan integreres.

Evnen til at registrere, forstå og regulere egne følelser uden at blive overvældet. Central i psykoterapi, udviklingspsykologi og hypnosearbejde.

Genforening af adskilte følelsesmæssige dele.

Ny strukturering af følelsesmæssige reaktioner.

Fase hvor nye følelsesmønstre konsolideres.

Bevægelsesmønstre under følelsesmæssig omstrukturering.

Periode hvor følelsesmæssige mønstre er i opbrud.

Skift mellem faser i følelsesmæssig omstrukturering.

Sammenfletning af nye følelsesmønstre i helheden.

Forløb af følelsesmæssig omstrukturering.

Gradvis omstrukturering af følelsesmæssige mønstre.

Bevægelse mod mere eller mindre sammenhæng i følelser.

Punkt hvor følelsesmæssige mønstre begynder at ændre sig.

Genforening af tidligere adskilte følelsestilstande.

Pludselig reduktion i følelsesmæssig og energimæssig kapacitet.

Typisk vej tilbage mod følelsesmæssig balance.

Ekstra kapacitet der beskytter mod ustabilitet.

Periode med fokus på genetablering af regulering.

Tempoet hvormed følelsesmæssig balance genetableres.

Indlejring af stabilitet i hverdagsfunktion.

Fase hvor regulering langsomt genetableres.

Bevægelse mod genetablering af balance.

Gentaget metode til genetablering af regulering.

Den grundlæggende følelsesmæssige spændingstilstand i nervesystemet.

Periode præget af svingende følelsesmæssig regulering.

Villighed til at opleve følelser uden undgåelse.

Hvordan individet fordeler mental og emotionel energi.

Opmærksomhed rettet mod helheden af indre og ydre oplevelser frem for enkeltdetaljer.

Modtagelighed for stemninger og emotionelle signaler i omgivelserne.

En tilstand af dyb fordybelse, hvor tid og selvbevidsthed reduceres, og handling føles ubesværet. Ofte sammenlignet med let trance.

Ubevidste strategier, sindet bruger til at beskytte individet mod psykisk smerte eller indre konflikt. Eksempler: benægtelse, rationalisering, projektion.

En ubevidst forsvarsmekanisme, hvor uacceptable tanker, impulser eller minder holdes ude af bevidstheden. Oprindeligt beskrevet af Freud.

Oplevelse af manglende sammenhæng i identitet.

Stimulus der udløser en følelsesmæssig eller fysiologisk reaktion.

Manglende følelsesmæssig bevægelse som beskyttelsesreaktion.

En proces, hvor undertrykte eller ophobede følelser frigives. Kan ske spontant eller som led i terapi og hypnoterapi.

Stabilisering af en ønsket følelsestilstand via gentagelse eller stimuli.

Forudsigelse formet af tidligere følelsesmæssige erfaringer.

Manglende match mellem oplevet og udtrykt følelse.

Undgåelse af følelser gennem intellektualisering eller spiritualisering.

Evnen til at skelne præcist mellem forskellige følelser.

Justering af emotionel respons til passende intensitet.

Små, subtile skift i følelsesmæssig tilstand.

Udvikling af større emotionel differentiering og stabilitet.

Den dominerende følelsesmæssige retning i oplevelsen.

Gradvis øget tolerance over for følelsesmæssig styrke.

Gradvis tilvænning til følelsesmæssig nærhed.

Hypotetisk observerende del af bevidstheden under hypnose.

Psykologisk trygt rum der muliggør følelsesmæssig udvikling.

Direkte adgang til følelsesmæssigt materiale via hypnose.

Reduktion af følelsesmæssig intensitet i trance.

Øgning af følelsesintensitet via suggestion.

Ny organisering af følelsesmæssige mønstre.

Fuld eller delvis følelsesløshed via hypnose.

Reduceret bevidsthed om ydre stimuli.

