Klinisk Praksis

Frigivelse af undertrykte følelser forbundet med tidligere oplevelser.

En nyere form for kognitiv adfærdsterapi. ACT bruges til behandling af forskellige psykiske lidelser (fx PTSD, angst, depression, stress, kroniske smerter m.m.).

Hurtige og uforudsigelige skift i følelsesmæssig tilstand.

Processen hvor følelser integreres i bevidst oplevelse og adfærd.

Styrken af en følelsesmæssig oplevelse uafhængigt af dens valens.

Processen hvor følelsesmæssig balance gradvist genetableres efter belastning.

Frigørelse af ophobet følelsesmæssig spænding gennem oplevelse eller udtryk.

Gradvis reduktion af følelsesmæssig spænding.

Område hvor følelsesmæssig intensitet udløser alarmreaktioner.

Gradvis ophobning af følelsesmæssigt pres.

Mønstre i hvordan følelsesmæssigt pres opbygges og aftager.

Tempo hvormed følelsesmæssigt pres opbygges.

Toppen af følelsesmæssig belastning før sammenbrud eller skift.

Tilstand hvor yderligere følelsesmæssigt pres ikke kan rummes.

Individets karakteristiske mønster for følelsesmæssig belastning.

Bevægelse mod øget eller mindsket følelsesmæssigt pres.

Tidligt følelsesmæssigt tegn på begyndende overbelastning.

Det område hvor følelsesmæssig intensitet begynder at udfordre regulering.

Evnen til at bevæge sig frit mellem følelsestilstande.

Område hvor følelsesmæssige skift kan ske uden tab af regulering.

Justering af følelsesmæssige reaktionsmønstre over tid.

Tempo hvormed følelsesmæssig balance vender tilbage.

Subjektivt punkt hvor følelsesmæssig intensitet bliver svær at rumme.

Oplevelse af følelsesmæssig sammenhæng og helhed.

Individets karakteristiske vej mod følelsesmæssig helhed.

Hukommelse forbundet med følelsesmæssige oplevelser.

Gentaget måde at tilpasse følelsesmæssig intensitet på.

Område hvor følelsesmæssige ændringer kan ske gradvist.

Den mængde følelsesmæssig intensitet et individ kan rumme uden at miste regulering.

Det punkt hvor følelsesmæssig belastning ikke længere kan rummes.

Den følelsesmæssige form eller kurve en oplevelse antager over tid.

Forløbet af følelsesmæssig intensitet over tid i en oplevelse.

Fastlåsning i én dominerende følelsestilstand.

Tilstand hvor følelsesmæssig intensitet overstiger reguleringskapaciteten.

Den samlede belastning på reguleringssystemet.

Tempoet hvormed følelsesmæssig regulering sker.

Den dominerende bevægelse mod op- eller nedregulering.

Hastighed hvormed regulering bevæger sig mod balance.

Træthed i følelsesmæssige reguleringssystemer.

Omstrukturering af følelsesmæssige mønstre.

Det område hvor følelsesmæssig gensidighed opleves som regulerende frem for overvældende.

Periode hvor følelsesmæssig kapacitet gradvist genopbygges.

Evnen til løbende at justere egne følelsesmæssige tilstande.

Område hvor følelsesmæssig spænding er forhøjet men håndterbar.

Vedvarende følelsesmæssig sammenhæng.

Gradvis genetablering af følelsesmæssig stabilitet.

Evnen til at rumme intense følelser uden at miste funktion.

Situation hvor følelsesmæssig kapacitet afprøves.

Situation hvor følelsesmæssig kapacitet presses.

Gradvis øgning af evnen til at rumme følelser.

Det personlige spænd, hvor følelser kan opleves uden overvældelse.

Den følelsesmæssige ladning af en oplevelse, som kan være positiv, negativ eller neutral.

Oplevelse af fremtidige situationer under hypnose.

Specifik genoplevelse af tidligere alderstrin.

Den kumulative fysiologiske og psykologiske belastning forårsaget af kronisk stress.

Den samlede fysiologiske og psykologiske belastning ved langvarig stress.

Punkt hvor adaptive reguleringsmekanismer begynder at belaste systemet.

Et symptom, der viser sig som “talefattigdom” – dvs. begrænset og langsom tale. Alogi ses oftest ved fx skizofreni, hvor patienten har svært ved at formulere sig og mangler spontan tale.

Afgrænset del af personligheden med eget perspektiv og følelsesregister.

Betegner noget (en situation, oplevelse eller adfærd) der fremkalder angst hos en person.

Reduceret evne til at reagere med glæde på positive stimuli.

Adfærd eller følelsesmæssigt udtryk der aktiverer tilknytningsrespons hos andre.

Subtile signaler der kommunikerer behov for kontakt eller tryghed.

En teknik inden for NLP og hypnose, hvor en specifik stimulus knyttes til en bestemt følelsestilstand.

Fællesbetegnelse for lægemidler, der anvendes til behandling af depression. Antidepressiva bruges ofte også mod angst og andre psykiske lidelser.

Processer der forstærker angstoplevelse over tid.

Vedvarende reduktion eller ophør af angst­symptomer.

Det samarbejdende bånd mellem klient og terapeut.

Universelle symbolske mønstre i psyken, der former oplevelse og adfærd.

Gentagende mønster hvor undgåelse opretholder symptomer.

Nedbringelse af undgåelsesadfærd over tid.

Tilstande eller perioder, hvor en person oplever høj grad af stress, pres eller psykisk belastning. Belastningstilstande kan påvirke både fysisk og mental sundhed og opstår ofte som reaktion på svære begivenheder eller længerevarende pres i tilværelsen.

