Teori & Videnskab

En neuropsykiatrisk lidelse, der bl.a. medfører betydelige problemer med koncentration og opmærksomhed, manglende filtrering af indtryk, samt udpræget impulsivitet og hyperaktivitet.

Processer hvorved et individ påvirker hvilke følelser der opstår, hvornår de opstår, og hvordan de opleves og udtrykkes.

Systematisk påvirkning af vurdering og beslutningstagning som følge af følelsesmæssige tilstande.

Menneskers forudsigelse af deres fremtidige følelsesmæssige reaktioner, ofte systematisk fejlbehæftet.

Aftagende følelsesmæssig respons ved gentagen eksponering.

Hurtige og uforudsigelige skift i følelsesmæssig tilstand.

Processen hvor følelser integreres i bevidst oplevelse og adfærd.

Styrken af en følelsesmæssig oplevelse uafhængigt af dens valens.

Tværfagligt felt der studerer de neurale mekanismer bag følelser.

Ubevidst påvirkning af følelsesmæssige vurderinger via forudgående stimuli.

Processen hvor følelsesmæssig balance gradvist genetableres efter belastning.

Den samlede evne til at regulere følelsesmæssige tilstande.

Den følelsesmæssige betydning et stimulus tillægges og prioriteres efter.

Den grundlæggende behagelige eller ubehagelige kvalitet af en følelsestilstand.

Det område hvor følelsesmæssig intensitet begynder at udfordre regulering.

Område hvor følelsesmæssige skift kan ske uden tab af regulering.

Manglende integration af følelsesmæssige dele.

Hukommelse forbundet med følelsesmæssige oplevelser.

Den mængde følelsesmæssig intensitet et individ kan rumme uden at miste regulering.

Den følelsesmæssige form eller kurve en oplevelse antager over tid.

Forløbet af følelsesmæssig intensitet over tid i en oplevelse.

Ændring af følelsesmæssig intensitet ved bevidst styring af opmærksomhed.

Justering af følelsesmæssig intensitet gennem indre eller ydre regulering.

Tilstand hvor følelsesmæssig intensitet overstiger reguleringskapaciteten.

Den samlede belastning på reguleringssystemet.

Tempoet hvormed følelsesmæssig regulering sker.

Den dominerende bevægelse mod op- eller nedregulering.

Hastighed hvormed regulering bevæger sig mod balance.

Træthed i følelsesmæssige reguleringssystemer.

Det samlede spektrum af følelsesmæssig intensitet et individ kan rumme.

Tidsmæssig samordning af følelsesmæssige tilstande mellem mennesker.

Det personlige spænd, hvor følelser kan opleves uden overvældelse.

Den følelsesmæssige ladning af en oplevelse, som kan være positiv, negativ eller neutral.

Evnen til at håndtere følelsesmæssig intensitet uden at miste funktion.

I psykologisk sammenhæng henviser det til den tilstand, hvor hjernen og kroppen er aktiveret til at reagere på en potentiel trussel eller stress – det såkaldte “kamp-eller-flugt”-respons.

Vanskelighed ved at identificere og beskrive egne følelser.

Den kumulative fysiologiske og psykologiske belastning forårsaget af kronisk stress.

Den samlede fysiologiske og psykologiske belastning ved langvarig stress.

Løbende regulering for at opretholde funktion under skiftende krav.

Tilpasning af reguleringssystemer over tid for at opretholde stabilitet.

Punkt hvor adaptive reguleringsmekanismer begynder at belaste systemet.

Enhver bevidsthedstilstand der afviger fra almindelig vågen opmærksomhed.

Tilknytningsmønster præget af uforudsigelig omsorg og følelsesmæssig usikkerhed.

En tilstand hvor amygdala midlertidigt overtager kontrollen og hæmmer rationel tænkning i præfrontal cortex, typisk under intens stress eller frygt.

En stimulus der kobles til en bestemt indre tilstand og senere kan genaktivere den.

Aktivering af tilknytningssystemet i relationelle situationer.

Regulering af følelser gennem relationel tryghed.

Adfærd eller følelsesmæssigt udtryk der aktiverer tilknytningsrespons hos andre.

Subtile signaler der kommunikerer behov for kontakt eller tryghed.

Den aktuelle følelsesmæssige og fysiologiske tilstand i relationelle situationer.

Traumer opstået i tidlige relationer, hvor omsorg og tryghed var ustabil eller fraværende.

En teknik inden for NLP og hypnose, hvor en specifik stimulus knyttes til en bestemt følelsestilstand.

Angst der opstår i forventning om en fremtidig begivenhed.

Processer der forstærker angstoplevelse over tid.

Det aktiveringsniveau hvor angstreaktioner udløses.

Reduktion af angst gennem gentagen ikke-forstærket eksponering.

Processer der opretholder angst over tid.

Vedvarende reduktion eller ophør af angst­symptomer.

Frygt for angstrelaterede kropslige og mentale symptomer.

Måleinstrument til vurdering af angstfølsomhed.

Fysiologisk aktivering forbundet med angst.

Adfærd rettet mod at nærme sig belønning eller positive stimuli.

Automatisk tendens til at bevæge sig mod bestemte stimuli.

Motivation rettet mod at opsøge belønning eller positive stimuli.

Neuralt system der understøtter opsøgende og belønningsrettet adfærd.