Aktivering af psykologiske delstrukturer i trance.

Styrkelse af selvoplevelse gennem hypnotiske forslag.

Ændring af følelsesintensitet gennem suggestion.

Adskillelse mellem følelse og kontekst i trance.

Kontrolleret frigivelse af ophobet følelsesenergi.

Præcis regulering af følelsesintensitet.

Finjustering af følelsesintensitet i trance.

Ophævelse af følelsesmæssig ladning knyttet til oplevelser.

Systematisk fjernelse af følelsesladning.

Ændring af følelsesmæssige associationer.

Justering af følelsesmæssige tærskler og intensitet.

Øget fleksibilitet i selvoplevelse under hypnose.

Kommunikation mellem dele af psyken i trance.

Samarbejde mellem psykologiske delprocesser i trance.

Koordinering af flere reguleringssystemer i trance.

Skift i tankeretning initieret via hypnose.

Ændring af tanke- og fortolkningsmønstre i trance.

Selvregulering af kropslige tilstande via trance.

Blødgøring af fastlåste selvfortællinger.

Midlertidig ophævelse af vanlige selvfortællinger.

Sammenkobling af tranceoplevelser med daglig bevidsthed.

Koordinering af flere indre processer i trance.

Ændret kropslig eller identitetsmæssig selvoplevelse.

Oplevet sammenhæng i selvoplevelse efter trance.

Oplevelse af at observere sig selv i trance.

Stabilisering af ny selvoplevelse efter hypnose.

Vedvarende stabil selvoplevelse efter hypnose.

Ændret oplevelse af identitet eller selvfornemmelse.

Evnen til at påvirke egne tilstande via hypnose.

Kapacitet til at styre egne hypnotiske tilstande.

Ændret bevidsthedstilstand karakteriseret ved fokuseret opmærksomhed.

Underaktivering med følelsesløshed, lav energi og frakobling.

Automatisk regulering af følelser uden bevidst indsats.

Ubevidst følelsesmæssig skævhed i vurdering.

Ubevidst forudsigelse af følelsesmæssige reaktioner.

Følelsesmæssig læring uden bevidst refleksion.

Følelsesmæssige minder uden bevidst genkaldelse.

Automatiske reguleringsprocesser uden bevidst indsats.

Følelsesmæssig læring uden bevidst erkendelse.

Ubevidst indlæring af trusselsassociationer.

Minder integreret i kropslige og emotionelle mønstre.

Tidligt kropsligt eller følelsesmæssigt signal på overbelastning.

Ubevidste mentale modeller for relationer og selvopfattelse.

Metafor for tidlige emotionelle erfaringer lagret i nervesystemet.

Subjektivt signal på begyndende overbelastning.

Den løbende samtale, vi fører med os selv. Kan være støttende eller selvkritisk og spiller en central rolle i selvopfattelse og emotionel regulering.

Samlet evne til selvstabilisering uden ekstern støtte.

Subtil kropslig eller emotionel indikator for behov for regulering.

Mentale billeder og modeller af selvet og verden.

Subjektiv følelse af tryghed uafhængigt af ydre forhold.

Samlet oplevelse af følelser, kropsfornemmelser og tanker i et øjeblik.

Midlertidig reduktion i evnen til at hæmme impulser.

Genopretning af evnen til at hæmme impulser.

Tilgang der integrerer relationer, hjerne og sind.

Modtagelighed for andres følelsesmæssige signaler.

Følelsesregulering der sker gennem samspil med andre.

Tidsmæssig og emotionel afstemning mellem mennesker.

Bevidst iagttagelse af egne tanker, følelser og mentale processer. En af psykologiens tidligste metoder.

En følelsesmæssig renselse eller forløsning, hvor stærke følelser udtrykkes og integreres. Begrebet stammer fra Aristoteles og anvendes i terapi.

Gradvis følelsesmæssig forløsning gennem oplevelse.