Viljestyret justering af følelsesmæssigt niveau.

Viljestyret påvirkning af følelsesmæssig intensitet.

Viljestyret åbning mod følelsesmæssigt indhold.

Viljestyret bevægelse gennem følelsesmæssige tilstande.

Fase hvor indsigt og oplevelse smelter sammen.

Evnen til aktivt at rette fokus mod indre eller ydre oplevelser. Bruges bl.a. i mindfulness, kognitiv terapi og hypnotiske tilstande som et regulerende redskab.

Viljestyret justering af opmærksomhed for stabilisering.

Viljestyret pause i reguleringsforsøg.

Aktiv genoptagelse af reguleringsstrategier efter kollaps.

Finjustering af regulering under belastning.

Aktiv ændring af reguleringsstrategi.

Aktiv beslutning om hvordan en indre tilstand håndteres.

Det samlede rum af samtidige oplevelser i opmærksomheden.

Stabilisering af oplevelse gennem fokuseret opmærksomhed.

Afgrænset oplevelseselement uden fuld integration.

Sammenkobling af tidligere adskilte oplevelser i bevidstheden.

Overgang mellem forskellige former for opmærksomhed og oplevelse.

Proces hvor opmærksomhed og oplevelse samles.

Systematisk opmærksomhed på kropslige fornemmelser.

Evnen til at adskille egne følelser, behov og ansvar fra andres.

En psykolog, der er specialiseret i børns udvikling og psykologi. En børnepsykolog beskæftiger sig med diagnosticering og behandling af børns følelsesmæssige, adfærdsmæssige og udviklingsmæssige problemer.

Adfærd eller udtryk der understøtter regulering hos andre.

Oplevet belastning forbundet med mental indsats.

Psykiske og adfærdsmæssige strategier, et menneske bruger for at håndtere stress, belastning eller svære følelser. Kan være både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige.

Oplevelse af at flere mentale processer foregår parallelt med forskellig grad af opmærksomhed.

Evnen til at have fokus på flere niveauer af oplevelse samtidigt.

Gradvis reduktion af følelsesmæssig reaktivitet over for tidligere belastende stimuli.

Adskillelse mellem oplevelse, bevidsthed og sansning.

Midlertidig frakobling der reducerer oplevet overvældelse.

Tilpasning til belastning gennem psykisk frakobling.

En trancelignende tilstand, hvor opmærksomheden er stærkt indadrettet, og omgivelserne opleves fjerne. Forekommer naturligt og i hypnotisk arbejde.

Teknikker der intensiverer den hypnotiske tilstand.

En intense hypnotisk tilstand med stærk indre fokus.

Terapeutisk metode, hvor klienten gradvist eller direkte konfronteres med angstfremkaldende stimuli for at reducere undgåelse og frygtrespons.

Metoder til at påvirke følelsers intensitet, varighed eller udtryk.

Adfærd styret af integrerede følelsesmæssige signaler.

Sammenhæng mellem følelsesmæssig oplevelse, krop og adfærd.

Reaktion præget af følelsesmæssig afstand eller tomhed.

Stærk følelsesmæssig kobling til personer eller oplevelser.

Evnen til at opretholde følelsesmæssig funktion over tid.

Den mængde følelsesmæssigt pres der kan rummes over tid.

Midlertidigt sammenbrud i følelsesmæssig sammenhæng.

Oplevelse af uklarhed eller forvirring omkring egne følelser.

Manglende sammenhæng mellem følelse, krop og kontekst.

Oplevelse af manglende følelsesmæssig bevægelse.

Overvældelse af intense følelser der overstiger reguleringsevnen.

Manglende sammenhæng mellem følelsesmæssige oplevelser.

Reaktion præget af opsplitning i følelsesmæssig oplevelse.

Oplevelse af følelsesmæssig opsplitning.

Oplevelse af at følelser kan bevæge sig frit uden blokering.

Hukommelse knyttet til følelsesmæssige oplevelser. Emotionelle minder lagres ofte dybere og aktiveres hurtigere end neutrale minder.

Varigt lagret følelsesmæssig respons knyttet til tidligere oplevelser.

Mængden af følelsesmæssig intensitet et individ kan rumme.

Fastlåsning af nye følelsesmønstre som standard.

Processen hvor følelser får tydeligere form og retning.

Stabil evne til at rumme og bruge følelser adaptivt.

Tilstand hvor yderligere følelsesmæssig stimulation ikke kan bearbejdes.

Punkt hvor yderligere følelsesmæssig input ikke kan integreres.

Evnen til at registrere, forstå og regulere egne følelser uden at blive overvældet. Central i psykoterapi, udviklingspsykologi og hypnosearbejde.

Genforening af adskilte følelsesmæssige dele.

Ny strukturering af følelsesmæssige reaktioner.

Fase hvor nye følelsesmønstre konsolideres.

Bevægelsesmønstre under følelsesmæssig omstrukturering.

Periode hvor følelsesmæssige mønstre er i opbrud.

Skift mellem faser i følelsesmæssig omstrukturering.

Sammenfletning af nye følelsesmønstre i helheden.

Forløb af følelsesmæssig omstrukturering.

Gradvis omstrukturering af følelsesmæssige mønstre.

Bevægelse mod mere eller mindre sammenhæng i følelser.

Punkt hvor følelsesmæssige mønstre begynder at ændre sig.

Genforening af tidligere adskilte følelsestilstande.

Pludselig reduktion i følelsesmæssig og energimæssig kapacitet.

Typisk vej tilbage mod følelsesmæssig balance.