Genoptagelse af opsøgende adfærd efter undgåelse.

Neuralt og motivationsmæssigt system rettet mod belønning.

Motivationskonflikt hvor samme stimulus både tiltrækker og frastøder.

Samspil mellem tilnærmelses- og undgåelsessystemer.

Det samarbejdende bånd mellem klient og terapeut.

Grad af fysiologisk og psykologisk aktivering i nervesystemet.

Styring af aktiveringsniveau i nervesystemet.

Trancetilstand præget af fri bevægelse mellem indre associationer.

Medfødt motivationssystem der regulerer behovet for nærhed og tryghed.

Systematisk opmærksomhedsforskydning mod bestemte typer stimuli, fx trusler.

Personlige minder knyttet til selvopfattelse og livshistorie.

Justering af autonom aktivitet i forhold til omgivelser og indre tilstande.

Aktivering af det autonome nervesystem som respons på indre eller ydre stimuli.

Dynamisk samspil mellem sympatisk og parasympatisk aktivitet.

Finregulering af det autonome nervesystems aktivitet.

Nervesystemets evne til selv at regulere arousal, stress og restitution.

Det nervesystem der regulerer ufrivillige kropsfunktioner som puls, vejrtrækning og stressrespons.

Adfærd rettet mod at undgå ubehagelige indre eller ydre stimuli.

Indlæring hvor adfærd opretholdes ved undgåelse af ubehag.

Gentagende mønster hvor undgåelse opretholder symptomer.

Indlæring hvor adfærd reducerer eller forhindrer ubehag.

Motivation rettet mod at undgå trussel eller ubehag.

Nedbringelse af undgåelsesadfærd over tid.

Styrkelse af undgåelsesadfærd gennem reduktion af ubehag.

Håndteringsstrategi der reducerer kontakt med stressorer.

Tendens til tilbageholdenhed og undgåelse i mødet med nye eller truende situationer.

Grundniveau af indre parathed i nervesystemet.

Automatiske mønstre udviklet for at undgå psykisk smerte.

Viljestyret påvirkning af følelsesmæssig intensitet.

Viljestyret justering af opmærksomhed for stabilisering.

Viljestyret pause i reguleringsforsøg.

Aktiv genoptagelse af reguleringsstrategier efter kollaps.

Finjustering af regulering under belastning.

Aktiv ændring af reguleringsstrategi.

Aktiv beslutning om hvordan en indre tilstand håndteres.

Den del af sindet, som rummer det, vi er opmærksomme på i øjeblikket: tanker, sanseindtryk, følelser og beslutninger. I psykologi ses bevidsthed som et dynamisk felt snarere end et fast sted i hjernen.

Dybt fokuseret opmærksomhed med reduceret perifer bevidsthed.

Grad af indadvendt opmærksomhed og absorption.

Mekanisme der bestemmer hvilke stimuli der når bevidst opmærksomhed.

Afgrænset oplevelseselement uden fuld integration.

Reduceret opmærksomhedsfelt, hvor fokus samles om få indre eller ydre stimuli.

Overgang mellem forskellige former for opmærksomhed og oplevelse.

Indskrænkning af opmærksomhedsfeltet til få stimuli.

De kropslige eller genetiske forhold, der kan påvirke psyken. Biologiske faktorer omfatter f.eks. gener, hormoner og hjernens fysiologi, som kan have indflydelse på en persons adfærd og mentale helbred.

Bearbejdning der starter i sanser og krop før kognitiv fortolkning.

Regulering via krop og sanser frem for tænkning.

Samtidig aktivering af følelsesmæssige og kropslige systemer.

Følelsesregulering der sker gennem samspil med et andet menneske.

Adfærd eller udtryk der understøtter regulering hos andre.

Følelsesregulering der opstår gennem kontakt med et andet menneske.

Kognitiv vurdering af en situation som grundlag for emotionel respons.

Systematisk skævhed i vurdering af situationers betydning.

Evnen til at styre opmærksomhed, tanker og handlinger i overensstemmelse med mål.

Evnen til at se tanker som mentale begivenheder frem for fakta.

Den mentale energi der anvendes til tænkning og kontrol.

Oplevet belastning forbundet med mental indsats.

Evnen til at skifte perspektiv, strategi eller respons.

Mængden af mentale ressourcer der anvendes i en opgave.

Ændring af følelsesmæssig respons gennem ny fortolkning af situationen.

Midletidig udtømning af mentale ressourcer.

Sammenkobling af kognition og følelsesmæssig bearbejdning.

Indlært respons udløst af tidligere neutral stimulus.

Hukommelse der genkaldes lettere i samme kontekst som indlæringen.

Et netværk i hjernen, der er aktivt, når vi ikke er fokuseret på en konkret opgave. Forbundet med selvrefleksion, identitet, dagdrømmeri og rumination.

Automatiske reaktioner der beskytter mod oplevet trussel.

Oplevelse af at flere mentale processer foregår parallelt med forskellig grad af opmærksomhed.

Evnen til at have fokus på flere niveauer af oplevelse samtidigt.

Adskillelse mellem oplevelse, bevidsthed og sansning.

Oplevet følelsesmæssig eller kropslig fjernhed.

Ubevidst frakobling som beskyttelse mod overvældelse.

Midlertidig frakobling der reducerer oplevet overvældelse.