Evnen til at se tanker som mentale fænomener frem for sandheder.

En proces, hvor uhensigtsmæssige tanker identificeres og erstattes med mere realistiske og funktionelle fortolkninger.

Samklang mellem tanke og følelse i oplevelsen.

Harmonisk samspil mellem tænkning og følelser.

Sammenhæng mellem tankeprocesser og følelser.

Tilpasning af følelsesudtryk til situationen.

Oplevelse af at være samlet i kroppen.

Fysiologisk gensvar på emotionelle signaler.

Følelsesmæssigt indhold der er aktivt uden for bevidst opmærksomhed.

Skjulte følelsesmæssige bevægelser under bevidsthedsniveauet.

Følelser der er til stede uden at være bevidst erkendt.

Uudnyttet potentiale for selvregulering.

Mild hypnotisk tilstand med bevaret ydre bevidsthed.

Emotionel afstemning mellem nervesystemer.

Et netværk af hjernestrukturer involveret i følelser, motivation, hukommelse og emotionel læring. Centrale dele er amygdala, hippocampus og hypothalamus.

Overgangstilstand mellem vågen bevidsthed og trance.

Evnen til at forstå egne og andres handlinger som styret af indre mentale tilstande som tanker, følelser og intentioner.

Evnen til at forstå mentale tilstande hos sig selv og andre.

Punkt hvor kognitiv og emotionel kapacitet overskrides.

Forsøg på at kontrollere følelser udelukkende gennem tænkning.

Oplevelse af at reguleringsindsats ikke længere er mulig.

Vanemæssigt niveau for emotionel aktivering.

Bevidsthed om egne tanke- og følelsesprocesser.

Evnen til at observere og regulere egne tankeprocesser – tænkning om tænkning.

Tendens til at stemninger vedvarer over tid.

Tilbagevenden til følelsesmæssig baseline.

Hvor let stemningen påvirkes af ydre eller indre stimuli.

Processer der påvirker varighed og intensitet af stemninger.

Processer der genopretter negativ stemning.

Vedvarende stabilisering af stemningsleje.

Samlebetegnelse for ubehagelige følelsestilstande som angst, tristhed og vrede.

Teori om parallelle bevidsthedsstrømme under hypnose.

Tilbagekobling mellem følelser og neurale processer.

Ændring af følelsesmæssige neurale mønstre gennem erfaring.

Sammenhæng mellem følelsesmæssige oplevelser og neurale processer.

Evnen til at ændre følelsesmæssige neurale mønstre.

Teori der forklarer hypnose uden særskilt bevidsthedstilstand.

Total fordybelse i oplevelse med reduceret ydre bevidsthed.

Automatisk fastholdelse af opmærksomhed.

Tidligt tegn på at reguleringskapacitet er ved at overskrides.

For kraftig kontrol af følelser, der hæmmer fleksibilitet.

Samlebetegnelse for behagelige følelsestilstande som glæde og interesse.

Ubevidst påvirkning af efterfølgende tanker eller handlinger via tidligere stimuli.

Fleksibilitet i mentale og emotionelle responser.

Oplevet bevægelse af mental og emotionel energi.

Sammenkobling af tidligere adskilte oplevelser, følelser og dele.

Følelsesmæssig regulering der foregår i relationer.

Evnen til at justere sig følelsesmæssigt i relationer.

Karakteristisk måde at regulere følelser i relationer.

Justering af følelsesmæssig intensitet i relationer.

Stabilisering gennem følelsesmæssig gensidighed.

Fælles emotionelt og relationelt felt mellem mennesker.

Tilpasning af følelsesmæssig gensidighed.

Når følelsesmæssig gensidighed bliver overvældende.

Selvinitieret styring af indre tilstande.

Bearbejdning af information relateret til selvet.

Evnen til at regulere egne følelser, impulser og adfærd.

Sammenbrud i evnen til selvregulering.