Ekstra kapacitet der beskytter mod ustabilitet.

Periode med fokus på genetablering af regulering.

Tempoet hvormed følelsesmæssig balance genetableres.

Indlejring af stabilitet i hverdagsfunktion.

Fase hvor regulering langsomt genetableres.

Bevægelse mod genetablering af balance.

Gentaget metode til genetablering af regulering.

Periode præget af svingende følelsesmæssig regulering.

Villighed til at opleve følelser uden undgåelse.

Subjektivt oplevet niveau for optimal indre energi.

Subjektiv oplevelse af regulering af indre energi og spænding.

Det interval af indre energi der opleves som funktionelt.

Relationel sammenfiltring med manglende psykologiske grænser.

Læring gennem direkte oplevelse frem for kognitiv instruktion.

Stabilisering af nye oplevelser i nervesystemet.

Sammenkobling af nye oplevelser med eksisterende mentale strukturer.

Stabil lagring af oplevelser gennem gentagelse og integration.

Forsøg på at undgå indre oplevelser frem for ydre situationer.

Terapeutisk metode hvor individet konfronteres med frygtudløsende stimuli.

Opmærksomhed rettet mod helheden af indre og ydre oplevelser frem for enkeltdetaljer.

Modtagelighed for stemninger og emotionelle signaler i omgivelserne.

Pludselig genoplevelse af tidligere traumatiske hændelser uden tidsfornemmelse.

Ufuldstændig eller usammenhængende lagring af oplevelser, ofte ved traumer.

Oplevelse af manglende sammenhæng i identitet.

Bevidst aktivering af oplevelsen af sikkerhed.

Neurale netværk der bearbejder trusler og aktiverer angstrespons.

En proces, hvor undertrykte eller ophobede følelser frigives. Kan ske spontant eller som led i terapi og hypnoterapi.

Forudsigelse formet af tidligere følelsesmæssige erfaringer.

Undgåelse af følelser gennem intellektualisering eller spiritualisering.

Justering af emotionel respons til passende intensitet.

Den dominerende følelsesmæssige retning i oplevelsen.

Terapeutisk brug af guidede indre billeder.

Gradvis tilvænning til relationel nærhed.

Gradvis tilvænning til følelsesmæssig nærhed.

Gradvis normalisering af oplevelsen af sikkerhed.

Punkt hvor gentagne stimuli mister deres effekt.

Analyse af ubevidst materiale via hypnose.

Dybt engagement i indre oplevelse under hypnose.

Evnen til at fordybe sig fuldt i indre oplevelser under hypnose.

Forankring af fleksible tilstande skabt i trance.

Indlejring af nye mønstre på en bæredygtig måde.

Skabelse af nye adaptive psykologiske mønstre.

Tilpasningsorienteret ændring af indre mønstre.

Skabelse af nye fleksible reaktionsmønstre.

Proces der gør forandringer robuste over tid.

Reduktion af følelsesmæssig intensitet i trance.

Øgning af følelsesintensitet via suggestion.

Ny organisering af følelsesmæssige mønstre.

Midlertidig manglende erindring om oplevelser i trance.

Smertereduktion fremkaldt gennem hypnose.

Implicit aftale om samarbejde i hypnose.

Observerbart tegn der indikerer trancedybde.

Styrkelse af selvoplevelse gennem hypnotiske forslag.

Snæver opmærksomhed rettet mod indre oplevelse.

Oplevelse af fremtidige scenarier i trance.

Ændring af følelsesintensitet gennem suggestion.

Kontrolleret frigivelse af ophobet følelsesenergi.

Præcis regulering af følelsesintensitet.

Finjustering af følelsesintensitet i trance.

Ophævelse af følelsesmæssig ladning knyttet til oplevelser.

Systematisk fjernelse af følelsesladning.

Ændring af følelsesmæssige associationer.

Justering af følelsesmæssige tærskler og intensitet.

Oplevelse af sanseindtryk uden ydre stimulus.

Øget fleksibilitet i selvoplevelse under hypnose.

Etablering af stabil indre balance gennem hypnose.

Modstandsdygtig indre balance etableret via hypnose.

Langsigtet stabilisering af indre balance.

Kommunikation mellem dele af psyken i trance.

Skabelse af indre samklang gennem hypnose.

Finjustering af indre oplevelser i trance.

Modstandsdygtighed i evnen til indre justering.

Vedvarende evne til indre finjustering.

Samarbejde mellem psykologiske delprocesser i trance.

Guidet bevægelse gennem indre oplevelsesrum.

Opmærksomhed vendt mod indre oplevelse i trance.

Mekanisme der skaber indre ro via hypnose.

Langsigtet fastholdelse af indre stabilitet.

Subjektivt tegn på opnået indre stabilitet.

Overgang fra tranceoplevelse til vågen integration.

Proces hvor suggestioner integreres som egne oplevelser.

Justering af kognitive vurderingsprocesser i trance.

Skift i tankeretning initieret via hypnose.

Ændring af tanke- og fortolkningsmønstre i trance.

Ændret oplevelse af kroppens grænser.

Stabilisering af oplevelser gennem kropslig sansning.

Ny meningsdannelse omkring tidligere oplevelser.

Omformning af personlige narrativer i trance.

Ændring af betydning gennem hypnotisk kontekst.

Afrunding af indre processer før dehypnotisering.

Kontrolleret afrunding af indre processer i trance.

Tilpasning af indre oplevelser til aktuelle behov.

Løbende justering af indre oplevelser i trance.

Stabil evne til at afstemme indre oplevelser.

Evnen til at adskille flere samtidige indre oplevelser.