Utydelighed i perception eller følelse som følge af dissociation.

Tilpasning til belastning gennem psykisk frakobling.

Evnen til præcist at skelne mellem forskellige følelser.

Den måde følelsesmæssige informationer registreres, fortolkes og integreres.

Evnen til at identificere andres følelsesmæssige udtryk.

Metoder til at påvirke følelsers intensitet, varighed eller udtryk.

Forsøg på at undertrykke følelsesmæssigt udtryk.

Tendens til bestemte handlinger udløst af følelser.

Indlæring hvor følelser fungerer som primær feedback.

Opmærksomhed styret af følelsesmæssig relevans.

Adfærd primært styret af aktuelle følelser.

Håndtering af stress gennem regulering af følelsesmæssige reaktioner.

Adfærd styret af integrerede følelsesmæssige signaler.

Hukommelse der aktiveres af følelsesmæssige tilstande.

Vurderingsproces hvor en situation tillægges følelsesmæssig betydning.

Fysiologisk og psykologisk aktivering forbundet med følelser.

Forsøg på at undgå bestemte følelser eller følelsestilstande.

Evnen til at registrere og identificere egne følelser.

Evnen til tydeligt at forstå og skelne egne følelser.

Sammenhæng mellem følelsesmæssig oplevelse, krop og adfærd.

Evnen til at forstå, udtrykke og regulere følelser.

Overførsel af følelsesmæssige tilstande mellem mennesker.

Evnen til at skelne præcist mellem forskellige følelser.

Evnen til at identificere og navngive følelser med høj præcision.

Indlæring hvor følelsesmæssig betydning spiller en central rolle.

Hukommelse hvor følelsesmæssig betydning spiller en central rolle i lagring og genkaldelse.

Bearbejdning af følelsesmæssigt materiale så det kan integreres adaptivt.

Overvældelse af intense følelser der overstiger reguleringsevnen.

Manglende sammenhæng mellem følelsesmæssige oplevelser.

Genaktivering af følelsesmæssige minder via triggere.

Varigt lagret følelsesmæssig respons knyttet til tidligere oplevelser.

Langvarig indlejring af følelsesmæssige reaktioner i nervesystemet.

Tilstand hvor yderligere følelsesmæssig stimulation ikke kan bearbejdes.

Punkt hvor yderligere følelsesmæssig input ikke kan integreres.

Evnen til at registrere, forstå og regulere egne følelser uden at blive overvældet. Central i psykoterapi, udviklingspsykologi og hypnosearbejde.

Periode med fokus på genetablering af regulering.

Fase hvor regulering langsomt genetableres.

Gentaget metode til genetablering af regulering.

Den grundlæggende følelsesmæssige spændingstilstand i nervesystemet.

Periode præget af svingende følelsesmæssig regulering.

Subjektiv oplevelse af regulering af indre energi og spænding.

Stabilisering af nye oplevelser i nervesystemet.

Stabil lagring af oplevelser gennem gentagelse og integration.

Kognitive funktioner der muliggør planlægning, hæmning og fleksibilitet.

Terapeutisk metode hvor individet konfronteres med frygtudløsende stimuli.

Midlertidig forøgelse af respons før udslettelse sker.

Stabilisering af udslettelseslæring i hukommelsen.

Afhængighed af kontekst for vedligeholdelse af udslettelse.

Overførsel af udslettelseslæring til nye kontekster.

Forstyrrelser der hæmmer udslettelseslæring.

Indlæring hvor en tidligere betinget respons svækkes.

Variation i hvor effektiv udslettelseslæring er.

Evnen til at genkalde indlært udslettelse af frygt.

Vedligeholdelse af indlært udslettelse over tid.

Vedvarende fokus på et stimulus eller indre indhold.

Indlæring hvor en neutral stimulus forbindes med frygt.

Proces hvor en indlært frygtrespons gradvist reduceres.

Graden af responsivitet over for indre og ydre feedback.

Regulering der opstår gennem relationelle og kontekstuelle felter.

Modtagelighed for stemninger og emotionelle signaler i omgivelserne.

Regulering der opstår i relationelle og sociale felter.

Evnen til hurtigt at ændre indre parathedsniveau.

Evnen til at skifte fokus uden tab af regulering.

Automatisk aktivering af en indre tilstand via et anker.

Regulering via direkte kontakt med kropslige fornemmelser.

Ubevidste strategier, sindet bruger til at beskytte individet mod psykisk smerte eller indre konflikt. Eksempler: benægtelse, rationalisering, projektion.

En ubevidst forsvarsmekanisme, hvor uacceptable tanker, impulser eller minder holdes ude af bevidstheden. Oprindeligt beskrevet af Freud.

Ufuldstændig eller usammenhængende lagring af oplevelser, ofte ved traumer.

Stimulus der udløser en følelsesmæssig eller fysiologisk reaktion.

Neurale netværk der bearbejder trusler og aktiverer angstrespons.

Immobilisering som autonom respons på overvældelse.

Manglende følelsesmæssig bevægelse som beskyttelsesreaktion.

Forudsigelse formet af tidligere følelsesmæssige erfaringer.

Evnen til at skelne præcist mellem forskellige følelser.

Aftagende respons ved gentagen eksponering for samme stimulus.

Systemers tendens til at opretholde indre stabilitet.

Overaktivering af nervesystemet præget af uro, angst og alarm.