Midletidig reduktion i selvreguleringskapacitet.

Genopretning af evnen til selvregulering.

Evnen til at berolige sig selv uden ekstern støtte.

Evnen til at opretholde psykologiske grænser.

Evnen til selvstændigt at regulere indre tilstande.

Evnen til at bringe sig selv i ro.

Evnen til at dæmpe aktivering indefra.

Integration der sker uden at overskride kapacitet.

Automatisk strategi for at undgå psykisk smerte.

Automatisk skift i fokus for at undgå overbelastning.

Regulering der primært har til formål at undgå smerte.

Tempo hvormed beskyttende regulering aktiveres.

Gentaget automatisk strategi til at undgå overbelastning.

Når beskyttende regulering stopper pga. udmattelse.

Midlertidig tilbagetrækning for at bevare regulering.

Automatisk bevægelse mod sikkerhed.

Gentaget rækkefølge af beskyttende regulering.

Automatisk ændring i regulering for at undgå overbelastning.

Beskyttende tilgang der muliggør genopladning.

Evnen til selv at inducere hypnotisk tilstand.

Løbende finjustering af indre tilstande.

Oplevelse af indre sammenhæng og stabil identitet.

Venlig og accepterende holdning til egne vanskeligheder.

Løbende observation af egne indre tilstande.

Helhed der opstår uden aktiv styring.

Regulering der opstår spontant uden bevidst styring.

Stabilitet der opstår uden bevidst styring.

Punkt hvor regulering spontant stabiliseres.

Periode hvor regulering sker spontant.

Situation hvor spontan regulering ikke længere sker.

Naturligt tempo i spontan regulering.

Spontant skift i regulering uden bevidst styring.

Genopretning af balance uden aktiv indsats.

Periode hvor genopladning sker spontant.

Spontan genoprettelse af balance uden bevidst indsats.

Processer der genetablerer indre reguleringskapacitet.

Oplevelse af samlet og fleksibel selvregulering.

Feedback-loop der stabiliserer indre tilstande.

Små handlinger der reducerer belastning.

Små handlinger der spontant stabiliserer indre tilstand.

Små spontane reguleringsskift.

Meget subtil indikation af behov for regulering.

Meget små justeringer der stabiliserer oplevelsen.

Sidste-udvej-strategi for at bevare funktion.

Evnen til at styre impulser, følelser og adfærd i overensstemmelse med mål.

Handling der spontant reducerer indre uro.

Evnen til at genetablere indre balance uden ekstern støtte.

Små handlinger der understøtter indre stabilitet.

Bevidst rettet fokus der virker stabiliserende.

Oplevelse af at gå ud over den sædvanlige selvoplevelse.

Beroligelse gennem sansebaserede handlinger.

Bevidsthed om kropslige fornemmelser.

En dyb hypnotisk tilstand, også kendt som 'søvngængerstadiet', karakteriseret ved bla. hukommelsestab.

Når en andens følelsestilstand genkendes og afstemmes.

Teori der ser hypnose som en særskilt bevidsthedstilstand.

Forskellige former for bevidsthedstilstande.

Individets oplevede styrke af en følelse.

Sprogets kirurgiske kniv. Et forslag, der accepteres af underbevidstheden som virkelighed.

Oplevet sammenhæng i tid og selv.

Det følelsesmæssige bånd mellem mennesker, især barn og omsorgsperson.

Selvstøtte der virker bedst i bestemte indre tilstande.

Bevidst reduktion af følelsesmæssig aktivering.

Bevidst hæmning af følelsesmæssige eller automatiske responser.

Kognitiv regulering af emotionelle og kropslige responser.

Bevidst regulering af følelser via tænkning.

Mentalt kort over følelsesmæssige intensiteter og zoner.

Naturlig ændret bevidsthedstilstand med fokuseret opmærksomhed.

Følelser der kun er tilgængelige i hypnotisk tilstand.