Intensivering af indre billeder og sansninger.

Opdeling af oplevelse i adskilte elementer.

Oplevelse af sammenhængende indre helhed i trance.

Sammenkobling af tranceoplevelser med daglig bevidsthed.

Forstærkning af indre oplevelser i trance.

Oplevet indre sammenhæng under hypnose.

Vedvarende sammenhæng i indre oplevelser.

Oplevet sammenhæng mellem trance og vågen tilstand.

Koordinering af flere indre processer i trance.

Bevidst afslutning af indre processer før dehypnotisering.

Samtidig oplevelse af flere indre tilstande.

Omstrukturering af indre oplevelser.

Sammenkobling af flere oplevelser til helhed.

Klar afgrænsning af centrale oplevelser i trance.

Udvidelse af indre oplevelsesrum i trance.

Fast binding af opmærksomhed til indre oplevelse.

Tilpasning af sprog til klientens oplevelse.

Oplevelse af indre billeder som virkelige.

Oplevet forskydning i oplevelsen af virkelighed.

Evnen til at skelne mellem indre oplevelse og ydre virkelighed efter trance.

Indlejring af hypnotiske responser i daglig adfærd.

Forankring af indre ressourcer via hypnose.

Trance hvor klientens indre ressourcer aktiveres.

Ændret kropslig eller identitetsmæssig selvoplevelse.

Oplevet sammenhæng i selvoplevelse efter trance.

Oplevelse af at observere sig selv i trance.

Stabilisering af ny selvoplevelse efter hypnose.

Vedvarende stabil selvoplevelse efter hypnose.

Ændret oplevelse af identitet eller selvfornemmelse.

Evnen til at påvirke egne tilstande via hypnose.

Kapacitet til at styre egne hypnotiske tilstande.

Fast kobling mellem ord og indre oplevelse i trance.

Ændring i sanseoplevelse fremkaldt via hypnose.

Forholdsregler der sikrer tryghed under hypnose.

Sikring af at klienten er fuldt orienteret efter hypnose.

Mindste intensitet af suggestion der udløser respons.

Tidspunktet hvor forslag gives for maksimal effekt i trance.

Grænse for mængde og intensitet af forslag.

Arbejde med indre symboler i trance.

Indlejring af symbolske oplevelser som ressourcer.

Stabilisering af symbolske oplevelser som ressourcer.

Reduktion eller ophør af symptom via hypnose.

Udskiftning af ét symptom med et andet.

Ændret oplevelse af tidens gang i trance.

Oplevelse af at bevæge sig bagud i subjektiv tid.

Oplevelse af at lang tid føles kort i trance.

Oplevelse af at kort tid føles lang i trance.

Mængden af materiale der kan bearbejdes ubevidst i trance.

Minimal bevægelse som ubevidst kommunikation.

Ubevidst strategi for håndtering af indre tilstande.

Ubevidst indlæring af sikkerhedssignaler.

Tidligt kropsligt eller følelsesmæssigt signal på overbelastning.

Metafor for tidlige emotionelle erfaringer lagret i nervesystemet.

Subjektivt signal på begyndende overbelastning.

Oplevet forløb af stigende og faldende indre pres.

Subtil indikation af stigende indre pres.

Metaposition hvor individet kan iagttage egne oplevelser.

Subjektivt tegn på overskredet reguleringskapacitet.

Mønstre i hvordan indre pres opbygges og aftager.

Subjektiv indikator for stigende indre pres.

Indre referencepunkt der skaber stabilitet under belastning.

Tilbagekobling mellem indre signaler og reguleringsrespons.

Tidsforsinkelse mellem signal og reguleringsrespons.

Genetablering af feedback mellem signal og respons.

Hvor tydeligt reguleringsfeedback registreres.

Manglende oplevet feedback fra reguleringssystemet.

Cirkulær proces mellem indre signaler og reguleringsrespons.

Prioriteret rækkefølge af reguleringsstrategier.

Punkt hvor regulering bliver sammenhængende.

Samlet evne til selvstabilisering uden ekstern støtte.

Samlet oplevelse af egne reguleringsmuligheder.

Det reguleringsbehov der først kræver opmærksomhed.

Subjektivt indre pejlemærke for stabilitet.

Subjektivt oplevet plads til indre bevægelse.

Personligt tempo for regulering og restitution.

Oplevet harmoni mellem indre signaler og respons.

Subtil kropslig eller emotionel indikator for behov for regulering.

Genopståen af oplevede indre signaler.

Rangorden af hvilke indre signaler der kræver opmærksomhed først.

Hvor kraftigt indre signaler opleves.

Manglende oplevelse af indre reguleringssignaler.

For mange samtidige indre signaler til at kunne tolkes.

Hvilke indre signaler der trænger sig først på.

Hvor tydeligt indre signaler opleves.

Nedsat følsomhed over for indre signaler.

Subjektivt tegn på begyndende genopladning.

Subjektivt tegn på oplevet indre helhed.

Subjektiv oplevelse af stabilitet og tryghed.

Subjektiv følelse af tryghed uafhængigt af ydre forhold.

Subjektivt tegn på stigende indre spænding.

Indre oplevelse der fungerer som reguleringsanker.

Tilpasning af indre processers hastighed.

Regulering af hastighed i indre processer.

Samlet oplevelse af følelser, kropsfornemmelser og tanker i et øjeblik.

Model der forklarer angstbehandling via ny hæmmende læring.

Sammenkobling af adskilte psykologiske dele til en mere hel oplevelse.

Finregulering baseret på indre kropslige signaler.

Vedvarende ro i oplevelsen af kropslige signaler.