Dybt engagement i indre oplevelse under hypnose.

Fleksibel reaktion muliggjort af hypnose.

Midlertidig manglende erindring om oplevelser i trance.

Reduceret bevidsthed om ydre stimuli.

Villighed til at følge hypnotiske forslag.

Øget eftergivenhed som følge af hypnotisk kontekst.

Variation i villighed til at følge forslag under trance.

Skala til vurdering af hypnotisk respons og dybde.

Snæver opmærksomhed rettet mod indre oplevelse.

Grad af indadvendt opmærksomhed og absorption under hypnose.

Effekt af klientens forventninger på hypnotisk respons.

Præcis regulering af følelsesintensitet.

Stabil retning for indre opmærksomhed i trance.

Opmærksomhed vendt mod indre oplevelse i trance.

Stabil retning for indre opmærksomhed gennem trance.

Koordinering af flere reguleringssystemer i trance.

Mekanisme der skaber indre ro via hypnose.

Graden hvormed suggestioner opleves som egne.

Proces hvor suggestioner integreres som egne oplevelser.

Vedvarende integration af suggestioner som egne.

Selvregulering af kropslige tilstande via trance.

Påvirkning af kropslige tilstande gennem trance.

Opdeling af oplevelse i adskilte elementer.

Reduktion af opmærksomhedsfelt under hypnose.

Selektiv forstærkning af bestemte sanseindtryk.

Graden af aktiv respons på hypnotiske forslag.

Stabilisering af hypnotisk respons over tid.

Individets karakteristiske måde at reagere på hypnose.

Klientens ubevidste accept af hypnotisk rolle.

Ubevidst integration af hypnotisk rolle.

Ændret oplevelse af identitet eller selvfornemmelse.

Evnen til at påvirke egne tilstande via hypnose.

Ændret betydningstolkning af ord under hypnose.

Ændring i sanseoplevelse fremkaldt via hypnose.

Mindste intensitet af suggestion der udløser respons.

Grænse for mængde og intensitet af forslag.

Ændret oplevelse af tidens gang i trance.

Evnen til at skelne mellem forskellige hypnotiske tilstande.

Hvor stærkt en trance-tilstand er forankret.

Stabilisering af ønsket hypnotisk tilstand.

Underaktivering med følelsesløshed, lav energi og frakobling.

Ubevidste bevægelser udløst af mentale forestillinger.

Automatisk regulering af følelser uden bevidst indsats.

Ubevidst følelsesmæssig skævhed i vurdering.

Ubevidst forudsigelse af følelsesmæssige reaktioner.

Følelsesmæssig læring uden bevidst refleksion.

Ubevidste holdninger der påvirker vurdering og adfærd.

Følelsesmæssige minder uden bevidst genkaldelse.

Automatiske reguleringsprocesser uden bevidst indsats.

Følelsesmæssig læring uden bevidst erkendelse.

Indlæring der sker uden bevidst erkendelse.

Hukommelse der påvirker adfærd uden bevidst genkaldelse.

Ubevidst strategi for håndtering af indre tilstande.

Ubevidst indlæring af sikkerhedssignaler.

Ubevidst indlæring af trusselsassociationer.

Den motiverende betydning et stimulus tillægges.

Forventning lagret i nervesystemet frem for sproget.

Metafor for tidlige emotionelle erfaringer lagret i nervesystemet.

Den løbende samtale, vi fører med os selv. Kan være støttende eller selvkritisk og spiller en central rolle i selvopfattelse og emotionel regulering.

Subjektivt tegn på overskredet reguleringskapacitet.

Indre referencepunkt der skaber stabilitet under belastning.

Tilbagekobling mellem indre signaler og reguleringsrespons.

Tidsforsinkelse mellem signal og reguleringsrespons.

Genetablering af feedback mellem signal og respons.

Hvor tydeligt reguleringsfeedback registreres.

Manglende oplevet feedback fra reguleringssystemet.

Cirkulær proces mellem indre signaler og reguleringsrespons.

Prioriteret rækkefølge af reguleringsstrategier.

Punkt hvor regulering bliver sammenhængende.

Samlet evne til selvstabilisering uden ekstern støtte.

Samlet oplevelse af egne reguleringsmuligheder.

Det reguleringsbehov der først kræver opmærksomhed.

Subjektivt indre pejlemærke for stabilitet.

Subjektivt oplevet plads til indre bevægelse.

Personligt tempo for regulering og restitution.

Oplevet harmoni mellem indre signaler og respons.

Subtil kropslig eller emotionel indikator for behov for regulering.

Genopståen af oplevede indre signaler.

Rangorden af hvilke indre signaler der kræver opmærksomhed først.

Hvor kraftigt indre signaler opleves.

Manglende oplevelse af indre reguleringssignaler.

For mange samtidige indre signaler til at kunne tolkes.

Hvilke indre signaler der trænger sig først på.

Hvor tydeligt indre signaler opleves.

Nedsat følsomhed over for indre signaler.

Indre oplevelse der fungerer som reguleringsanker.

Regulering af hastighed i indre processer.

Evnen til at hæmme impulser og automatiske responser.

Evnen til at hæmme automatiske responser.

Midlertidig reduktion i evnen til at hæmme impulser.

Genopretning af evnen til at hæmme impulser.