Selvregulerende processer der kun er aktive i trance.

Integration af reguleringsfærdigheder lært i trance.

Indlæring af regulering der sker i trance.

Frigivelse af følelsesmæssigt materiale via hypnose.

Adskillelse af følelse fra udløsende stimulus.

Dybere ændring af følelsesmæssige reaktionsmønstre.

Midlertidig frakobling fra overvældende følelser.

Reduktion af emotionelt pres via hypnose.

Automatisk reduktion af emotionelt pres i hypnose.

Skabelse af følelsesmæssig balance gennem hypnose.

Genskabelse af følelsesmæssig ligevægt.

Justering af følelsesmæssige tærskler i hypnose.

Ændring af følelsesmæssig respons via hypnose.

Vedvarende personlig forandring initieret i hypnose.

Automatisk justering af indre tilstande i hypnose.

Spontan reorganisering af indre processer i hypnose.

Spontan etablering af indre stabilitet i hypnose.

Overførsel af indsigt fra trance til vågen bevidsthed.

Stabil selvoplevelse etableret i trance.

Øget evne til at skifte følelsestilstand i hypnose.

Øget forandringsparathed i følelsessystemet under hypnose.

Omstrukturering af følelsesmæssige mønstre via hypnose.

Oplevelse af at overskride den sædvanlige selvoplevelse.

Stimulus der aktiverer tidligere følelsesmæssige eller kropslige reaktioner.

Én følelsesmæssig respons overtager styringen.

Automatisk sortering af følelsesmæssig information.

Spontan, ikke-viljestyret følelsesmæssig heling.

Automatisk sammensmeltning af følelsesmæssige processer.

Automatisk finregulering af følelsesmæssige tilstande.

Automatisk tilbagevenden mod følelsesmæssig baseline.

Automatisk overvægt af bestemte følelsesmæssige responser.

Automatisk vægtning af følelsesmæssige reaktioner.

Systematisk ubevidst vægtning af bestemte følelser.

Gentaget automatisk mønster for følelsesmæssig prioritering.

Automatisk tendens til at prioritere bestemte følelser.

Gentaget automatisk mønster for følelsesmæssig prioritering.

Automatisk forudsigelse af følelsesmæssige udfald.

Automatisk genetablering af følelsesmæssig balance.

Automatisk prioritering af bestemte følelsesreaktioner.

Skævhed i automatisk udvælgelse af følelsesreaktioner.

Automatisk tendens til at udvælge bestemte følelsesreaktioner.

Automatisk filtrering af følelsesmæssig information.

Automatisk prioritering af følelsesmæssige reaktioner.

Automatisk tendens til at prioritere bestemte følelser.

Automatisk prioritering af visse følelsesreaktioner.

Automatisk regulering uden bevidst kontrol.

Automatisk forventningsdannelse uden bevidsthed.

Det enorme lager af alle dine erindringer, vaner, følelser og kropslige funktioner.

Oplevet bevægelse i følelsesmæssig livsenergi.

Oplevet følelsesmæssig livskraft.

Oplevet ligevægt i emotionel og kropslig energi.

Den samlede evne til at opretholde emotionel og kropslig balance.

Oplevelse af helhed i følelsesmæssig energi.

Regulering af oplevet livsenergi.

Oplevet livsenergi i følelsesmæssige bevægelser.

Det spænd af følelsesintensitet der kan rummes.

Det spænd hvor følelser opleves sammenhængende.

Det optimale spænd for selvregulering.

Tilstand hvor følelser kan opleves og integreres samtidigt.

Tilstand med vedvarende følelsesmæssig balance.

Tilstand hvor følelser opleves som sammenhængende.

Tilstand hvor opmærksomhed, krop og følelser er integreret.

Tilstand hvor følelser, krop og opmærksomhed er i balance.

Tilstand hvor regulering sker spontant uden aktiv kontrol.