Evnen til at rumme kropslige signaler uden overreaktion.

Bevidst opmærksomhed på indre kropslige signaler.

Modtagelighed for andres følelsesmæssige signaler.

Bevidst iagttagelse af egne tanker, følelser og mentale processer. En af psykologiens tidligste metoder.

En følelsesmæssig renselse eller forløsning, hvor stærke følelser udtrykkes og integreres. Begrebet stammer fra Aristoteles og anvendes i terapi.

Gradvis følelsesmæssig forløsning gennem oplevelse.

Kognitiv forvrængning hvor man forventer værst tænkelige udfald.

Samklang mellem tanke og følelse i oplevelsen.

Harmonisk samspil mellem tænkning og følelser.

Total energimæssig nedlukning ved ekstrem belastning.

Tilpasning af følelsesudtryk til situationen.

Ydre rammer der understøtter regulering.

Tryghed der opstår som følge af rammer og relation.

Fokus på kropslige signaler som reguleringsredskab.

Regulering der primært sker via kroppen frem for tænkning.

Fysiologisk reaktion der reducerer spænding.

Fysiologisk respons der reducerer muskelspænding.

Kropsfornemmelse der signalerer begyndende ro.

Automatisk kropslig reaktion der reducerer aktivering.

Oplevelse af at være samlet i kroppen.

Oplevelse af igen at være hjemme i kroppen.

Stabil balance mellem kropslig sansning og regulering.

Dæmpning af aktivering via kropslige processer.

Retning af opmærksomhed mod kropslige signaler.

Automatisk kropslig reaktion mod eller væk fra stimuli.

Brug af kropslige signaler til at genfinde stabilitet.

Kropslig kapacitet der beskytter mod overbelastning.

Genetablering af kropslige reguleringsprocesser.

Styrken af kropslige reguleringsreaktioner.

Maksimal styrke af kropslig regulering.

Kroppens midlertidige opgivelse af regulering.

Midlertidig aflastning gennem kropslig hvile.

Gentagen række af kropsbaserede reguleringsskridt.

Fysiologisk træthed i reguleringssystemet.

Fysiologisk gensvar på emotionelle signaler.

Det område hvor kropslige reaktioner opleves som regulerende.

Stabilisering mellem aktivitet og hvile.

Periode hvor kroppen genopbygger reguleringskapacitet.

Tilstand hvor kroppen midlertidigt giver slip for at overleve.

Kropsligt tegn på genopladning.

Fysiologisk reaktion der fremmer genopladning.

Tempo i kroppens genopladning.

Kropsligt tegn på begyndende regulering.

Kropsfornemmelse der signalerer oplevet sikkerhed.

Oplevet kropslig ro og tryghed.

Kropsfornemmelse der signalerer ro og regulering.

Subjektiv oplevelse af sikkerhed forankret i kropsfornemmelser.

Kropsligt oplevet signal om sikkerhed.

Tilbagevenden af kropsligt oplevet sikkerhed.

Kropslig fornemmelse der fungerer som stabiliserende anker.

Følelsesmæssigt indhold der er aktivt uden for bevidst opmærksomhed.

Uudnyttet potentiale for selvregulering.

Gradvis guidning af klientens oplevelse efter pacing.

Indre parathed til at reagere på oplevelser.

Aktuelt niveau af indre parathed.

Periode hvor ny forståelse kan indlejres stabilt.

Oplevelse af at mentale ressourcer pludselig slipper op.

Oplevelse af manglende evne til at styre indre processer.

Punkt hvor kognitiv og emotionel kapacitet overskrides.

Forsøg på at kontrollere følelser udelukkende gennem tænkning.

Indre referencepunkt der hjælper med at fastholde regulering.

Pludseligt tab af evne til at styre indre processer.

Oplevelse af at reguleringsindsats ikke længere er mulig.

Utilstrækkelig mental kapacitet til regulering.

Begrænset periode hvor regulering igen er mulig.

Kognitiv struktur der organiserer erfaringer.

Indre forestilling eller reference der skaber tryghed.

Bevidsthed om egne tanke- og følelsesprocesser.

Bevidst, ikke-dømmende opmærksomhed på nuværende oplevelse.

Hyppige og uforudsigelige skift i stemning.

Hjernens evne til at ændre struktur og funktion gennem erfaring.

Ændring af følelsesmæssige neurale mønstre gennem erfaring.

Sammenhæng mellem følelsesmæssige oplevelser og neurale processer.

Hjernens evne til at ændre struktur og funktion som følge af erfaring og gentagelse.

Total fordybelse i oplevelse med reduceret ydre bevidsthed.

Bevidst reduktion af mentalt tempo.

Stabilisering af opmærksomhed gennem fokus.

Genetablering af normal orienteringsrespons efter belastning.

Tidligt tegn på at reguleringskapacitet er ved at overskrides.

For kraftig kontrol af følelser, der hæmmer fleksibilitet.

Oplevet sammenhæng i indre oplevelse.

Subjektiv oplevelse af sikkerhed, uafhængigt af objektiv risiko.

Subjektiv oplevelse af fare.

Oplevelse af manglende forudsigelighed i omgivelser.

Oplevet sårbarhed over for trusler eller belastning.

Reduceret sanseoplevelse som følge af dissociation.

Justering af sanseoplevelse til kontekst.

Ændret oplevelse af sanseindtryk.

Opretholdelse af ensartet sanseoplevelse trods variation.

Teori om at hjernen konstant forudsiger og justerer oplevelse.

Systematisk afslapning anvendt som hypnotisk induktion.

Maksimal belastning der kan håndteres over tid.