Indlæring hvor nye associationer hæmmer gamle responser.

Model der forklarer angstbehandling via ny hæmmende læring.

Robustheden af hæmmende læring over tid.

Sansning af indre kropslige tilstande.

Finregulering baseret på indre kropslige signaler.

Vedvarende ro i oplevelsen af kropslige signaler.

Evnen til at rumme kropslige signaler uden overreaktion.

Bevidst opmærksomhed på indre kropslige signaler.

Tilgang der integrerer relationer, hjerne og sind.

Modtagelighed for andres følelsesmæssige signaler.

Følelsesregulering der sker gennem samspil med andre.

Tidsmæssig og emotionel afstemning mellem mennesker.

Ubevidst forudsigelse af overvældende udfald.

Sammenhæng mellem tankeprocesser og følelser.

Total energimæssig nedlukning ved ekstrem belastning.

Ydre rammer der understøtter regulering.

Suggestion der opstår implicit via ramme og forventning.

Den bevidste vurderingsfunktion, der omgås i hypnose.

Fokus på kropslige signaler som reguleringsredskab.

Regulering der primært sker via kroppen frem for tænkning.

Terapeutisk teknik, hvor opmærksomhed rettes mod kroppen for at skabe stabilitet, tryghed og regulering af nervesystemet.

Fysiologisk reaktion der reducerer spænding.

Fysiologisk respons der reducerer muskelspænding.

Stabil balance mellem kropslig sansning og regulering.

Små kropslige justeringer der stabiliserer nervesystemet.

Dæmpning af aktivering via kropslige processer.

Kropslig kapacitet der beskytter mod overbelastning.

Genetablering af kropslige reguleringsprocesser.

Styrken af kropslige reguleringsreaktioner.

Maksimal styrke af kropslig regulering.

Kroppens midlertidige opgivelse af regulering.

Midlertidig aflastning gennem kropslig hvile.

Gentagen række af kropsbaserede reguleringsskridt.

Fysiologisk træthed i reguleringssystemet.

Fysiologisk gensvar på emotionelle signaler.

Periode hvor kroppen genopbygger reguleringskapacitet.

Fysiologisk reaktion der fremmer genopladning.

Kropsligt tegn på begyndende regulering.

Kropsfornemmelse der signalerer ro og regulering.

Skjulte følelsesmæssige bevægelser under bevidsthedsniveauet.

Følelser der er til stede uden at være bevidst erkendt.

Uudnyttet potentiale for selvregulering.

Ubevidst vurdering af sikkerhed eller fare.

Mild hypnotisk tilstand med bevaret ydre bevidsthed.

Emotionel afstemning mellem nervesystemer.

Et netværk af hjernestrukturer involveret i følelser, motivation, hukommelse og emotionel læring. Centrale dele er amygdala, hippocampus og hypothalamus.

Overgangstilstand mellem vågen bevidsthed og trance.

Processen hvor minder kan ændres, når de genaktiveres.

Evnen til at skifte perspektiv og strategi.

Evnen til at forstå mentale tilstande hos sig selv og andre.

Indre reference for reguleringsskift.

Indre referencepunkt der hjælper med at fastholde regulering.

Pludseligt tab af evne til at styre indre processer.

Det samlede rum af aktive reguleringsprocesser.

Oplevelse af at reguleringsindsats ikke længere er mulig.

Utilstrækkelig mental kapacitet til regulering.

Begrænset periode hvor regulering igen er mulig.

Vanemæssigt niveau for emotionel aktivering.

Bevidsthed om egne tanke- og følelsesprocesser.

Tendens til at genkalde minder der matcher den aktuelle stemning.

Tendens til at stemninger vedvarer over tid.

Hyppige og uforudsigelige skift i stemning.

Tilbagevenden til følelsesmæssig baseline.

Hvor let stemningen påvirkes af ydre eller indre stimuli.

Processer der påvirker varighed og intensitet af stemninger.

Processer der genopretter negativ stemning.

Vedvarende stabilisering af stemningsleje.

Samtidig tilstedeværelse af konkurrerende mål eller behov.

Graden af betydning en stimulus har for adfærd og opmærksomhed.

Samlebetegnelse for ubehagelige følelsestilstande som angst, tristhed og vrede.

Styrkelse af adfærd gennem fjernelse af ubehag.

Teori om parallelle bevidsthedsstrømme under hypnose.

Central nerve i det parasympatiske nervesystem, afgørende for regulering af stress og social kontakt.

Hjernens tilpasning til gentagne stimuli.

Grad af effektivitet i hjernens informationsbearbejdning.

Hjernens evne til at ændre struktur og funktion gennem erfaring.

Hjernens mekanismer for restitution efter stress.

Hjernens mekanismer til at stabilisere aktivering og respons.

Sammenbrud i hjernens reguleringsmekanismer.

Genkobling af tidligere fragmenterede neurale netværk.

Hjernenetværk involveret i stressrespons.

Samtidig aktivering af neurale netværk.

Hjernenetværk involveret i registrering og respons på trussel.

Tilbagekobling mellem følelser og neurale processer.

Ændring af følelsesmæssige neurale mønstre gennem erfaring.

Sammenhæng mellem følelsesmæssige oplevelser og neurale processer.

Evnen til at ændre følelsesmæssige neurale mønstre.

Ubevidst registrering af sikkerhed eller fare.