Sammenkobling af tidligere adskilte oplevelser, følelser og dele.

Oplevelse af tryghed til at udtrykke sig uden frygt.

Oplevelse af tidligere livsfaser under hypnose.

Mid­lertidig psykologisk tilstand præget af tidligere udviklingsniveauer.

Gentaget mønster til håndtering af indre tilstande.

Reduktion af belastning gennem relationel støtte.

Relationel kontekst der tillader nedsat krav og restitution.

Evnen til at justere sig følelsesmæssigt i relationer.

Bevidst eller ubevidst pause i relationel interaktion for regulering.

Gradvis reduktion af relationelt pres.

Gradvis ophobning af relationelt pres.

Punkt hvor relationel belastning ikke længere kan bæres.

Bevægelse i relationelt pres over tid.

Maksimal relationel belastning før regulering udfordres.

Gradvis ophobning af relationelt pres over tid.

Individets karakteristiske mønster for relationel belastning.

Hvor meget relationel intensitet der kan rummes.

Gendannelse af tryg relationel kontakt.

Vedvarende oplevelse af tryg relationel kontakt.

Når relationel intensitet overstiger bæreevnen.

Oplevet pres i relationer der udfordrer regulering.

Karakteristisk måde at regulere følelser i relationer.

Periode hvor relationel tillid og tryghed genopbygges.

Periode hvor relationel kontakt primært støtter genopladning.

Relationel kontekst der muliggør genopladning.

Vedvarende kvalitet af tryg og stabil relation.

Gradvis ophobning af relationel belastning.

Reduktion af relationel intensitet for stabilisering.

Gradvis øgning af relationel intensitet.

Akkumulering af relationelt pres.

Justering af følelsesmæssig intensitet i relationer.

Grænse for hvor meget relationel intensitet der kan rummes.

Oplevelse af sikkerhed i relationel kontakt.

Pludseligt tab af oplevet sikkerhed i relation.

Styrkelse af oplevet sikkerhed i relationer over tid.

Signal der indikerer sikker relationel kontakt.

Gradvis etablering af sikkerhed i relationer.

Tempo hvormed relationel sikkerhed etableres.

Skift fra utryghed til oplevet relationel sikkerhed.

Genopretning af oplevet sikkerhed i relation.

Vedligeholdelse af relationel sikkerhed.

Evnen til at komme sig efter belastning og modgang.

Evnen til at komme sig efter belastning og modgang.

Det spænd af belastning der kan håndteres adaptivt.

Stabilisering gennem følelsesmæssig gensidighed.

Fælles emotionelt og relationelt felt mellem mennesker.

Tilpasning af følelsesmæssig gensidighed.

Når følelsesmæssig gensidighed bliver overvældende.

Sammenbrud i evnen til selvregulering.

Midletidig reduktion i selvreguleringskapacitet.

Sammenhængende brug af reguleringsstrategier.

Genopretning af evnen til selvregulering.

Evnen til at opretholde psykologiske grænser.

Evnen til selvstændigt at regulere indre tilstande.

Evnen til at dæmpe aktivering indefra.

Integration der sker uden at overskride kapacitet.

Automatisk strategi for at undgå psykisk smerte.

Automatisk skift i fokus for at undgå overbelastning.

Regulering der primært har til formål at undgå smerte.

Tempo hvormed beskyttende regulering aktiveres.

Gentaget automatisk strategi til at undgå overbelastning.

Når beskyttende regulering stopper pga. udmattelse.

Midlertidig tilbagetrækning for at bevare regulering.

Automatisk bevægelse mod sikkerhed.

Gentaget rækkefølge af beskyttende regulering.

Automatisk ændring i regulering for at undgå overbelastning.

Beskyttende tilgang der muliggør genopladning.

Evnen til selv at inducere hypnotisk tilstand.

Løbende finjustering af indre tilstande.

Oplevelse af indre sammenhæng og stabil identitet.

Løbende observation af egne indre tilstande.

Helhed der opstår uden aktiv styring.

Regulering der opstår spontant uden bevidst styring.

Stabilitet der opstår uden bevidst styring.

Punkt hvor regulering spontant stabiliseres.

Periode hvor regulering sker spontant.

Situation hvor spontan regulering ikke længere sker.

Naturligt tempo i spontan regulering.

Spontant skift i regulering uden bevidst styring.

Genopretning af balance uden aktiv indsats.

Periode hvor genopladning sker spontant.

Spontan genoprettelse af balance uden bevidst indsats.

Processer der genetablerer indre reguleringskapacitet.

Oplevelse af samlet og fleksibel selvregulering.

Små handlinger der reducerer belastning.

Små handlinger der spontant stabiliserer indre tilstand.

Små spontane reguleringsskift.

Meget subtil indikation af behov for regulering.

Meget små justeringer der stabiliserer oplevelsen.

Sidste-udvej-strategi for at bevare funktion.

Handling der spontant reducerer indre uro.

Evnen til at genetablere indre balance uden ekstern støtte.

Små handlinger der understøtter indre stabilitet.

Bevidst rettet fokus der virker stabiliserende.

Oplevelse af at gå ud over den sædvanlige selvoplevelse.

Midlertidig reduktion af sanseinput som beskyttelse.

Dæmpning af aktivering gennem sanseinput.

Automatisk dæmpning af sanseinput.

Sansemæssig tilstand der reducerer overstimulering.

Reduktion af aktivering via sanseinput.

Automatisk nedsættelse af sanseinput.

Brug af sanseindtryk til at skabe nærvær og stabilitet.

Sansebaseret område hvor restitution lettes.

Tilbagevenden af fuld sanseoplevelse.

Grænse for hvor meget sanseinformation der kan integreres.

Maksimal mængde sanseinput der kan håndteres.

Reduceret sanseoplevelse som beskyttelsesrespons.

Kraftig reduktion af sanseinput ved overbelastning.

Tilbagevenden til nuanceret sanseoplevelse.

Sammenbrud som følge af ekstrem sensorisk overstimulering.

Kropslig reaktion på for mange sanseindtryk.

Tidligt tegn på sansemæssig overmætning.

Grænse for hvor meget sanseinput der kan håndteres.

Område hvor sanseinput overstiger kapacitet.

Overbelastning som følge af for mange sanseindtryk.

Tilstand hvor sanseinput overstiger kapacitet.

Gentaget rækkefølge af sansebaserede reguleringstrin.

Gradvis genetablering af sanseoplevelse efter nedlukning.

Evnen til at genvinde regulering via sanserne.

Manglende evne til at restituere gennem sanserne.

Sansebaseret indikator for behov for hvile.

Hvor tydeligt sansebaseret genopladning opleves.

Sansebaseret metode til genopladning.

Sansebaseret område for genopladning.

Oplevelse af sammenhæng i sanseinput.

Beroligelse gennem sansebaserede handlinger.

Sansebaseret reference for ro.

Bevidst brug af sanser til regulering.

Oplevelse af kropslig og sanselig ro.

Evnen til at rumme sanseindtryk uden overvældelse.

Det spænd af sanseinput der kan rummes.

Aftalt tegn fra klienten under hypnose.

Kropsligt signal der informerer om indre tilstand.

Sammenkobling af kropslige signaler og bevidst oplevelse.

Kropslige signaler der guider beslutninger.

Kropslig restitution efter belastning.

Forstærket oplevelse af kropslige symptomer.

Kropsligt signal der indikerer potentiel fare.

Kropslige signaler der ubevidst guider beslutninger.

Ny fortolkning af tidligere truende stimuli.

Gradvis opbygning af modstandskraft gennem kontrolleret belastning.

Fysiologisk og psykologisk reaktion på belastning.

Den individuelle oplevelse af virkeligheden.

Individets karakteristiske mønstre for regulering.

Individets personlige spænd af håndterbar aktivering.

Grænse for hvor stærke forslag klienten kan integrere.

Udtryk af indre oplevelser gennem symboler, billeder eller metaforer.

Terapi der ser individets problemer i relationelle og sociale systemer.

Sammenkobling af oplevelser over tid.

At bestemte minder eller ressourcer kun er tilgængelige i bestemte tilstande.

Indre tilstand hvor belastning lettere opbygges.

Integration der sker i bestemte indre tilstande.

Variation i funktionsniveau afhængigt af indre tilstand.

Oplevelse der afhænger af indre tilstand.

Sammenbrud i regulering udløst af specifik indre tilstand.

Øget risiko for sammenbrud i bestemte tilstande.

Indre tilstand hvor restitution lettest sker.

Variation i modstandsdygtighed afhængigt af indre tilstand.

Øget sårbarhed i bestemte indre tilstande.

Indre tilstand hvor belastning lettere fører til overvældelse.

Justering af indre tilstand i forhold til kontekst.

Justering af egen tilstand i samspil med andre.

Belastning der varierer med indre tilstand.

Integration af oplevelser inden for samme tilstand.

Regulering der fungerer på tværs af livssituationer.

Overbelastning der opstår i specifikke indre tilstande.

Hvor meget regulering kan strækkes i en given tilstand.

Hvor meget regulering der er muligt i en given tilstand.

Ekstra reguleringsrum i bestemte tilstande.

Genopretning af regulering afhængigt af indre tilstand.

Modstandsdygtighed i regulering afhængigt af tilstand.

Total udmattelse af regulering i en given tilstand.

Genopladning der afhænger af indre tilstand.

Selvstøtte der virker bedst i bestemte indre tilstande.

Stabilisering inden for en given indre tilstand.

Restitution knyttet til specifikke indre tilstande.

Læring der fastholdes i bestemte indre tilstande.

Regulering der er mest effektiv i bestemte indre tilstande.

Valg af reguleringsstrategi baseret på aktuel tilstand.

Genopladning knyttet til specifikke indre tilstande.

Specifikt punkt hvor regulering bryder sammen.

Helhed oplevet stabilt i bestemte indre tilstande.

Indre reference for stabilitet i en given tilstand.

Stabilitet knyttet til bestemte indre tilstande.

Sårbarhed knyttet til specifikke indre tilstande.

Specifikt punkt hvor sårbarhed er højest.

Stabilisering af en indre tilstand over tid.

Gradvis eksponering i små, regulerede trin.

Gradvis sammenkobling af belastende materiale.

Gradvis tilgang til belastende materiale i små doser.

Grænse for hvor meget stimulation der kan håndteres.

Bevidst sammenkobling af oplevelser gennem refleksion.

Mentalt kort over følelsesmæssige intensiteter og zoner.

Selvregulerende processer der kun er aktive i trance.

Integration af reguleringsfærdigheder lært i trance.

Indlæring af regulering der sker i trance.

Manglende erindring for dele af tranceoplevelsen.

Fuld integration af forandringer skabt i hypnose.

Langtidsholdbar forankring af forandringer skabt i hypnose.

Langsigtet stabilisering af forandringer skabt i trance.

Ændring af automatiske associationer via hypnose.

Reduktion af emotionelt pres via hypnose.

Skabelse af følelsesmæssig balance gennem hypnose.

Genskabelse af følelsesmæssig ligevægt.