Hjernens evne til at ændre struktur og funktion som følge af erfaring og gentagelse.

Teori der forklarer hypnose uden særskilt bevidsthedstilstand.

Total fordybelse i oplevelse med reduceret ydre bevidsthed.

Fastlåsning af opmærksomhed på et bestemt indhold.

Styring af fokus for at påvirke indre tilstande.

Evnen til at fastholde fokus uden overanstrengelse.

Automatisk opmærksomhedsreaktion på nye stimuli.

Retning af opmærksomhed mod nye eller vigtige stimuli.

Systematisk retning af opmærksomhed mod bestemte stimuli.

Opmærksomhedsnetværk der retter fokus mod relevante stimuli.

Automatisk opmærksomheds- og kropsrespons på nye stimuli.

Aftagende orienteringsrespons over tid.

Automatisk opmærksomhedsreaktion på nye stimuli.

Tilbagevenden til fleksibel orienteringsrespons.

Genetablering af normal orienteringsrespons efter belastning.

Hæmning af orienteringsrespons under gentagen eksponering.

Tidligt tegn på at reguleringskapacitet er ved at overskrides.

For kraftig kontrol af følelser, der hæmmer fleksibilitet.

Oplevet sammenhæng i indre oplevelse.

Oplevet indflydelse på begivenheder og udfald.

Oplevet mulighed for at påvirke situationer.

Subjektiv oplevelse af sikkerhed, uafhængigt af objektiv risiko.

Genopbygning af oplevet sikkerhed.

Subjektiv oplevelse af fare.

Oplevelse af manglende forudsigelighed i omgivelser.

Oplevet sårbarhed over for trusler eller belastning.

Indskrænkning af perception under høj aktivering.

Reduceret sanseoplevelse som følge af dissociation.

Justering af sanseoplevelse til kontekst.

Hjernens sortering af sanseindtryk baseret på relevans.

Ændret oplevelse af sanseindtryk.

Oplevet kontinuitet i sanseindtryk.

Opretholdelse af ensartet sanseoplevelse trods variation.

Dissociation der opstår under en traumatisk hændelse.

Teori om hvordan det autonome nervesystem regulerer tryghed, kamp/flugt og immobilisering.

Teori om det autonome nervesystems hierarkiske regulering af tryghed og overlevelse.

Samlebetegnelse for behagelige følelsestilstande som glæde og interesse.

Teori om at hjernen konstant forudsiger og justerer oplevelse.

Maksimal belastning der kan håndteres over tid.

Fleksibilitet i mentale og emotionelle responser.

Sammenhæng mellem mentale tilstande og kropslige reaktioner.

Tendens til at vende tilbage til et indre ligevægtsniveau.

Systemets evne til at strække sig uden at bryde sammen.

Evnen til at skifte reguleringsstrategi efter behov.

Forløb af justeringer der fører tilbage til stabilitet.

Gentaget mønster til håndtering af indre tilstande.

Processen hvor minder kan ændres, når de genaktiveres.

Følelsesmæssig regulering der foregår i relationer.

Bevidst eller ubevidst pause i relationel interaktion for regulering.

Maksimal relationel belastning før regulering udfordres.

Oplevet pres i relationer der udfordrer regulering.

Karakteristisk måde at regulere følelser i relationer.

Gentagende mønstre i relationel interaktion.

Justering af følelsesmæssig intensitet i relationer.

Skabelse af tryghed gennem relationel kontinuitet.

Oplevelse af sikkerhed i relationel kontakt.

Evnen til at komme sig efter belastning og modgang.

Det spænd af belastning der kan håndteres adaptivt.

Stabilisering gennem følelsesmæssig gensidighed.

Evnen til at hæmme automatiske eller impulsive reaktioner.

Gentagende, cirkulær tænkning uden problemløsning.

Indlæring af at en tidligere truende stimulus er ufarlig.

Hjernenetværk der prioriterer relevante indre og ydre stimuli.

Selvinitieret styring af indre tilstande.

Troen på egen evne til at håndtere udfordringer.

Overvågning af egen adfærd og indre tilstande.

Bearbejdning af information relateret til selvet.

Evnen til at regulere egne følelser, impulser og adfærd.

Sammenbrud i evnen til selvregulering.

Midletidig reduktion i selvreguleringskapacitet.

Sammenhængende brug af reguleringsstrategier.

Genopretning af evnen til selvregulering.

Evnen til at berolige sig selv uden ekstern støtte.

Adfærd rettet mod at skabe ro og tryghed.

Regulering der primært har til formål at undgå smerte.

Tempo hvormed beskyttende regulering aktiveres.

Gentaget automatisk strategi til at undgå overbelastning.

Når beskyttende regulering stopper pga. udmattelse.

Midlertidig tilbagetrækning for at bevare regulering.

Automatisk bevægelse mod sikkerhed.

Gentaget rækkefølge af beskyttende regulering.

Automatisk ændring i regulering for at undgå overbelastning.

Helhed der opstår uden aktiv styring.

Regulering der opstår spontant uden bevidst styring.

Stabilitet der opstår uden bevidst styring.

Punkt hvor regulering spontant stabiliseres.

Periode hvor regulering sker spontant.

Situation hvor spontan regulering ikke længere sker.

Naturligt tempo i spontan regulering.

Spontant skift i regulering uden bevidst styring.