Justering af følelsesmæssige tærskler i hypnose.

Ændring af følelsesmæssig respons via hypnose.

Integration af helingsprocesser initieret i hypnose.

Ensartet fortsættelse af helingsprocesser.

Stabilisering af heling initieret i hypnose.

Spontan helingsreaktion udløst i hypnose.

Dybere omstrukturering af indre processer via hypnose.

Pludselig forståelse opstået i hypnose.

Ændring af ubevidste mønstre via hypnose.

Evnen til at fastholde ønskede indre tilstande.

Fastgørelse af centrale oplevelser som reference.

Dybere omstrukturering af indre oplevelser.

Justering af indre oplevelsesparametre.

Ny sammensætning af tidligere oplevelser i hypnose.

Stabil fastholdelse af ønsket indre oplevelse.

Omdirigering af sanseoplevelse via hypnose.

Adgang til reguleringsmekanismer via hypnose.

Vedvarende personlig forandring initieret i hypnose.

Brug af hypnose til at skabe indre stabilitet.

Adskillelse af symptom og identitet.

Ændring af symptomets funktion eller betydning.

Ændring af symptomets udtryk eller funktion.

Adfærdsændring der stabiliseres gennem hypnose.

Opløsning af automatiske negative associationer.

Fastgørelse af nye associationer skabt i hypnose.

Opbygning af nye forståelseslag via hypnose.

Overførsel af indsigt fra trance til vågen bevidsthed.

Sammenkædning af flere indsigter opnået i trance.

Stabil selvoplevelse etableret i trance.

Feedback der øger trancedybde.

Teknikker der øger intensiteten af trance.

Observerbart fænomen under hypnose, fx ændret vejrtrækning.

Subjektiv fornemmelse af at være i trance.

Adskillelse mellem smerte og bevidst oplevelse.

Adfærd der naturligt ændres efter hypnose.

Sammenkobling af tranceoplevelse med vågen tilstand.

Den maksimale dybde og varighed af trance et individ kan opnå.

Punkt hvor opmærksomheden naturligt skifter indad.

Punkt hvor opmærksomhed skifter til indadvendt fokus.

Oplevelse af at overskride den sædvanlige selvoplevelse.

Regulering gennem oplevelser af større sammenhæng.

En overvældende oplevelse der overstiger individets reguleringsevne.

Én følelsesmæssig respons overtager styringen.

Automatisk sortering af følelsesmæssig information.

Spontan, ikke-viljestyret følelsesmæssig heling.

Automatisk sammensmeltning af følelsesmæssige processer.

Automatisk tilbagevenden mod følelsesmæssig baseline.

Automatisk overvægt af bestemte følelsesmæssige responser.

Automatisk vægtning af følelsesmæssige reaktioner.

Systematisk ubevidst vægtning af bestemte følelser.

Gentaget automatisk mønster for følelsesmæssig prioritering.

Automatisk tendens til at prioritere bestemte følelser.

Gentaget automatisk mønster for følelsesmæssig prioritering.

Automatisk genetablering af følelsesmæssig balance.

Automatisk prioritering af bestemte følelsesreaktioner.

Skævhed i automatisk udvælgelse af følelsesreaktioner.

Automatisk tendens til at udvælge bestemte følelsesreaktioner.

Automatisk filtrering af følelsesmæssig information.

Automatisk prioritering af følelsesmæssige reaktioner.

Automatisk tendens til at prioritere bestemte følelser.

Automatisk prioritering af visse følelsesreaktioner.

Dybtliggende antagelser der former oplevelse.

Automatisk mønster for håndtering af indre tilstande.

Skiftende evne til at håndtere psykisk pres.

Fuld integreret evne til at regulere livets belastninger.

Regulering af oplevet livsenergi.

Evnen til at tilpasse regulering under skiftende belastning.

Oplevet ligevægt i emotionel og kropslig energi.

Indre margin der beskytter mod overbelastning.

Område af ekstra reguleringskapacitet.

Evnen til at strække reguleringskapacitet uden sammenbrud.

Fuld genetablering af basal regulering.

Fuldt integreret basal regulering.

Den samlede evne til at opretholde emotionel og kropslig balance.

Øvre grænse for regulering før sammenbrud.

Sammenbrud i evnen til at opretholde basal regulering.

Forløb af oplevet indre balance over tid.

Ekstra kapacitet før regulering bryder sammen.

Evnen til at modstå sammenbrud under belastning.

Restkapacitet til at håndtere yderligere belastning.

Sidste tilgængelige reguleringskapacitet før sammenbrud.

Genopladning af basal reguleringskapacitet.

Modstandsdygtighed i evnen til at bevare indre balance.

Fleksibilitet i evnen til at opretholde indre balance.

Det interval hvor indre balance kan opretholdes.

Total udnyttelse af tilgængelig reguleringskapacitet.

Oplevelse af helhed i følelsesmæssig energi.

Regulering af oplevet livsenergi.

Genskabelse af oplevet indre balance.

Det samarbejdende forhold mellem klient og terapeut.

Optimal balance mellem fleksibilitet og stabilitet.

Tilstand hvor følelser kan opleves og integreres samtidigt.

Tilstand med vedvarende følelsesmæssig balance.

Tilstand hvor følelser opleves som sammenhængende.

Tilstand hvor opmærksomhed, krop og følelser er integreret.

Tilstand hvor følelser, krop og opmærksomhed er i balance.

Område hvor relationel kontakt stabiliserer oplevelsen.

Tilstand hvor regulering sker spontant uden aktiv kontrol.

Det område hvor støtte muliggør optimal regulering.