Genopretning af balance uden aktiv indsats.

Periode hvor genopladning sker spontant.

Spontan genoprettelse af balance uden bevidst indsats.

Processer der genetablerer indre reguleringskapacitet.

Oplevelse af samlet og fleksibel selvregulering.

Feedback-loop der stabiliserer indre tilstande.

Små spontane reguleringsskift.

Meget subtil indikation af behov for regulering.

Evnen til at styre impulser, følelser og adfærd i overensstemmelse med mål.

Sammenkobling af sanser og bevægelse.

Midlertidig reduktion af sanseinput som beskyttelse.

Automatisk dæmpning af sanseinput.

Sansemæssig tilstand der reducerer overstimulering.

Automatisk nedsættelse af sanseinput.

Hjernens filtrering af irrelevante sanseindtryk.

Grænse for hvor meget sanseinformation der kan integreres.

Maksimal mængde sanseinput der kan håndteres.

Reduceret sanseoplevelse som beskyttelsesrespons.

Kraftig reduktion af sanseinput ved overbelastning.

Sammenbrud som følge af ekstrem sensorisk overstimulering.

Kropslig reaktion på for mange sanseindtryk.

Grænse for hvor meget sanseinput der kan håndteres.

Område hvor sanseinput overstiger kapacitet.

Overbelastning som følge af for mange sanseindtryk.

Tilstand hvor sanseinput overstiger kapacitet.

Sansebaseret reference for stabilitet.

Gentaget rækkefølge af sansebaserede reguleringstrin.

Evnen til at genvinde regulering via sanserne.

Oplevelse af sammenhæng i sanseinput.

Bevidst brug af sanser til regulering.

Bevidsthed om kropslige fornemmelser.

Kropsligt signal der informerer om indre tilstand.

Opmærksomhed rettet mod kropslige fornemmelser.

Sammenkobling af kropslige signaler og bevidst oplevelse.

Kropslige signaler der guider beslutninger.

Kropslig restitution efter belastning.

Genoptagelse af kropslig sansning efter dissociation.

Forstærket oplevelse af kropslige symptomer.

Kropsligt signal der indikerer potentiel fare.

Neuroner der aktiveres både ved egen og andres handlinger.

Teori der ser hypnose som en særskilt bevidsthedstilstand.

Læring der genkaldes bedst i samme indre tilstand.

Forskellige former for bevidsthedstilstande.

Kontrol af adfærd gennem ændring af stimuli.

Evnen til at skelne mellem lignende stimuli.

Genetablering af evnen til at skelne mellem stimuli.

Forventning om bestemte stimuli.

Overførsel af respons til lignende stimuli.

Ny fortolkning af tidligere truende stimuli.

Graden af opmærksomhedsværdi et stimulus har.

Styrken af forbindelsen mellem stimulus og respons.

Kognitiv vurdering af en situation som belastende eller håndterbar.

Systematisk skævhed i vurdering af stressorer.

Aktiv reduktion af stressrespons.

Aftagende stressrespons ved gentagen eksponering.

Gradvis opbygning af modstandskraft gennem kontrolleret belastning.

Hvor kraftigt et individ reagerer på stressorer.

Processen hvor systemet vender tilbage til baseline efter stress.

Genopbygning af modstandskraft mod stress.

Fysiologisk og psykologisk reaktion på belastning.

Øget reaktivitet efter gentagen stress.

Individets karakteristiske mønstre for regulering.

Individets personlige spænd af håndterbar aktivering.

Individets personlige forløb for håndtering af intensitet.

Bearbejdning uden sproglige symboler.

Modtagelighed for suggestion via forventning, kontekst og relation.

Terapi der ser individets problemer i relationelle og sociale systemer.

Oplevet sammenhæng mellem handling og effekt over tid.

Oplevet sammenhæng i tid og selv.

Tendens til at nedvurdere fremtidige belønninger.

Forventning om hvornår en begivenhed vil indtræffe.

Brud på forventet timing af begivenheder.

Sammenkobling af oplevelser over tid.

Forudsigelse af hvornår begivenheder indtræffer.

Justering af tidsfornemmelse efter forstyrrelse.

Vurdering af en situation som truende eller sikker.

Skævhed mod at vurdere situationer som mere truende.

Forventning om kommende trussel.

Tendens til at udvide frygtrespons til lignende, men ufarlige stimuli.

Afslutning af oplevet trusselsrespons.

Hukommelsesspor for succesfuldt afsluttede trusler.

Graden af reaktivitet over for potentielle trusler.

Usikkerhed om truslers art eller timing.

Vedvarende opmærksomhed rettet mod trusler.

At bestemte minder eller ressourcer kun er tilgængelige i bestemte tilstande.

Sammenbrud i regulering udløst af specifik indre tilstand.

Øget risiko for sammenbrud i bestemte tilstande.

Regulering der fungerer på tværs af livssituationer.

Hvor meget regulering kan strækkes i en given tilstand.

Hvor meget regulering der er muligt i en given tilstand.

Ekstra reguleringsrum i bestemte tilstande.

Genopretning af regulering afhængigt af indre tilstand.

Modstandsdygtighed i regulering afhængigt af tilstand.

Total udmattelse af regulering i en given tilstand.

Læring der fastholdes i bestemte indre tilstande.

Regulering der er mest effektiv i bestemte indre tilstande.

Valg af reguleringsstrategi baseret på aktuel tilstand.

Specifikt punkt hvor regulering bryder sammen.

Når indre tilstande gensidigt forstærkes i relationer.

Grænse for hvor meget stimulation der kan håndteres.

Bevidst reduktion af følelsesmæssig aktivering.

Bevidst hæmning af følelsesmæssige eller automatiske responser.

Bevidst sammenkobling af oplevelser gennem refleksion.

Kognitiv regulering af emotionelle og kropslige responser.

Bearbejdning styret af forventninger og kognition.

Bevidst regulering af følelser via tænkning.

Særskilt logikstruktur gældende i hypnotisk tilstand.

Selektiv filtrering af sanseinput i hypnotisk tilstand.

Selvregulerende processer der kun er aktive i trance.

Integration af reguleringsfærdigheder lært i trance.

Indlæring af regulering der sker i trance.

Manglende erindring for dele af tranceoplevelsen.

Automatisk reduktion af emotionelt pres i hypnose.

Indlæring der sker mest effektivt i hypnotisk tilstand.

Stabilisering af ny indlæring via hypnose.

Adgang til reguleringsmekanismer via hypnose.

Spontan reorganisering af indre processer i hypnose.

Dissociation der opstår specifikt i hypnotisk tilstand.

Hukommelse der er mest tilgængelig i trance.

Graden af absorption i den hypnotiske tilstand.

Ensartet anvendelse af læring opnået i hypnose.

Overførsel af læring fra trance til hverdagsadfærd.

Stabilisering af læring via hypnotisk tilstand.

Perception der kun opstår eller forstærkes i trance.

Øget evne til at skifte følelsestilstand i hypnose.

Øget forandringsparathed i følelsessystemet under hypnose.

Omstrukturering af følelsesmæssige mønstre via hypnose.

Total opslugning af opmærksomheden i trance.

Vedvarende fastholdelse af fokuseret opmærksomhed i trance.

Aktivering af kroppens beroligende system i trance.

Nedsættelse af stressrespons under hypnose.

Aktivering af vagusrelaterede reguleringsmekanismer.

Punkt hvor opmærksomhed skifter til indadvendt fokus.

Integration på tværs af sansemodaliteter.

Regulering der involverer flere sansekanaler samtidigt.

Regulering gennem oplevelser af større sammenhæng.

Stimulus der aktiverer traumatiske minder eller responser.

Minder lagret uden normal tidslig og narrativ integration.

En overvældende oplevelse der overstiger individets reguleringsevne.

Stimulus der aktiverer tidligere følelsesmæssige eller kropslige reaktioner.

Automatisk finregulering af følelsesmæssige tilstande.

Systematisk ubevidst vægtning af bestemte følelser.

Automatisk forudsigelse af følelsesmæssige udfald.

Skævhed i automatisk udvælgelse af følelsesreaktioner.

Automatisk regulering uden bevidst kontrol.

Automatisk aktivering af mentale processer.

Automatisk forventningsdannelse uden bevidsthed.

Sansemæssig bearbejdning uden bevidst erkendelse.

Automatisk mønster for håndtering af indre tilstande.

Handling styret af personlige værdier frem for kortsigtet undgåelse.

Skiftende evne til at håndtere psykisk pres.

Fleksibel anvendelse af forskellige reguleringsformer.

Vedvarende opmærksomhed rettet mod potentiel fare.

Oplevet bevægelse i følelsesmæssig livsenergi.

Oplevet følelsesmæssig livskraft.

Fuld integreret evne til at regulere livets belastninger.

Regulering af oplevet livsenergi.

Evnen til at tilpasse regulering under skiftende belastning.

Oplevet ligevægt i emotionel og kropslig energi.

Indre margin der beskytter mod overbelastning.

Område af ekstra reguleringskapacitet.

Evnen til at strække reguleringskapacitet uden sammenbrud.

Fuld genetablering af basal regulering.

Fuldt integreret basal regulering.

Den samlede evne til at opretholde emotionel og kropslig balance.

Øvre grænse for regulering før sammenbrud.

Sammenbrud i evnen til at opretholde basal regulering.

Forløb af oplevet indre balance over tid.

Ekstra kapacitet før regulering bryder sammen.

Evnen til at modstå sammenbrud under belastning.

Restkapacitet til at håndtere yderligere belastning.

Sidste tilgængelige reguleringskapacitet før sammenbrud.

Genopladning af basal reguleringskapacitet.

Modstandsdygtighed i evnen til at bevare indre balance.

Fleksibilitet i evnen til at opretholde indre balance.

Det interval hvor indre balance kan opretholdes.

Total udnyttelse af tilgængelig reguleringskapacitet.

Regulering af oplevet livsenergi.

Det spænd af følelsesintensitet der kan rummes.

Det optimale spænd for selvregulering.

Det spænd af relationel intensitet der kan rummes.

Det aktiveringsområde hvor bearbejdning kan finde sted uden overvældelse.

Det samarbejdende forhold mellem klient og terapeut.

Optimal balance mellem fleksibilitet og stabilitet.

Tilstand med vedvarende følelsesmæssig balance.

Område hvor relationel kontakt stabiliserer oplevelsen.

Tilstand hvor regulering sker spontant uden aktiv kontrol.

Det område hvor støtte muliggør optimal regulering.